Hun peger på forgængerfotoene af Palle Simonsen og Poul Sørensen og siger, at hun har introduceret flere af medarbejderne i sit nye departement til den såkaldte organismetanke. Forgængerne er afdøde konservative koryfæer og socialministre, organismetanken ældgammelt, konservativt tankegods.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har flere gange siden sin tiltræden i november luftet, at man skal kunne mærke, at ministerstafetten er overdraget fra en liberal til en konservativ. Denne gang er ingen undtagelse.
”Vi har jo generationskontrakten om, at vi gerne vil overlevere et samfund i bedre stand, end vi overtog det. Normalt tænker man på miljøpolitikken, men det er helt afgørende også at tænke det socialpolitiske ind,” siger den 36-årige ministerdebutant.
Organismetanken er en idé om at se samfundet som en organisme, hvor ethvert menneske har sin rolle og samfundslagene sine gensidige forpligtelser. Den i socialpolitikken så omdiskuterede ulighed er ikke nødvendigvis et onde, men det er staten heller ikke, for den skal sikre, at samfundets stærke led sørger for de svage.
I dette tilfælde er staten Mai Mercado, og hun kan diagnosticere en samfundsorganisme med sygdomstegn i de nederste lemmer. De senere år er flere hundrede danskere røget ud af fællesskabet og på gaden. Antallet af hjemløse i Danmark steg med næsten en fjerdedel fra 2009 til 2015, viste den seneste optælling fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Udviklingen skal billedligt talt tage en U-vending, hvis Mai Mercados Konservative Folkeparti skal opfylde sit mål om, at ingen danskere sover på gaden i 2034. Et mål, der sidste år blev nedskrevet i partiets såkaldte ”Vision 2034”.
Børne- og Socialministeriet har forud for interviewet med ministeren tilkendegivet, at det næppe vil kaste mange nyheder af sig. Mai Mercado vælger da også at hæfte sig ved de ambitioner på socialområdet, som VKLA-regeringen allerede har formuleret i sit regeringsgrundlag fra november.
”Det sociale frikort, de billigere boliger og hjemløsehandlingsplanen skulle jo gerne spille sammen hen mod at få færre hjemløse,” siger hun.
Det sociale frikort skal sikre de mest udsatte en større skattefri indtægt, de billige boliger skal tilvejebringes i samarbejde med kommunerne, og hjemløsehandlingsplanen har regeringen planer om at fremlægge på baggrund af erfaringerne fra den såkaldte Hjemløsestrategi 2009-2013. Derudover fortæller Mai Mercado, at hun især gerne vil bygge videre på forgængeren Karen Ellemanns (V) arbejde for at indsamle mere viden om de indsatser, der rent faktisk virker på socialområdet.
”Det er enormt usexet at tale om dataindsamling, men det handler om at have et fundament at stå på,” siger hun.
SFI’s hjemløseopgørelse fra 2015 viste, at især antallet af unge hjemløse i tyveårsalderen var i vækst. Da Kristeligt Dagblad den 9. januar kunne fortælle, at antallet af unge hashmisbrugere også stiger, udtrykte ungeforskeren Ditte Andersen fra SFI bekymring for, at en gruppe unge bliver hægtet af udviklingen og marginaliseret, mens resten af generationen drøner af sted i jagten på 12-taller og karriere. Et emne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også adresserede i sin nytårstale tidligere på måneden.
Børne- og socialministeren peger på en tidlig, forebyggende indsats som en måde, videnskaben har kundgjort, at man kan komme social marginalisering blandt unge til livs på.
”Børn bliver jo ikke født som seksårige. Der har i mange år været en opfattelse – også lidt på Christiansborg – at det var herfra, vi begyndte at fokusere på det gode børneliv. Det vil jeg insistere på, at vi ikke gør. Hvis man tidligt får viden om familien og kan hjælpe den på vej, så vil knækket jo være mindre, end hvis man først tager hånd om familien noget senere.”
Så med den viden, du har, på hvilke punkter kan man sætte ind i de helt tidlige år?
”Det kan man allerede hos sundhedsplejersken. Men det er på ingen måde meningen, at sundhedsplejersken skal være en myndighedsperson. Sundhedsplejersken er velkommen i alle hjem, og det skal hun fortsat være. Så det er et spørgsmål om at få et bedre samarbejde mellem de socialfaglige kompetencer i kommunerne og hele dagtilbudsområdet.”
