Prøv avisen

Minister advarer "kraftigt" imod Konservatives statsborgerskabsforslag

Det er ”et forfærdeligt skråplan,” lød det i går på Mette Bocks Facebook-profil, efter at Naser Khader i Kristeligt Dagblad præsenterede et ønske om screening af statsborgerskabsansøgere. Foto: Sarah Christine Nørgaard og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det vil være ”et forfærdeligt skråplan” at screene for antidemokratiske holdninger i forbindelse med statsborgerskab, lyder det fra kirke- og kulturminister Mette Bock (LA). Omvendt er Liberal Alliances indfødsretsordfører mere positiv

Hvis De Konservative skal have sit ønske om screening af statsborgerskabsansøgere med i et nyt regeringsgrundlag, får partiet brug for alle dets overtalelsesvner.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, har allerede kritiseret forslaget, og i går tog kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) så afstand fra Naser Khaders, indfødsretsordfører for De Konservatives, ønske om at nedsætte regionale komitéer, som skal foretage mundtlige interviews med udlændinge, som søger dansk statsborgerskab.

Målet er at forhindre antidemokrater i at få tildelt dansk statsborgerskab.

Men det er ”et forfærdeligt skråplan,” lød det i går på Mette Bocks Facebook-profil, efter at Naser Khader præsenterede modellen i Kristeligt Dagblad i går og insisisterede på, at forslaget blev en del af et eventuelt nyt borgerligt regeringsgrundlag.

”Jeg vil gerne advare kraftigt mod dette forslag om at indføre sindelagskontrol i forbindelse med statsborgerskab. Enhver, der kender til vores eget grænselands historie vil vide, hvad sindelagskontrol indebærer af ulykker. Vi skal stille strenge krav til mennesker, der ønsker statsborgerskab. Men sindelagskontrol i form af interviews og aflæsning af kropssprog – det er et forfærdeligt skråplan,” skrev ministeren i går på Facebook.

Hun ønskede i går ikke at uddybe standpunktet.

Omvendt stiller ministerens partifælle, Liberal Alliances indfødsretsordfører, Henrik Dahl, sig mere positiv over for den konservative udmelding:

”I Liberal Alliance er vi imod at give statsborgerskab til personer, der har nul integrationspotentiale,” skriver han i en sms til Kristeligt Dagblad, hvor han kalder debatten om netop den type personer med ”nul integrationspotentiale” for ”væsentlig.”

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, er også klar til at undersøge, om man kan screene for antidemokratiske holdnigner.

”Det må ikke være et bureaukratisk monstrum, som ikke fanger de rigtige. Men vi er enige i, at der er en problemstilling her. Det er svært, grænsende til det umulige, at fratage folk deres statsborgerskab, og det er helt klart et problem, hvis man er antidemokrat og får statsborgerskab,” siger Astrid Krag.

Ingen andre lande har ifølge seniorforsker Eva Ersbøll nøjagtig den model, som Naser Khader foreslår. Men nogle lande, såsom Frankrig, har bestemmelser om, at man skal være assimileret eller integreret, før man kan blive statsborger. Det vil så bero på en skønsmæssig vurdering, om vedkommende er berettiget til statsborgerskab. Det gælder i flere lande, siger Eva Ersbøll, som forsker i statsborgerskab ved Institut for Menneskerettigheder.

Forskellen herfra og til den foreslåede danske model er, at statsborgerskabsafgørelsen i disse lande træffes af administrative myndigheder efter et skøn. I Danmark kræver Grundloven, at statsborgerskabsafgørelsen skal træffes af lovgivningsmagten.

”Jeg kan ikke se den foreslåede ordning for mig, uden at den bliver vilkårlig. Hvordan vurderer man, om en ansøger er demokrat eller ikke demokrat? Det forekommer mig ikke klart,” siger Eva Ersbøll.

Hun forestiller sig en situation, hvor for eksempel den ene regionale enhed, der skal screene statsborgerskabsundersøgere, finder frem til måske 20 ”antidemokrater”, mens den næste region ikke finder nogen.

”Hvordan skal Folketinget så sikre, at alle ansøgerne er blevet behandlet på samme måde, når de tildeler dem indfødsret. Hvis lovgivningsmagten skal overlade afgørelser til administrative myndigheder, skal det ske ved fastsættelse af knivskarpe kriterier”, siger hun.

De Konservatives Naser Khader understreger, at der udelukkende er tale om en ”vision” fra hans side.

”Vi må overlade det til systemet, når det skal konkretiseres. Jeg skal ikke sidde og lave lovgivningen, men jeg regner da med, at systemet tager højde for disse indvendinger, når en model skal formuleres. Og hvis nogle har bedre idéer til at screene antidemokrater, er jeg åben for at høre dem,” siger Naser Khader.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Men de forskellige meldinger fra internt i partierne og regeringen følger en efterhånden kendt skabelon. I hvert fald når det gælder Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet. For både debatten om burkaforbuddet, håndtrykskravet og senest Konservatives udmeldinger og strammere regler for tildeling af statsborgerskab viser, at værdipolitik deler partierne internt. Det siger lektor eremitus Michael Böss, som forsker i blandt andet moderne politik.

”De traditionelt store partier har i årtier haft karakter af koalitioner mellem grupper, der ikke var enige om alt, men dog om det meste. Derfor har der altid været forskellige standpunkter inden for disse partier, og det er der for så vidt heller ikke noget problem i. At vi i dag er mere bevidste om det, og at modsætningerne måske øges, skyldes de opbrud, der sker i dansk politik i øjeblikket. Som politiske iagttagere opererer vi ikke længere med en simpel model, som bygger på en fordelingspolitisk akse fra højre til venstre,” siger Michael Böss og fortsætter:

”Værdipolitikkens indtog har gjort det nødvendigt at analysere politisk ud fra andre parametre. Hele vores forståelse af politik er blevet kompliceret efter værdidebatternes indtog i 1990’erne. Derfor ser vi også, at der internt i de enkelte partier opstår modsætninger og grupperinger i disse år,” siger Michael Böss.