Prøv avisen

Minde for armensk folkedrab vil blive rejst trods tyrkiske protester

Sådan kommer skulpturen på Kultorvet i København til at se ud. Den skal stå i 10 dage som en markering af 100-året for det armenske folkedrab. - Illustration: Konstrueret foto fra den amerikansk-armenske tegnestue Invivia.

Tyrkiets ambassadør raser over københavnsk skulptur til minde om det armenske folkedrab. Danske politikere finder kritikken grotesk og absurd. Den tyrkiske kritik svarer til, at Tysklands ambassade brokkede sig over, at vi mindes Holocaust, siger medlem af den københavnske borgerrepræsentation

Fuldstændigt absurd. Grotesk. Helt utilstedelig.

Sådan lyder reaktionerne fra en række danske politikere, efter at den tyrkiske ambassadør har rejst heftig kritik af den planlagte opførelse af en skulptur, der skal markere 100-året for det armenske folkedrab. Den tyrkiske ambassadør mener, at skulpturen, der skal opstilles i 10 dage på Kultorvet i København, er umoralsk og juridisk ubegrundet og erklærer sig derfor skuffet over, at Danmark giver plads til et kunstværk, der beskriver de voldsomme begivenheder i 1915 som et folkedrab.

Kritikken giver imidlertid ikke anledning til andet end hovedrysten blandt danske politikere, der samstemmende fastlår, at en benægtelse af nedslagtning af det kristne mindretal i Det Osmanniske Rige er direkte sammenligneligt med benægtelse af holocaust.

”Den tyrkiske ambassadør og den lille gruppe af tyrkiske nationalister, der har rejst den her sag, skulle hellere koncentrere sig om deres eget lands alvorlige problemer med at overholde menneskerettighederne fremfor at blande sig i dansk kulturliv og forsøge at påvirke ytringsfriheden i et frit og demokratisk land. De skal bare klappe i. Deres protester får ingen indflydelse på vores planer. Overhovedet,” siger medlem af den københavnske borgerrepræsentation Lars Aslan Rasmussen (S) og tilføjer:

”Der er jo ingen, der er i tvivl om, hvad der fandt sted dengang. Det her svarer til, at vi opfører en skulptur for at mindes holocaust, og så får en sur tysk ambassadør i røret. Det er fuldstændigt absurd.”

Også Folketingets medlemmer afviser blankt den tyrkiske kritik og fastslår, at den ingen indflydelse vil få på opførelsen af den ni meter høje skulptur og lysinstallation, der fra den 23. maj skal lyse op i mørket i en markering af årsdagen for Det Osmanniske Riges systematiske udryddelse af op mod 1,5 millioner armeniere. Som arvtager fra Det Osmanniske Rige har sagen længe været et betændt emne i Tyrkiet, hvor regeringen konsekvent har afvist at anerkende nedslagtningen som et folkedrab. Blandt andet af frygt for, at en anerkendelse vil sætte tyrkerne i et dårligt lys, stille landet svagere politisk i forhold til EU og afstedkomme armenske krav på territorium og erstatninger til de efterladte.

”Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad Tyrkiet måtte mene. Vi gør, som vi vil, og stiller selvfølgelig plads til rådighed for kunstnere og andre, der vil til orde. Det her er et klokkeklart eksempel på total historiebenægtelse, og det må Tyrkiet sådan set selv finde ud af. Men det er klart, at det ikke har nogen gang på jord i Danmark,” siger næstformand for Folketingets Udenrigsudvalg Søren Espersen (DF).

Socialdemokraternes Yildiz Akdogan er enig i, at den tyrkiske kritik ikke skal have konsekvenser. Alligevel medgiver hun, at opførelsen af en mindeskulptur for det armenske folkedrab kan virke provokerende.

”Det kan komme til at provokere nogle herboende tyrkere, der vil føle, at de bliver pålagt et ansvar, som ikke er deres, og taget til indtægt for frygtelige gerninger begået for 100 år siden. På den måde er bekymringen reel nok. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal bøje os, men vi skal være på vagt over for, at debatten kan blusse op og føre til uheldige og helt unødvendige spændinger. Det vil være ærgerligt, hvis det skabte mere splid frem for gensidig dialog og debat,” siger hun.

Også Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen er helt enig i, at hverken Danmark eller København bør bøje sig for den tyrkiske kritik, men mener samtidig, at den tyrkiske ambassadørs udfald mod en markering af nedslagtningen af armenierne bør give anledning til en dansk anerkendelse af de historiske begivenheder som et reelt og ubestrideligt folkemord. Modsat en række andre lande har Danmark aldrig officielt anerkendt massakren som et folkedrab, og som man kunne læse i går i Kristeligt Dagblad afviser den danske regering fortsat at udtrykke den anerkendelse.

”Det her er jo bare det seneste eksempel på Tyrkiets efterhånden mange forsøg på grotesk historieomskrivning. Det kalder på en tydelig og klar udmelding fra Danmark, der én gang for alle tager afstand fra den absurde teaterforestilling, som Tyrkiet gang på gang optræder med. Alt andet åbner op for mærkelige fortolkninger og helt urimelige historieomskrivninger på linje med holocaust-fornægtelse,” siger Nikolaj Villumsen.

I 2012 kom Det Kongelige Bibliotek netop i et diplomatisk blæsevejr på grund af en omdiskuteret udstilling i samarbejde med den armenske ambassade i Danmark, som også faldt Tyrkiet for brystet. Efter et møde med den tyrkiske ambassadør indvilgede biblioteket i at være medarrangør af en slags modudstilling med titlen ”Det såkaldte armenske folkemord”. Den beslutning blev kritiseret fra mange sider og betragtet som et knæfald for tyrkiske interesser. Dengang kaldte bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen, kritikken for ”noget vrøvl” og sagde til Kristeligt Dagblad, at pointen med en paralleludstilling var at belyse diskussionen om, hvorvidt man kan kvalificere fortidens hændelser ud fra nutidens moral og retsopfattelse.

Biblioteket har dog undgået yderligere kritik, da udstillingen aldrig er blevet til noget, oplyser Det Kongelige Bibliotek.

”Da vi ikke har hørt noget i et par år, betragter vi sagen som opgivet,” skriver kommunikationskonsulent Jytte Kjærgaard Pedersen.