Prøv avisen
Miljø

Vatpinde, tamponer og fiskegrej: Mindst 1000 tons plastic strander på Vestkysten

På Vestkysten kommer 60 procent af det strandede plast fra fiske- og offshoreindustrierne. Desuden føres forbrugeraffald hertil med havstrømme og vestenvind fra især Frankrig, Holland, Belgien og England. På stranden ved Vorupør i Thy fandt miljøgeograf Julie Müller blandt andet en ballon, et sugerør, en vatpind, en del af en engangskniv, lidt isolering, en ispind, en klump flamingo, cigaretskodder og en masse snor. – Foto: Jens Bach

Fiskekasser, reb, handsker, vatpinde, barberskrabere og et utal af andre plasticprodukter flyder hvert år i land på Vestkysten, og meget mere flyder rundt i havet. En lille virksomhed i vestjyske Vorupør vil vise vejen for mere genbrug og et renere hav

En næppe synlig sti, beklædt med lyng, leder til havet fra den gamle redningsvej, der løber gennem Thys mest øde egn, klitheden nord for Lodbjerg Fyr. Følger man stien cirka en kilometer, kommer man til en gryde med fint, råhvidt sand. Den munder ud i en slugt mellem klitterne mod havet, hvor bølgerne slår ind, når det stormer og er højvande. Her, hvor intet menneske kommer, er stranden mest plaget af menneskers affald.

Plasticflasker, nylonreb, dunke, shampooflasker, mælkekasser, slikpapir, en drikkedunk, en ballonstang, plasticposer. Der findes næppe den type plasticaffald, som ikke er strandet her.

”Det viser bare, hvad der ligger ude i havet. Det er ikke strandgæsterne, der kaster affald langs Vestkysten, det kommer fra vandet. Og sådan ville der se ud mange flere steder, hvis der ikke var gæster og kommunen, som samler skrald,” siger Julie Müller, miljøgeograf, stifter og ejer af STRANDET, en videns- og formidlingsvirksomhed, der har som mission ”at mindske mængden af plast, der ender i verdenshavene,” som der står på hjemmesiden.

Det skønnes, at tusind tons plasticaffald strander på Vestkysten hvert år, og årligt ledes ni millioner tons ud i havene på verdensplan. Men der er ”ingen hokuspokus ved plast”, siger Julie Müller også. Plastic er i princippet så nemt at genanvende, at man kunne gøre det i sin egen husholdning, og det gør man i STRANDET for at vise, at løsningerne er lige så simple, som problemet er stort, blot plastproducenter, politikere og forbrugere har viljen til at skabe forandringerne.

Et gammelt autoværksted er indrettet som kombineret showroom og arbejdslokale for Julie Müller og hendes kollega Jens Wilhelm Jørgensen i surferbyen Vorupør i Thy. Bag værkstedet er stablet omkring 100 fiskekasser i hård plast, alle skyllet i land langs kysten den seneste måned. ”Shetland Islands” står der på én, to andre bærer navne fra henholdsvis Irland og Skotland, kun godt et dusin er faldet overbord fra danske kuttere, vurderer Jens Wilhelm Jørgensen, formidlingsansvarlig i STRANDET.

Plastaffald på Vestkysten kommer typisk fra Holland, Belgien og Frankrig med de nordgående havstrømme, og det blæser hertil fra Storbritannien med vestenvinden. STRANDET har lavet dataundersøgelser af det havplast, som Thisted Kommune indsamler én gang om året langs hele kyststrækningen i Thy.

60 procent af affaldet var fra offshore- og fiskeindustrien. Det er typisk fiskekasser, handsker, dunke, reb og garn i nylon, som hollandske fiskere vistnok binder på deres bundtrawl for at undgå, at trawlet sidder fast i havbunden – men som i stedet kan fange havets dyr, som hænger fast i de stride, stive snore, når de river sig løs og driver rundt i vandet.

Affald fra almindelige mennesker kommer også med vinden og de nordgående havstrømme. I mange europæiske storbyer er der overløb på kloakkerne, og plast fra private hjem ender i floderne, føres til havet og videre til kysterne i Danmark, Norge og Sverige. I England har man dårlige rensningsanlæg. Herfra kommer vatpinde, tamponhylstre, ørepropper, kanyler, barberskrabere og i det hele taget alt, hvad man kan putte i toilettet.

Her i landet renses vandet godt. Men kun omkring 18 procent af al plastaffald bliver genanvendt. Meget bliver brændt til varmeproduktion, andet sendes ud af landet, hovedsagligt til Tyskland, men også til lande som Malaysia og Indien, som får penge for at håndtere dansk plasticaffald, og sådan bidrager Danmark til havplast-forurening andre steder i verden.

”Ryger det derud, har du ikke en chance for at finde ud af, om det er genanvendt eller dumpet i havet,” siger Jens Wilhelm Jørgensen, men peger dog på, at FN i maj vedtog nye retningslinjer for en sådan handel med plastic.

Han ryster en boks, der indeholder nogle håndfulde af små, gennemsigtige plastic-kugler. Det er såkaldte ”pellets”, råmateriale til plasticprodukter og endnu en kilde til det affald, der lander på vestkysten.

”Vi finder dem nogle gange i tusindvis ved Hvide Sande længere sydpå, måske er de tabt af et skib eller med vilje skyllet ud. Sådan nogle er jo stort set umulige at samle op og fjerne fra naturen igen,” siger han.

Julie Müller var engang udstationeret for en dansk virksomhed i Rwanda. Landet har indført et forbud mod al plast og er ”det reneste u-land, du nogensinde vil se”, siger hun.

