Den 29. august er det 77 år siden, at den danske regering opgav samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt, hvorefter resten af besættelsestiden var præget af mere aktiv modstand. Efter Befrielsen blev et område omkring tyskernes henrettelsesplads i Ryvangen nord for København taget i brug som gravplads og mindested for de danske frihedskæmpere. Den 20. august 1945 blev 106 modstandsfolk genbegravet i Mindelunden, og 75-året for denne begivenhed markeres på lørdag.
Op til 75-årsdagen har hele Det Store Gravfelt gennemgået en renovering til 10,7 millioner kroner, og derudover er der blevet opført en ny formidlingsbygning til 5,6 millioner kroner, som skal åbne mulighed for at tilbyde en række nye undervisningsforløb på stedet.
”Vi har i mange år haft rundvisninger, hvor en guide fortæller, men efterhånden er vi blevet klar over, at det ikke er et format, der passer så godt til undervisning i udskolingen og gymnasiet. Nu har vi tilrettelagt nogle forløb, der inddrager eleverne mere og giver dem mulighed for at sætte sig ind i de personskæbner, som ligger bag de døde frihedskæmperes grave. Hvilke overvejelser lå bag de valg, de traf?,” forklarer Anna Wagn, formidlings- og kommunikationsansvarlig ved Mindelunden.
Hun tilføjer, at arbejdet med at formidle frihedskampen til elever på denne nye måde allerede har kørt på test-basis, men nu er det helt på plads til elever i grundskolens ældste klasser, og siden følger et tilsvarende forløb til gymnasieelever.
Eleverne får et materiale, som rummer kildetekster om frihedskæmperne, herunder kopier af deres håndskrevne afskedsbreve, og som er bygget op om, at eleverne hver udvælger sig én person, hvis livsforløb de fordyber sig i og til slut formidler til deres klassekammerater.
Undervisningsforløbet ligger inden for fagene dansk, historie, samfundsfag og religion, og undervisningen er gratis.
Den nye formidlingsbygning, som indvies på lørdag, rummer ikke plancher og udstillinger, men består først og fremmest af et undervisningslokale, som giver mulighed for, at elever og deres lærer kan tale sammen og arbejde inde i varmen noget af tiden. Det danske klima er nemlig af en art, så et undervisningsforløb, der hele tiden foregår ude ved gravene og den gamle henrettelsesplads, kan være en både råkold og regnvåd oplevelse.
”Vi har også planer om at indgå samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste og med præster i lokalområdet, så vores forløb også kan bruges i forbindelse med konfirmationsforberedelse,” oplyser Anna Wagn.
At interessen for Besættelsestiden og Danmarks frihedskamp er usvækket høj, vidner blandt andet besøgstallene i Mindelunden om. I perioden fra den 1. januar til den 13. august besøgte 41.722 personer gravene og monumenterne. Til sammenligning var besøgstallet for hele 2019 kun 27.347 personer, og Anna Wagn konstaterer således, at selv hvis der ikke kommer én eneste gæst resten af året, markerer 2020 alligevel en besøgsfremgang på 52,6 procent.
”Da Danmark lukkede i marts på grund af coronavirus, oplevede vi voldsomt stigende besøgstal. Vi ansatte var blevet sendt hjem ligesom så mange andre, men gæsterne havde mulighed for at gå ind i Mindelunden modsat så mange andre steder, der var blevet lukket. På den ene side var det glædeligt med de mange besøgende, men på den anden side var det frustrerende, at vi ikke var der til at fortælle mere om stedet,” beretter Anna Wagn,
Hun er for længst tilbage i Mindelunden og kan konstatere, at den gradvise genåbning af Danmark ikke fik besøgstallene til at gå ned igen. Alene i juli 2020 havde Mindelunden 5850 besøgende, mere end dobbelt så mange som de 2012 besøgende i juli 2019.
Mindelunden er nu så gammel, at gravene ved Det Store Gravfelt gennem længere tid er begyndt at forvitre. Dette er baggrunden for det gennemgribende renoveringsarbejde, som nu er gennemført for at få gravene til at fremstå så pæne som muligt.
Gravstedets sandstensfliser og den underliggende betonplade er blevet efterset og restaureret, og mindepladen med navnene på yderligere 91 personer med tilknytning til modstandskampen foran hovedmonumentet er blevet udskiftet til en pris på to millioner kroner, da den gamle mindeplade var hårdt med-taget og krakeleret på kryds og tværs.
I de senere år er gravfeltet i øvrigt blevet flankeret af to iøjnefaldende monumenter for henholdsvis de danske krigssejlere og de danske soldater, som også deltog i kampen mod Nazityskland.
Krigssejlerne mindes ved ”Det sortladne hav”, udført i bjergarten diabas af Per Arnoldi og indviet den 29. august 2017. Soldaterne mindes ved et mindesmærke udført af Bjørn Nørgaard i svensk granit med indvielse den 20. september 2019. Begge mindesmærker er opført på initiativ af og betalt af Frihedskampens Mindefond, som også har bidraget med en million kroner til den nye formidlingsbygning.