Prøv avisen

Minister afviser at lukke bederum på uddannelser

Debatten om bederum på uddannelsesstederne har været oppe og vende flere gange i år, blandt andet da Langkaer Gymnasium i Aarhus blev religionsneutralt, og gymnasier i Hvidovre og Høje Taastrup forbød religiøse aktiviteter. Foto: Polfoto

I går var der samråd i uddannelses- og forskningsudvalget om bederum på landets uddannelsesinstitutioner. DF kræver rummene lukket, men ministeren mener ikke, at de udgør problemet

Den 9. december publicerede Marie Krarup (DF) billeder af et bederum på Københavns Universitet Amager på Facebook. På det ene billede fremgik retningslinjerne for rummet, hvor det første punkt opfordrer brugerne til at tage skoene af.

”Det hedder ’Retræterum’, og der er plads til alle religioner. Men hvem er det mon reelt indrettet til?” spurgte hun retorisk i en kritik af, at rummene giver islam en uretmæssig særstilling.

På hendes initiativ var der derfor samråd i uddannelses- og forskningsudvalget i går, hvor minister Søren Pind (V) skulle redegøre for, hvordan man sikrer et uddannelsesmiljø med åndsfrihed uden særrettigheder til bestemte ideologier eller religioner.

”Lad mig starte med at sige, at jeg er helt enig i den grundlæggende præmis for spørgsmålet, nemlig at de videregående uddannelsesmiljøer skal være kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og at de hviler på principper om frihed, demokrati og respekt for de grundlovssikrede rettigheder,” svarede Søren Pind indledningsvis i sit første samråd som uddannelses- og forskningsminister.

Ifølge Marie Krarup er rummene reelt set islamiske, og på samrådet opfordrede hun til lukning af alle bederum på landets uddannelsesinstitutioner, fordi de ifølge hende indgår i radikalisering og social kontrol.

Her var ministeren dog knap så enig.

”Jeg mener for nærværende ikke, at problemerne har en sådan karakter, at vi skal lave regler fra centralt hold. Jeg mener tværtimod, at den udfordring, vi står over for, bør kunne mødes derude. Ellers varsler det knageme ilde, hvis det trods alt begrænsede omfang, vi ser nu, ikke kan håndteres på institutionerne. Det handler om stærke institutioner, der netop kan virke som kulturbærere over for de mennesker, som er der. Og det vil jeg ikke være med til at undergrave. Men jeg er ikke blind for, at der kan komme en dag, hvor tingene er anderledes,” sagde Søren Pind.

Debatten om bederum på uddannelsesstederne har været oppe og vende flere gange i år, blandt andet da Langkaer Gymnasium i Aarhus blev religionsneutralt, og gymnasier i Hvidovre og Høje Taastrup forbød religiøse aktiviteter.

Ved gårsdagens samråd blev ministeren af Eva Flyvholm (EL) bedt om at bekræfte, at der længe har været bederum på uddannelsesinstitutioner, hvor det har fungeret uproblematisk.

”Jeg er ikke imod bederum i sig selv, men jeg er enig med Marie Krarup i, at der kan opstå situationer, hvor de pågældende rum bliver misbrugt. Men frihed har en pris. Vi lærer indvandrere, at frihed er en vigtig bestanddel, men frihed må også kunne tåle uenighed. Frihed skal dog ikke tåle radikalisering og social kontrol, men jeg mener ikke, at det er forårsaget af rummene i sig selv,” lød det fra Søren Pind.

”Naivt,” sagde Marie Krarup efter samrådet.

Hun er utilfreds med ministerens svar og mener ikke, at sådanne rum kan eksistere uden social kontrol. Derfor vil Dansk Folkeparti fremsætte et beslutningsforslag om, at der skal laves en række ordensregler, der sikrer, at islam ikke får særrettigheder på uddannelsesinstitutionerne.

”Vi ønsker shariafrie offentlige institutioner. Der er brug for, at vi forklarer muslimerne som en del af integrationen, at Danmark er et kristent land med et sekulært rum. Man har religionsfrihed, men ikke ret til at gennemføre lovreligiøse handlinger i offentligheden. Hvis man vil det, må man flytte til et muslimsk land”.