Er inflationen på vej tilbage?
Meget tyder på det. I USA steg priserne gennemsnitligt 5,4 procent fra juni 2020 til juni i år. Det er det højeste tal i mange år. Herhjemme steg forbrugerpriserne ifølge Danmarks Statistik i samme periode 1,7 procent. Ikke alarmerende, men alligevel den største procentuelle stigning på et år siden 2012.
Hvad bliver dyrere?
Brændstoffer, flyrejser og tobak tegner sig for en meget stor del af stigningen. Desuden vil mange have oplevet, at huslejen er steget. I den modsatte retning trækker teletjenester og tøj, hvoraf det sidste formentlig kan tilskrives et begyndende sommerudsalg, lyder det fra Danmarks Statistik. Det understreges samtidig, at tallene er mere usikre end normalt på grund af coronakrisen, der har holdt mange forretninger og brancher lukket i en lang periode.
Hvorfor stiger priserne?
Netop corona står bag flere af de faktorer, der nu skaber inflation. Den globale nedlukning har skabt uorden i det urværk, der normalt sikrer verden de varer, den efterspørger – på det rette tidspunkt.
På den ene side er nogle varer slet ikke blevet produceret, fordi virksomheder har været lukket ned. Det mest markante eksempel er produktionen af de computerchips, som er en helt afgørende enhed i mange produkter fra biler til støvsugere og musikanlæg. Bilbranchen arbejder hårdt på at gøre bilerne selvkørende, men det kræver en enorm computerkraft, og det vil tage lang tid at få produktionen tilstrækkelig højt op til at dække det behov. Følgelig er priserne på computerchips steget kolossalt.
På den anden side har forbrugerne ændret indkøbsvaner markant under nedlukningen. Der er blevet købt stort ind til hus og have, hvilket har skabt mangel på mange varer. Det grundstødte containerskib Ever Given i Suez-kanalen har yderligere forsinket transporten af varer fra Kina til Europa, men efter tre måneder er skibet nu omsider fjernet. Varemangel er dog den sikre vej til højere priser.
En anden årsag – ifølge magasinet The Economist den vigtigste – til prisstigningerne især i USA er manglen på arbejdskraft. Folk har fået mod på at rejse og gå på restaurant, men hoteller og spisesteder har svært ved at få medarbejdere. De må derfor tilbyde højere lønninger, som kun kan betales ved at sætte priserne på overnatninger og måltider op.
Herhjemme slås restaurationsbranchen med det problem, at mange af de ufaglærte, de normalt ansætter, for tiden arbejder på centre for coronatest og vaccinationer.
Har vi længe haft en skjult inflation?
I Danmarks Statistiks opgørelser er det mange år siden, Danmark har haft inflation af betydning. Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har postet penge ud for at holde hånden under økonomi og beskæftigelse under pandemien og tidligere, og derfor har renterne også været ekstremt lave. Faktisk er de for tiden negative, så man ligefrem skal betale for at få banken til at opbevare sine penge.
Det har haft to meget synlige konsekvenser: For det første er boligpriser, særligt i de største byer, steget meget voldsomt. Et hus, der for få år siden kostede 1,5 millioner kroner, kan i dag nemt koste 3 millioner kroner, uden at der af den grund er kommet flere kvadratmeter, eller at udsigten er blevet bedre. Det er den samme vare til dobbelt pris. Den type af inflation indgår bare ikke i forbrugerprisindekset. For det andet er priserne på aktier steget massivt siden finanskrisen i 2008. Det er blevet dyrere at købe en del af en virksomhed, også i forhold til hvad man kan forvente at få ud af sin investering.
Bekymrede økonomer ser en boble både på bolig- og aktiemarkedet, som kan briste og få store formuer til at forsvinde op i den blå luft. Begynder priserne på varer og tjenester at stige for alvor, bliver nationalbankerne formentlig nødt til at sætte renterne op, og det kan meget vel blive den nål, der punkterer aktie- og boligboblerne.
Hvad betyder inflation for uligheden i samfundet?
Historisk har arbejdsløshed, inflation og voksende ulighed haft en tendens til at følges ad. Højere priser presser de dårligst stillede mest, ligesom det er de grupper, der bliver ramt hårdest af stigende arbejdsløshed. Den amerikanske økonom Arthur Okun skabte i 1970’erne ligefrem et elendighedsindeks, hvori han lagde arbejdsløsheds- og inflationsprocenterne sammen. I mange år har det ligget på 5-6, men de seneste måneder er tallet i USA vokset til 12. I 1970’erne var det til tider helt oppe over 20.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, er dog ikke synderligt bekymret for, at der igen kommer en ødelæggende voldsom inflation. Tværtimod peger han på, at inflationen længe har ligget under de to procent, man ellers har stræbt efter som det optimale niveau.
De nuværende prisstigninger skyldes først og fremmest nogle midlertidige forhold, som coronakrisen har skabt, mener han.
Får man en lidt højere inflation, vil det få boligpriser og aktiekurser til at falde. Det kan i virkeligheden mindske uligheden, for de høje værdier har i høj grad øget uligheden, fremhæver han.
Risikerer hele økonomien at brase sammen som i 1930’erne eller 1970’erne?
Økonomer har flere gange råbt ”ulven kommer”, når der var udsigt til højere inflation, men hidtil er varslerne hver gang blevet efterfulgt af endnu et rentefald og endnu flere kursstigninger. Men selvfølgelig kan det være, at ulven faktisk dukker op denne gang.
Hvad er det første klare tegn på, at inflationen er tilbage?
At der kommer færre og mindre varer i den samme indpakning. Økonomer taler om shrinkflation, på dårligt dansk oversat til skrumpeflation. Stjerneeksemplet var chokoladeproducenten Mondelez International, som i 2016 øgede afstanden mellem ”bjergtoppene” i den klassiske Toblerone. Det gav et ramaskrig blandt forbrugerne, men producenten forsvarede sig med, at ingredienserne var steget i pris. Men når der pludselig er mindre kaffe i posen, færre lakridser i æsken eller mindre leverpostej i bakken, er det et sikkert tegn. Inflationen er tilbage.