Grundloven står ikke i vejen for, at et flertal i Folketinget ville kunne forlænge et børnetilskud, som står til at udløbe om få måneder.
Det erkender fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tirsdag i Folketinget, efter at han mandag forklarede, at hans parti, Socialdemokratiet, ville stemme imod - begrundet med netop Grundloven.
- Faktum er, at skulle et flertal i Folketinget vælge at vedtage dette lovforslag, eller alle mulige andre lovforslag, så har de relevante ministerier selvfølgelig en forpligtelse til at gennemføre det, siger Peter Hummelgaard (S).
Erkendelsen falder midt i en helt usædvanlig situation.
Det var ministeren selv, som 5. oktober fremsatte forslaget om at forlænge et "midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere".
Men forslaget bortfaldt sammen med en række andre lovforslag, da Mette Frederiksen samme dag, i nærmest samme øjeblik, udskrev folketingsvalg.
Børnetilskuddet blev vedtaget i 2019 for at hjælpe udsatte familier, hvor en eller begge forældre er på kontanthjælp.
Efter valget 1. november besluttede Enhedslisten at fremsætte forslaget igen, og hele partiets folketingsgruppe borede tirsdag i, hvordan ministeren kan løbe fra sin egen politik.
Det afviser Hummelgaard, at han og Socialdemokratiet gør. Han henviser til, at der ikke er præcedens for, at man behandler og vedtager love, mens der pågår forhandlinger om at danne en ny regering.
- Der er ikke nogen præcedens, så vidt vi og jeg har kunnet finde frem til, hvor der bliver vedtaget lovgivning, mens der forhandles om dannelsen af en regering, siger den fungerende minister.
Mandag kunne man ellers høre og tro Peter Hummelgaard sådan, at det ikke var muligt at vedtage en lov i denne særlige situation.
Her sagde han:
- I medfør med Grundlovens paragraf 15 stk. 2, så er regeringen lige nu et forretningsministerium, og må, som det står i Grundloven, kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.
- Det vil sige, at så vedtager man altså hverken lovforslag eller laver ny politik. Og det er af den årsag, at vi af respekt for den statsretlige situation, der er, afviser det lovforslag. Det følger direkte af Grundlovens ord og ånd.
De familier, som modtager børnetilskuddet, vil kunne få det frem til udgangen af februar 2023.
Enhedslisten har med lovforslaget lagt op til, at det forlænges til 1. marts 2024.
Der er ikke aktuelt flertal for forslaget, selv om de partier, som vedtog det i 2019, stadig kan mønstre et flertal.
Ud over afvisningen fra Socialdemokratiet vil heller ikke De Radikale stemme for. Det har partiet meddelt tirsdag.
Samira Nawa, som er næstformand for De Radikales gruppe i Folketinget, henviser til de aktuelle regeringsforhandlinger, hvor også De Radikale deltager.
Hun siger, at De Radikale kæmper for en bred regering, der skal "give mere tryghed for udsatte børnefamilier, end den etårige forlængelse kan give".
- Vi har ikke en regering, og det (tilskuddet, red.) udløber først 1. marts, og vi sidder og forhandler et andet sted lige nu, siger hun.
SPØRGSMÅL: Men det har vel ikke nogen betydning, om der er en regering, hvorvidt I kan stemme for eller imod?
- Det er da rigtig nok. Men der er ikke en regering, der er klar til at udføre det. Det er i hvert fald sådan, at jeg hører det fra den fungerende beskæftigelsesminister.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Hummelgaard efter mødet i salen.
/ritzau/