Mohamed deltager i kursus for nydanske fædre: Mine børn skal opfatte mig som en kærlig far

Stemningen i familien er blevet anderledes, og jeg skælder mindre ud, siger Mohamed El-Jahim, der deltager i gruppen Baba på Nørrebro sammen med 16 andre nydanske fædre

Mohamed El-Jahim sammen med datteren Yasmin på 10 år ved søerne på Nørrebro. ”Yasmin kan mærke, at jeg er blevet anderledes. Hun siger: ”Far, du skal bare blive ved med at gå til Baba,” fortæller Mohamed El-Jahim. –
Mohamed El-Jahim sammen med datteren Yasmin på 10 år ved søerne på Nørrebro. ”Yasmin kan mærke, at jeg er blevet anderledes. Hun siger: ”Far, du skal bare blive ved med at gå til Baba,” fortæller Mohamed El-Jahim. – Foto: Leif Tuxen

Under et fælles weekendophold på en højskole blev Mohamed El-Jahim og 16 andre nydanske fædre fra Nørrebro taget ud på en kirkegård. Konfronteret med kirkegårdens gravsten skulle de forestille sig, hvad deres børn om mange år vil fortælle børnebørnene om dem som fædre og skrive det ned på et postkort. Postkortet, hvor Mohamed fortæller, at han gerne vil huskes som en kærlig og omsorgsfuld far, er blevet en ledestjerne for den 32-årige far, der er gift og har tre børn på 4, 7 og 10 år.

Mohamed El-Jahim er en af de 17 fædre, der deltager i gruppen ”Baba fædre for forandring” på Nørrebro. Et forløb med et weekendophold på højskole og otte lørdage fra 10-16 skal klæde mændene på til selv at overveje, hvordan de bedst muligt udfylder rollen som far. Projektet satser også på at gøre dem aktive i lokalsamfundet. Hvert møde slutter med, at deltagerne lægger en plan for, hvad de konkret vil gøre i familien den kommende tid.

Mohamed El-Jahim kom til Danmark som tre-årig fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon. Han driver et firma, der rengør biler. På en café på Nørrebro fortæller han entusiastisk om kurset og de forandringer, der allerede er sket i hans familie.

”Det er vigtigt med initiativer, der kan være med til at lave forandringer hos fædre, for mange har ikke tid til deres børn. Vi startede med et højskoleophold en weekend, og vi fik virkelig tid til at tænke over, hvor vigtigt det er at have nogle gode stunder med sine børn. Tidligere har jeg ikke tænkt over, hvor godt det er bare at gå en tur med sine børn i skoven. Den slags oplevelser går man glip af, hvis ikke man giver sine børn opmærksomhed,” siger Mohamed El-Jahim.

De første møder i Baba, har betydet flere ændringer i familiens hverdag. Tidligere stjal mobiltelefonen og computeren ofte en stor del af hans opmærksomhed, når han var hjemme. For at styrke nærværet lægger Mohamed El-Jahim helt bevidst mobiltelefonen væk, når han kommer hjem, og han kigger først på telefonen, når børnene er gået i seng. Han skælder mindre ud end før og tænker mere bevidst over, hvordan han kan udvise tålmodighed, når der opstår konflikter med børnene. Han er helt stoppet med at give sine børn stuearrest og laver i stedet aftaler med dem. Samtidig er han på det seneste taget på flere udflugter end vanligt med sin kone og børnene, og kalaha er blevet et populært spil i familien, fordi det giver tættere samvær end computeren.

På kurset har mændene også talt om, hvordan man siger nej til børn, og hvor vigtigt det er, at drenge ikke får lov til at løbe rundt på Blågårds Plads klokken 11 om aftenen. Fædrene i gruppen er enige om, at det ikke er i orden at slå børn.

En af initiativtagerne til Baba, Asger Toft Johannsen, der har en professionel uddannelse i at drive forandringsprocesser, fortæller, at projektet blev indledt med godt 1200 personlige samtaler med nydanske fædre fra hele landet. De viste, at mange af fædrene har svært ved at finde deres plads i familien, og at de samtidig har en lav tillid til offentlige institutioner.

”I mødet med eksemplvis sundhedsplejersker, pædagoger og sagsbehandlere oplever fædrene ofte, at de bliver mødt med løftede pegefingre og en holdning om, at minoritetsfædre ikke vil deres børn, men det er en misforståelse, som skaber modstand hos fædrene. Rigtig mange vil gerne deres børn, men de har svært ved at finde deres plads i familien,” fortæller Asger Toft Johannsen.

I modsætning til flere af de hidtidige fædregrupper, hvor mænd iført veste har forsøgt at holde de unge væk fra gaden, satser Baba på at ændre holdninger.

”Flere af disse tiltag har betydet, at fædrene er blevet mere kontrollerende, og det har givet børn og unge endnu mindre lyst til at være hjemme. Vi giver derimod fædrene et værktøj til at skabe forandringer, så de kan arbejde med at blive de gode fædre, de gerne vil være. Undersøgelser viser, at hvis børn trives hjemme, så har de mindre lyst til at være på gaden,” fortæller Asger Toft Johannsen.

Når Baba-kurset på Nørrebro slutter i foråret 2017, er håbet, at de 17 fædre på Nørrebro vil fortsætte arbejdet. Målet er at få skabt en kultur, hvor frivillige fædre fungerer som ambassadører, så endnu flere familier bliver opmærksomme på værdien af at få mænd involveret i børns liv.

Mohamed El-Jahim er ikke i tvivl om, at den månedlige lørdag, han bruger på at mødes i Baba, er godt givet ud.

”Min ældste datter Yasmin siger, at hun kan mærke, jeg er blevet anderledes. Hun siger: ’Far, du skal bare blive ved med at gå til Baba’.”