”Hvis min søn Thomas skulle stemme, ville det være med ført hånd på grund af hans hjerneskade. Og det er på en eller anden måde ikke i orden.”
Sådan siger den 72-årige pensionist Kurt Jensen, der er far til den 44-årige Thomas Jensen. Sønnen har et velfungerende liv i et bofællesskab sammen med fem andre udviklingshæmmede i Ørsted i Sønderjylland.
Spørgsmålet om udviklingshæmmedes ret til at stemme er blevet aktuelt, efter at Højesteret i torsdags gav landsretten og Justitsministeriet ret i, at personer, der er umyndiggjort efter værgelovens paragraf 6, ikke kan stemme til Folketinget ifølge Grundloven. Godt 2000 danskere er underlagt paragraf 6 værgemål, fordi de på grund af deres kognitive handicap ikke kan styre deres økonomi.
Blandt de fire, der har anlagt sagen, er den 36-årige udviklingshæmmede Martin Rosenlind, der har stor interesse for politik. Sagsøgerne vil nu tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Samtidig har flere partier på Christiansborg tilkendegivet, at de ønsker at indføre et nyt slags værgemål, så også umyndige kan stemme.
Kurt Jensen understreger, at det slet ikke er aktuelt for hans søn at deltage i demokratiet.
”Vi har for mange år siden taget stilling til, at vores søn skulle være umyndig, så han ikke kom i økonomisk uføre. Han har et rigtigt godt liv, og han kommer tit hjem til os. Hvis han bliver sur på os, siger han: ’Jeg tager hjem til min lejlighed’. Han magter ikke at interessere sig for at stemme. Udviklingshæmmedes muligheder spænder vidt, og nogle kan næsten klare sig i en almindelig skole, og de vil i nogle tilfælde også kunne stemme. Men jeg synes, de skal forstå, hvad det handler om, før det giver mening at stemme,” siger Kurt Jensen, der samtidig understreger, at han synes debatten om udviklingshæmmedes deltagelse i demokratiet er vigtig.
Landsformanden for de udviklingshæmmedes organisation, LEV, Anni Sørensen, er ikke i tvivl om, at stemmeretten er vigtig for alle udviklingshæmmede, uanset om de har mulighed for at forstå samfundet eller ej.
”Det er en demokratisk ret, og vi skal ikke bestå en test, inden vi sætter kryds. Hvis meget udviklingshæmmede borgere ikke stemmer, så er det fint. Vi har jo ikke stemmepligt,” siger Anni Sørensen og peger på, at de godt 2000 danskere, der er underlagt værgemål efter paragraf 6, fik ret til at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalg samt ved valg til Europa-Parlamentet i 2016.
Jurist og ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, fremhæver, at den eksisterende lovgivning er et menneskeretligt problem, fordi den fratager en gruppe danskere over en kam muligheden for at stemme.
”Der er nogle i den gruppe, der er meget interesserede i politik,” siger Maria Ventegodt.
Hun henviser til, at den danske lovgivning ikke stiller krav om en bestemt intelligenskvotient eller kendskab til partiernes programmer for at kunne deltage i valghandlingen. Et andet problem er ifølge Maria Ventegodt, at sammenkoblingen af værgemål og stemmeret fører til vilkårlighed.
”Man kan have to mennesker, der er på fuldstændig samme niveau rent kognitivt, men hvor den ene bliver sat under værgemål, fordi vedkommende har en formue, og derfor får frataget sin stemmeret, mens den anden person stadig kan stemme. Den vilkårlighed er problematisk,” siger Maria Ventegodt.