I det hele taget skal socialsystemet ”udviske nogle af de sektorsøjler, så man ikke tænker så meget i sektorer, men mere på tværs”, siger hun.
”Det er jo ikke de vises sten. Jeg tror heller ikke, at det er en ny ambition, men jeg tror, at det er en vigtig ambition at have for øje: Hele tiden at arbejde for, at det er en helhedsorienteret indsats, som bliver givet. Både i forhold til beskæftigelsesdelen og i forhold til børnene. Det er en af nøglestenene til at lykkes med de indsatser, vi har.”
Helhedsorienteret indsats. Det kan lyde som en floskel. Men netop på hjemløseområdet har den helhedsorienterede ”Housing First”-model vist sig virkningsfuld, siger socialministeren. Metoden blev afprøvet i forbindelse med hjemløsestrategien og handler om hurtigst muligt at få den hjemløse i egen bolig og med en fast, tidsubegrænset lejekontrakt, som Socialstyrelsen opsummerer det. Ræsonnementet er, at det bliver lettere at arbejde med de bagvedliggende årsager til hjemløsheden, når først den udsatte får tag over hovedet.
”Men det handler ikke kun om egne boliger, det handler også om egnede boliger,” siger Mai Mercado:
”Det er meget vigtigt at tage udgangspunkt i det behov, den enkelte kommer med.”
Hun erkender, at skræddersyede løsninger koster. Men mener også, at langtfra alle de udsattes behov er omkostningstunge. Tilbage udestår dog det helt grundlæggende problem: Manglen på billige boliger, hvilket forskere anser som en af de væsentligste årsager til ungehjemløshed. Konkret skriver regeringen i sit grundlag, at den i forbindelse med den kommende aftale om kommunernes økonomi for 2018 vil ”lægge op til at drøfte konkrete initiativer til at understøtte tilvejebringelse af små billige boliger”.
”Regeringen kan ikke diktere, at der skal være billigere boliger. Det er jo noget, kommunerne selv bygger. Men vi kan lægge nogle incitamenter ind, så det bedre kan svare sig,” siger Mai Mercado.
For kommunerne vil jo straks sige, at de ikke har mange penge at rutte med?
”Men de laver jo nye boliger,” siger børne- og socialministeren, der kalder det for ”paradoksalt, at der bliver sat puljer af fra Christiansborg, som ikke bliver søgt af kommunerne”.
”Der har jo været forskellige puljer finansieret i satspuljeregi, som ikke er blevet søgt i tilstrækkelig grad, så der er penge tilbage, når året er omme. Der kan være mange årsager til det, men det er noget, jeg studser over.”
Mai Mercados Konservative Folkeparti dyrker som få begrebet ”tryghed” som et slagord. Mai Mercado mener selv, at ”den sociale utryghed” er til stede i Danmark. Politiske modstandere taler om ulighed som en afgørende faktor. Mai Mercado er ikke enig.
”Det er nogle faresignaler,” siger Mai Mercado.
”Men jeg tror ikke nødvendigvis, at den (utrygheden, red.) bliver ’trigget’ af en ulighedsdiskussion. Jeg tror, at der er andre ting, der er mere på spil.”
Hun vil ikke diskutere ydelsesniveauet for loftet over kontanthjælpen, ”fordi det hurtigt bliver komplekst med forskellige familietyper”.
Loftet blev til med konservative stemmer under den nu forhenværende Venstre-regering og har fået kritik for at øge uligheden, men hører under beskæftigelsesministerens ressort. I stedet kalder Mai Mercado utryghed over samfundsudviklingen som sådan, for eksempel i den lavere middelklasse, en større trussel mod ”sammenhængskraften og limen i samfundet” end ulighed.
”Det at høre til, det er jo en følelse. Der kan godt sidde en mand på førtidspension, der med alle andres øjne vil blive set som lidt marginaliseret og på kanten, men som egentlig selv føler sig inkluderet. Det kan være, at han er med i en petanque-klub, der gør, at han føler sig inddraget og har venskaber. Og så kan der sidde en familie, som egentlig føler, at udviklingen kører forbi, til trods for at de har gode jobs, og deres unger er godt på vej,” siger hun.
”Så det er vigtigt, at fællesskaber, om det er familien eller de sociale tilbud, er så stærke, at de giver følelsen af at høre til.”