Et miljø uden plastic er altså en mulighed, og dog er det ikke det, hun anbefaler. For plast kan bruges til at lave kunstige organer, blodårer og høreapparater. Det er hygiejnisk til opbevaring af madvarer, det er smart på tusind måder – hvis det designes rigtigt.

I værkstedet i Vorupør står en simpel konstruktion af metal på en palle af træ. Det er STRANDETs plaststøbemaskine. Fiskekasserne fra havet bliver sorteret i farver og kværnet til granulat. Lige nu er det samlet i tre kasser med henholdvis røde, gule og blå stumper.

Jens Wilhelm Jørgensen starter maskinen og hælder blå granulat i dens tragt. Et display viser, at temperaturen er 190 grader, og det dufter, ligesom når man smelter enden af en nylonsnor i flammen fra en lighter.

Efter få minutter kan fiskekassegranulatet formes til et nyt produkt. For tiden bliver det til nøgleringe, som STRANDET sælger til turisterne.

Men pointen er, hvor nemt det kan være:

”Du kunne i princippet tage en colaflaske derhjemme, klippe den i små stykker og varme den op i ovnen til 250 grader. Så kan du putte den i en form og lave et nyt produkt,” siger Jens Wilhelm Jørgensen.

Every single second 1500 plastic bottles end up in nature ”, står der på en planche i værkstedet.

En anden oplyser om, at: ” 32 % of all plastic wrappings and packings are spilled into our environment.

For problemet er jo, at alt for lidt plastic genanvendes, i Danmark og i hele verden.

”Blandt andet fordi det er nogle elendige produkter, der er designet til kun at blive brugt én gang og så smidt ud,” siger Jens Wilhelm Jørgensen.

Pellets til at producere nye plasticprodukter koster cirka 12 kroner for ét kilo. Et kilo genanvendt plastic koster lidt mere. I Thisted ligger en anden virksomhed, som genanvender flamingokasser og laver dem til pellets, som de sælger til udenlandske fabrikker, der kan producere for eksempel bøjler eller billedrammer af dem. De kan ikke sælge deres produkt i Danmark, da få danske virksomheder vil bruge genanvendt plast til deres produkter, fordi ny plast er billigere.

Produktion af et kilo ny plast forbruger cirka to kilo olie, 100 liter vand og udleder fem kilo CO2. At genanvende ét kilo plast koster det halve i CO2-udslip.

”Plastproduktion er også en del af klimakrisen. Men jeg har ikke hørt et ord om genanvendelse af plast i hele valgdebatten. Ingen taler om, hvordan vi skal lave de her systemer, hvor vi gør genanvendelse mere værdifuldt. Og plastindustrien er trods alt en af de største industrier i Danmark,” siger Jens Wilhelm Jørgensen.

Midt i lokalet står en kæmpe fiskesorteringskasse, der er fundet på stranden ligesom al det havplast, den indeholder.

Han tager en tilfældig flaske, der engang har indeholdt en halv liter mælk. Låg, etiket og flaskens krop er lavet af tre forskellige typer plastic. Der findes over tusind slags i alt, som smelter ved forskellige temperaturer og kan bruges til forskellige ting.

Tankeløs sammenblanding af plastictyper i ét produkt er en afgørende del af problemet.

”Der er ikke så meget hokuspokus i plast. Hokuspokus er, at det er så svært at sortere, og at der er så mange typer. Selve genanvendelsesdelen er super simpel,” siger Julie Müller.

”Så hvorfor vedtager man ikke politisk, at der kun skal være for eksempel fem typer, og at man ikke må blande dem sammen?”, spørger Jens Wilhelm Jørgensen.

Ved stranden i Vorupør er sandet vådt, og bølgerne bryder i horisontale rækker af hvidt skum langt ud i havet. Det er pålandsvind, der er tre kitesurfere på vandet, og når sæsonen starter lige om lidt, er det her, badegæsterne flokkes.

Julie Müller samler et par stumper rødt reb op fra sandet. Hun sparker i bunker, der er føget sammen langs klitterne, for de gemmer tit på strandede net.

”Når man begynder at lægge mærke til plastic, ser man det overalt. Nogle går nok herned og tænker: ’Sikke en ren strand’. Jeg tænker: ’Argh, der er et stykke plastic,” siger hun.

På 150 meter finder hun en blå ballon, et sugerør, en vatpind, en del af en engangskniv, lidt isolering, en ispind, en klump flamingo, cigaretskodder og en masse snor. En stump af en pergamenttynd plasticpose rasler med vinden henad sandet.

Der står skraldespande med cirka 100 meters intervaller på stranden. Flere er fyldt til randen med strandet affald.

STRANDET arrangerer strandrensninger cirka en gang om måneden. Der kommer mellem 10 og 90 mennesker og samler affald op hver gang.

Almindelige menneskers indsats med at rydde op og en vifte af initiativer med strandrensninger har gjort danske strande markant renere de senere år.

”Men det meste havplast flyder aldrig i land, og måske er det halvdelen af det, som gør, der samles ind. Vores projekt med STRANDET går ikke ud på, at det er en løsning at samle havplast op. Det er en løsning, at det ikke ender i havet, men det er et problem, man skal se og anerkende, før man kan løse det,” siger Julie Müller.

Strandet i Nr. Vorupør - Julie Müller og Jens Wilhelm Jørgensen. Reportage om Strandingsaffald ved Vestkysten og lokalt initiativ for at fjerne affald og genanvende det. Foto: Jens Bach
Foto: Jens Bach
Foto: Jens Bach