Mindre pillepakninger er en succes i indsatsen mod selvmord

Den første undersøgelse af salget af håndkøbsmedicin dokumenterer et stort fald i forgiftninger efter selvmordsforsøg. Den strategi kan bruges flere steder, lyder det fra eksperter

Restriktioner for salg af blandt andet smertestillende medicin har vist sig at være effektivt i strategi mod selvmord. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

I 2011 forsøgte 1246 danskere at tage deres eget liv med håndkøbsmedicin, og samtidig kommer omkring 3000 mennesker på hospitalet med forgiftninger. En stor del af de indlagte var børn og unge mellem 10 og 18 år.

Men efter at politikerne i 2011 besluttede at gøre det sværere for børn og unge at købe smertestillende medicin og i 2013 indførte pakningsbegrænsninger, så der kun kan købes 20 tabletter ad gangen, er antallet af hospitalsindlæggelser på grund af forgiftninger i forbindelse med selvmordsforsøg faldet med næsten en femtedel, helt præcist 18,5 procent.

Samtidig viser blodprøver fra alle indlagte efter 2013, at risikoen for alvorlige leverskader er faldet med knap en tredjedel, ligesom risikoen for leversvigt er faldet med 40 procent.

Den positive udvikling fremgår af den første videnskabelige undersøgelse af effekten af begrænsningen i salg af håndkøbskøbsmedicin, udført af en gruppe forskere ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse under Region Hovedstadens Psykiatri. Undersøgelsen viser samtidig, at det faldende antal selvmordsforsøg med piller ikke har betydet, at der i stedet er blevet taget andre metoder i brug.

”Forskere og læger har længe været enige om, at hvis man begrænser adgangen til metoder, man kan tage sit eget liv med, så er det en effektiv forebyggelsesstrategi, og det underbygges af de nye tal. Der er en slags overløbseffekt, hvor vi kan se, at når en form for forgiftning reduceres, begrænses andre forgiftninger også,” siger seniorforsker Britt Morthorst fra Region Hovedstadens Psykiatri, der er én af forskerne bag undersøgelsen.

Hun henviser til internationale erfaringer fra blandt andet Schweiz, som viser, at indhegning af et højtbeliggende punkt førte til færre ulykker med udspring fra andre højtbeliggende punkter.

Hvert år tager 600 danskere deres eget liv, og det tal har været konstant siden 2006. Men antallet af selvmord er halveret siden 1980’erne, hvor 1200 danskere hvert år tog deres eget liv.

Britt Morthorst peger på, at det faldende antal selvmord blandt andet hænger sammen med andre former for metodebegrænsning såsom nedsættelse af kulilteindhold i husholdningsgas, ændring i sovemedicin og lovpligtige filtre til at rense bilers udstødningsgasser.

”De, der forsøger at tage deres eget liv med piller, bliver ofte reddet, hvis de når på hospitalet i tide. Men går det rigtigt galt med almindelig håndkøbsmedicin, kan der opstå så alvorlig leverskade, at transplantation er den eneste mulighed. Samtidig øger det at have forsøgt selvmord én gang i sit liv risikoen for at begå selvmord senere. Når vi ved, at en stor del af dem, der forsøger at begå selvmord med piller, er unge kvinder, så giver det så meget mening at forsøge at forebygge ved at begrænse tilgængeligheden,” siger Britt Morthorst.

Overlæge og professor Merete Nordentoft fra Region Hovedstadens Psykiatri peger på, at de danske erfaringer kan bruges internationalt.

”Historisk har Danmark haft en af verdens højeste selvmordsrater, men i dag har vi en af de laveste selvmordsrater blandt højindkomstlande. En meget effektiv forebyggelse har været at begrænse adgangen til sovemedicin og håndkøbsmedicin,” siger Merete Nordentoft, der har skrevet om de positive danske erfaringer med selvmordsforebyggelse i det videnskabelige tidsskrift Science.

Direktør for Livslinien Jeppe Kristen Toft mener, at begrænsningen af håndkøbsmedicin er et eksempel på en strategi, der bør bruges bredt.

”Vi er i samarbejde med DSB ved at se på, hvad der kan gøres på togstationer. Det kan for eksempel ske ved øget belysning og oplysning om muligheder for hjælp,” siger Jeppe Kristen Toft.

Formanden for Psykiatrifonden, speciallæge i psykiatri Torsten Bjørn Jacobsen, efterlyser, at de nye forskningsresultater indgår i en national handlingsplan for forebyggelse af selvmord.

”Danmark har været sene med at indføre restriktioner for salg af smertestillende medicin. De nye resultater burde indgå i en national handlingsplan baseret på forskning, så indsatsen ikke sker drypvis. Pilleforgiftninger har især ramt unge kvinder, men hyppigheden af selvmord er generelt størst blandt ældre mænd. Selvmord er et mangesidet problem, som kræver en bred forebyggelsesindsats,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.