Minimumsnormeringer kan ramme lavtlønnede familier

I den dyreste kommune kan det koste forældrene 13.000 kroner mere om året, at et politisk flertal nu vil indføre minimumsnormeringer, viser beregning

”De familier, der har de højeste indkomster, kan nok godt betale for en højere kvalitet. Men for mange familier vil det være et alvorligt problem, hvis udgiften til daginstitutioner stiger, fordi man muligvis ikke har noget at tage fra,” siger Annegrethe Ahrenkiel, centerforskningsleder ved center for daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet. Arkivfoto.
”De familier, der har de højeste indkomster, kan nok godt betale for en højere kvalitet. Men for mange familier vil det være et alvorligt problem, hvis udgiften til daginstitutioner stiger, fordi man muligvis ikke har noget at tage fra,” siger Annegrethe Ahrenkiel, centerforskningsleder ved center for daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet. Arkivfoto. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det kan snart blive dyrere at have sit barn i en daginstitution. En fjerdedel af finansieringen af de nye minimums-normeringer, der er aftalt i forbindelse med næste års finanslov, kan nemlig meget vel lande på skuldrene af forældrene, viser nye beregninger.

Det fortæller blandt andre Kasper Hjalager Albrechtsen, der er økonom i tænketanken Kraka, som har analyseret den kommende finansiering af minimumsnormeringerne.

”Ud fra den model, SF tidligere har fremlagt for minimumsnormeringerne, så kan det forventes, at forældre kommer til at betale mere for en plads i daginstitutioner. De penge, der er afsat på finansloven, er umiddelbart ikke nok til at dække, hvad normeringerne vil koste. Så med mindre kommunerne reducerer udgifter på andre områder eller hæver skatten, kommer forældrene også til at betale mere,” siger han.

Da sløret tidligere på ugen blev løftet for næste års finanslov, faldt de kommende minimumsnormeringer som en glædelig nyhed i de dag-institutioner, hvor der hidtil har været kamp om hænderne.

Men for forældre til børn i vuggestue og børnehaver er nyheden om de nye normeringer måske ikke ubetinget positiv, da det i gennemsnit kan komme til at koste 3700 kroner mere for en vuggestueplads om året og tilsvarende 2400 kroner for en plads i børnehaven ifølge beregninger fra den borgerlige liberale tænketank Cepos, der også har regnet på finansieringen af minimumsnormeringerne.

Hvor meget det kommer til at koste for den enkelte familie, afhænger af, hvor stort et beløb den enkelte kommune skal afsætte for at nå de nye minimumsnormeringer. Og forskellen er stor, viser det sig. Man har i Cepos regnet sig frem til, at hvis kommunerne fastholder en egenbetaling på 25 procent, vil en vuggestueplads i Albertslund Kommune stige med godt 500 kroner om året, mens forældrenes øgede udgifter ved en vuggestueplads i Jammerbugt Kommune, hvor forældrebetalingen forventes at stige mest, kan blive op til 13.000 kroner mere om året.

Som reglerne er nu, kan kommunerne kræve 25 procent i forældrebetaling af, hvad institutionspladsen samlet koster. Og det benytter næsten alle kommuner sig fuldt ud af, viser tal fra Cepos. Når prisen nu stiger på den enkelte institutionsplads som følge af minimumsnormeringer, vil forældrebetalingen derfor højst sandsynligt gøre det samme. Og det bliver en prisstigning, som særligt vil kunne mærkes blandt familier, der i forvejen ikke har et særligt stort rådighedsbeløb, vurderer velfærdspolitisk chef i Cepos, Mia Amalie Holstein.

”Men for dem, der ligger lige over grænsen, kan prisstigningen komme til at ramme rigtig hårdt. Det kan givetvis betyde, at der måske ikke bliver råd til andre ting som fritidsaktiviteter og lignende,” siger Mia Amalie Holstein, som påpeger, at man naturligvis skal tage højde for, at husstande med helt lave indkomster kan få friplads eller delvis friplads i daginstitutioner, hvilket betyder, at de slet ikke eller kun delvist betaler.

Antagelsen af, at prisstigningen kommer til at ramme hårdt blandt mindre bemidlede familier deles af Annegrethe Ahrenkiel. Hun er centerforskningsleder ved center for daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet og er bekymret over udsigten til en øget forældrebetaling.

”De familier, der har de højeste indkomster, kan nok godt betale for en højere kvalitet. Men for mange familier vil det være et alvorligt problem, hvis udgiften til daginstitutioner stiger, fordi man muligvis ikke har noget at tage fra,” siger hun.

Hun påpeger samtidig, at en sådan øget udgift muligvis kommer til at påvirke de valg, som forældre med lavere indtægter kan tillade sig at tage.

”En af ambitionerne ved at få så mange børn som muligt i institution, er at sikre en større social udligning ved en tidlig indsats for at løfte ressourcesvage. Som samfund er vi afhængige af, at både fædre og mødre står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvis det bliver sådan, at det er for dyrt at få sine børn i institution, så kan man frygte, at det for de mindre bemidlede familier er det økonomiske og ikke det pædagogiske argument, der vejer tungest for at sende sine børn i institution. ”

I Forældrenes Landsorganisation ser man dog ikke stigningen som et decideret problem. Her har man i mange år kæmpet for at få indført minimumsnormeringerne fra politisk side.

Formand Signe Nielsen kalder udsigterne til øget forældrebetaling ærgerlige, men det er alligevel dét værd, mener hun.

”Vi er overordnet set glade og tilfredse for indførelsen af minimumsnormeringer er en kæmpe sejr. Jeg kan dog godt forstå, hvis nogle forældre synes, at det er en stor stigning. Heldigvis får de, der tjener mindst, fripladser. Og vi vidste jo godt på forhånd, at det ville komme til at koste for andre,” siger hun.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra SF, der gik forrest i både valgkampen finanslovsforhandlingerne om at få indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne.