Prøv avisen

Minister: EU-forbehold er en stadig tungere klods om benet

På en konference i København i går om EU’s fremtid, arrangeret af Tænketanken Europa, problematiserede Claus Hjort Frederiksen de EU-forbehold, som Danmark har haft siden folkeafstemningen om Edinburg-aftalen i 1993. Foto: Sarah Christine Nørgaard/ ritzau scanpix

Bliver Danmark EU’s ”yderste land”, når briterne siger farvel? Det spørgsmål blev i går taget op på en konference, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) betegnede Danmarks forbehold som en voksende udfordring

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har som beskæftigelses- og finansminister tidligere kritiseret EU for både bureaukrati, overflødig lovgivning og regler, der giver arbejdstagere ret til velfærdsydelser på tværs af EU’s grænser. Nu lyder der andre toner.

På en konference i København i går om EU’s fremtid, arrangeret af Tænketanken Europa, problematiserede Claus Hjort Frederiksen de EU-forbehold, som Danmark har haft siden folkeafstemningen om Edinburg-aftalen i 1993. Ministeren skyndte sig dog besværgende at tilføje, at forbeholdene kun kan fjernes ved en ny folkeafstemning, at regeringen respekterer dem, og at den ikke har nogen planer om en ny folkeafstemning.

”Men forbeholdene er i stigende grad en klods om benet,” sagde han.

”Det er vigtigt, at vi i Danmark hele tiden skal være så tæt på kernen af EU som muligt. Retsforbeholdet udelukker et helt og fuldt medlemskab af Europol, som er et helt nødvendigt redskab til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror,” sagde Claus Hjort Frederiksen.

”Om ØMU-forbeholdet er der blot at sige, at det er ulogisk, at vi følger euro-området i tykt og tyndt inden for snævre grænser, men siger nej til at have politisk indflydelse.”

”Forsvarsforbeholdet vil i stigende grad udelukke Danmark fra at deltage i et meget velkomment samarbejde, som kan udnytte de særlige kompetencer, EU har med hensyn til stabilisering af krigsramte områder, fredsbevarende indsatser og opbygning af civilsamfund med politi og domstole,” lød det også fra forsvarsministeren.

Konferencens overordnede tema var, hvordan Danmark undgår at ende som EU’s ”yderste land” efter briternes udtræden og et muligt intensiveret samarbejde mellem de tilbageværende EU-lande – især anført af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og en mulig ny tysk koalitionsregering mellem kristendemokrater og socialdemokrater.

Flere talere, blandt andre generalsekretær i Rådet for Den Europæiske Union Jeppe Tranholm-Mikkelsen, gav udtryk for overraskelse over udviklingen i Europa efter Brexit. Frygten for en dominoeffekt, hvor flere lande ville melde sig ud, har vist sig ubegrundet, og tværtimod lader det til, at der nu generelt er større folkelig opbakning til EU.

Herhjemme har Socialdemokratiet markeret sig med større skepsis over for samarbejdet. Partiformand Mette Frederiksen erklærede dog i går, at hun er ”lige så glødende europæer, som hun altid har været”, men meget skal rettes, hvis EU stadig skal være fredens og frihedens projekt om 10 år.

Den retning for samarbejdet, som Frankrig og måske Tyskland har udstukket, er i hvert fald ikke den rigtige. Hun understregede, at som socialdemokrat kæmper hun for, at skattely og unfair skattekonkurrence skal bekæmpes. Den fri bevægelighed skal også gælde ufaglært arbejdskraft, EU’s ydre grænser skal vogtes effektivt, EU må tage kampen op mod aktuelle problemer som terror, kriminalitet og klimaændringer, og endelig må EU tage det internationale lederskab på sig, når USA ikke længere vil.

Dansk Industris direktør Karsten Dybvad tog tråden om arbejdskraftens fri bevægelighed op. Han fandt det paradoksalt, at EU arbejder på at få lovgivning for sociale rettigheder, når det har vist sig, at Danmark med sin såkaldte flexicurity-model har været i stand til at skabe et af de rigeste og mest lige lande i verden. Det vil sige, at Danmark med overenskomster for en meget stor del af arbejdsmarkedet og let adgang for virksomhederne til at hyre og fyre medarbejdere har skabt både konkurrencedygtighed og lighed. Den model kommer under pres, hvis der kommer mere EU-regulering ind.

Karsten Dybvad fremhævede også, at 10 procent af den danske arbejdskraft i dag er udenlandske statsborgere.

”Jeg har lyst til at sige, at hele diskussionen i efteråret om, hvorvidt man skulle bruge et råderum til skattelettelser eller til velfærd, ville være en fuldstændig ligegyldig diskussion. Hvis vi ikke havde udenlandske medarbejdere, ville vi ikke have noget råderum,” sagde han.

Den handske samlede Mette Frederiksen op og nævnte, at der er grænser for, hvor mange udlændinge der bør være på fabriksgulvet, hvis arbejdssproget fortsat er dansk.

Hun er enig i, at flexicurity er vigtig for det danske arbejdsmarked, men det omfatter ikke kun fleksibilitet. Sikkerheden og trygheden for de ansatte er også afgørende, pointerede hun.

Mette Frederiksen plæderede i øvrigt for, at EU skal give ”Marshall-hjælp” til Afrika for at skabe vækst og undgå emigration til Europa. Mar-shall-hjælpen var den enorme økonomiske saltvandsindsprøjtning, USA gav Europa efter Anden Verdenskrig.

”Det handler om handel, investeringer og at få åbnet døren op for, at flere europæiske virksomheder kan investere direkte i Afrika, så det ikke kun er kineserne, der gør det,” sagde den socialdemokratiske formand.