Prøv avisen

Minder stjæles og fjernes fra børns gravsteder

Forældreforeningen Vi har mistet et barn modtager jævnligt henvendelser fra forældre, der oplever, hvordan store og små genstande forsvinder fra deres børns gravsteder. Her en grav på Assistens Kirkegård. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Forældre til døde børn oplever stadig oftere, at genstande forsvinder fra deres børns gravsteder. De pyntede børnegrave er mere udsatte for tyveri, fordi de lyser op som små skatkamre midt i det grønne, siger eksperter

August ligger begravet under et æbletræ på Bispebjerg Kirkegård i København. Da han endnu levede, elskede han at kigge op i trækronerne og se lyset flimre mellem bladene. Derfor har hans forældre valgt pladsen under træet til deres søn.

På graven har de sat små stykker legetøj. En grøn badefrø og en lille rød bil, og Augusts søskende har lagt sten og muslingeskaller, de selv har fundet.

Det er tydeligt for enhver, der kommer forbi, at den halvandetårige drengs grav er både særlig og skattet. Alligevel er der blevet fjernet ting fra den ikke mindre end fem gange på to år.

”Det gjorde mest ondt, at hans grønne badefrø blev taget. Den havde som sådan ingen værdi, men det var en frø, August havde leget meget med. Derfor var det svært at bære, at den var væk,” fortæller Augusts mor, Stine Handesten.

Augusts forældre står ikke alene med oplevelsen. Forældreforeningen Vi har mistet et barn modtager jævnligt henvendelser fra forældre, der oplever, hvordan store og små genstande forsvinder fra deres børns gravsteder.

Og på foreningens facebookside, der tæller over 500 medlemmer, fortæller frustrerede forældre, hvordan de igen og igen møder op på gravsteder, der dagen før var sirligt dekorerede med bamser, små figurer og hjemmegjort pynt, men nu står afpillede og tomme tilbage.

”For mange føles det som et overgreb. Graven er det sidste, de har tilbage fra det barn, der engang var hos dem, og det er sårende, når noget bliver taget.

For udenforstående kan det ligne ubetydelige småting, men de genstande er jo netop placeret der, fordi de har stor følelsesmæssig værdi,” siger koordinator i forældreforeningen, Mariann Bechgaard.

Iagttagere peger på, at danskernes gravsteder i dag indrettes langt mere individuelt og med betydeligt flere løs-dele end tidligere, og at der derfor er flere ting, der kan forsvinde. Det gælder ikke mindst børnegravene, der med små figurer, vimpler og farvestrålende pynt lyser op som små skatkamre midt i alt det grønne.

Leder af kulturcenter Assistens ved Assistens Kirkegård i København, Gitte Lunding, tror dog ikke, at voksne mennesker ved deres fulde fem stjæler fra gravene.

”Det ville næsten være for ondt til at være sandt. Jeg tror, at det først og fremmest er små børn på udflugt eller hunde, der får lov at løbe frit. Det skal man selvfølgelig være opmærksom på, men det er nok svært helt at undgå,” siger hun.

I Forældreforeningen Vi har mistet et barn er man ikke overbevist om, at der kun er tale om børn og dyr.

”Uanset hvad bør alle være opmærksomme på, at man på kirkegården bevæger sig ind på et særligt sted, hvor mennesker sørger, mindes og savner, og at man derfor også bør opføre sig særligt hensynsfuldt,” siger Mariann Bechgaard.

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, understreger, at kirkegården skal være et sted, hvor man kan placere genstande uden at frygte at miste dem:

”Det er en voldsom krænkelse at opleve tyveri fra et gravsted. Ansvaret for denne type af handlinger tilfalder udelukkende dem, der ikke kan se forskel på dit og mit og som synker så lavt, som gravtyveri er udtryk for.”

Augusts mor lægger stadig småting ved sin søns grav. Hun kan ikke lade være. Det er hendes måde at vise sig selv - og måske også August - at hun stadig er hans mor. Men det er ikke længere alt, der får plads under æbletræet.

”August havde to badefrøer. Jeg ville egentlig helst have, at den sidste også var hos ham, men jeg tør ikke miste den,” siger hun.