Prøv avisen

Minister afviser forbud mod burkaer

Den enkelte folkeskole må selv udarbejde regler for elevernes brug af den muslimske heldragt, mener Ulla Tørnæs (V)

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ønsker ikke fra centralt hold at udstede et forbud mod brugen af den kvindelige muslimske heldragt, burkaen, i skolerne.

Udmeldingen kommer på baggrund af en beslutning fra den statslige svenske skolemyndighed, Skolverket, som opfordrer skolerne til at forbyde brugen af burkaer i flere tilfælde.

Herhjemme vil Ulla Tørnæs dog ikke blande sig i spørgsmålet, som hun mener falder ind under skolernes selvbestemmelse.

- Vi har en lang og flot tradition for at lade de lokale skoler selv afgøre, hvad der er nødvendigt, og det gælder efter min mening også i dette spørgsmål, siger Ulla Tørnæs, som ikke vil uddybe, hvad hun selv mener om brugen af burkaer i skolen.

- Det er sagen uvedkommende, hvad jeg mener. Det er skolernes beslutning, siger Ulla Tørnæs.

Den holdning bakkes op af Bjørn Dahl (V), formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsfore-ning og borgmester i Roskilde.

- Den enkelte kommune eller skole må selv finde ud af, hvilke retningslinjer der skal gælde. Efter min mening må retningslinjerne afhænge af den enkelte elevs adfærd og vilje til at indgå i et fællesskab. Hvis det bare er et spørgsmål om en anden klædedragt, er der ikke et problem. Men hvis der er tale om asociale elever, der melder sig ud af alting, finder jeg det rimeligt, at skolen griber ind, siger Bjørn Dahl.

Biskop ønsker forbud

Kjeld Holm, biskop over Aarhus Stift og formand for Foreningen for Etnisk Ligestilling, har adskillige gange forsvaret muslimske kvinders ret til at bære tørklæde. Men i spørgsmålet om burkaer efterlyser han et forbud.

- Burkaen er udtryk for noget helt andet end tørklædet, nemlig en isolation i forhold til det øvrige samfund, som jeg finder meget betænkelig. Samtidig kan det ikke lade sig gøre at undervise eller føre en ligeværdig samtale med en person, som skjuler sit ansigt. Det svarer til at tale med en person, som vender ryggen til dig. Derfor mener jeg, at vi burde følge det svenske eksempel, siger Kjeld Holm.

Herhjemme er der endnu ikke set eksempler på elever i burka, men i Sverige er debatten udløst af en aktuel sag fra Göteborg. Her mødte to muslimske gymnasie- elever op til undervisningen iklædt en burka-dragt, som bortset fra en sprække ved øjnene dækkede hele kroppen.

Flere lærere fandt det svært at undervise de to elever, ligesom skolens rektor frygtede, at pigerne med dragten ville isolere sig.

I sin begrundelse for at tillade et forbud har de svenske myndigheder dels slået på lærernes besvær ved at undervise elever i burka. Men derudover påpeges også den »negative religionsfrihed«, nemlig retten til ikke at blive påtvunget andre menneskers religiøse manifestationer. Også den begrundelse møder forståelse hos Kjeld Holm.

- Religionsfriheden har vide grænser, men skal fællesskabet fungere, må vi møde hinanden åbent. Med en burka signalerer man en afstandtagen til andre mennesker, og uanset om burkaen så er religiøst eller kulturelt baseret, er det et ubehageligt, nærmest skræmmende signal at sende, siger Kjeld Holm.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk