I disse år begår folkeskolen ofte den fejl, at lærdommen bliver synlig, men også overfladisk og flygtig.
At lærere kommer til at anse det for vigtigere at kunne hænge flot laminerede plancher op på væggen om, hvilke mål hver elev har opfyldt, end at eleverne får den dybe indsigt, som gør den enkelte til medborger, medarbejder og medmenneske.
Dette er baggrunden for, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) nu slår til lyd for, at skolens fokus skal flyttes tilbage til undervisning og dannelse. Folkeskolens lærere og ledere samt kommunale beslutningstagere og administratorer skal væk fra det, hun ser som et ”meget mekanisk mål- og metode- fokus”.
”Der er ikke noget galt med læring i betydningen, at børn lærer noget. Men læring kan blive enten tilfældig eller mekanisk. Det risikerer at blive, at man sætter et mål, og så får man lært det, og så går man videre til det næste. Men den dybere indsigt kan være svær at sætte på den formel. For får du det senere repeteret? Og hvis ikke, har du så virkelig forstået og erkendt det?”, siger Merete Riisager.
Selvom undervisningsministeren slår fast, at hun ikke er på vej med revolutioner til folkeskolen, kan hendes melding rent sprogligt ses som en modrevolution, vurderer Keld Skovmand, skoleforsker ved UC Lillebælt og forfatter til bogen ”Uden mål og med”, som kritiserer den nye såkaldt læringsmålstyrede undervisning, som er en af de gennemgribende forandringer af skolen, som Christine Antorinis (S) folkeskolereform fra 2013 førte med sig.
”Antorini talte direkte om en læringsrevolution. Og noget af det, jeg har hæftet mig ved, var, at et helt nyt læringssprog skyllede ind over skolen. Jeg har arbejdet med læreruddannelse i over 20 år, men pludselig kunne jeg slet ikke genkende sproget,” siger Keld Skovmand.
Han har foretaget en konkret ordoptælling i den ministerielle bekendtgørelse med vejledning i de nye læringsmål og sammenlignet med den tilsvarende bekendtgørelse før reformen. Før reformen optrådte ordet ”undervisning” 430 gange og ”kundskaber” 570 gange. I den nye bekendtgørelse står ordene henholdsvis tre gange og én gang.
”Jeg opfatter dette som en del af en systematisk sprogvask. Det afspejler en ændring i synet på skolen, og for mig er det vigtigt at slå fast, at ingen andre lande har noget, de kalder læringsmålsstyret undervisning, som gøres til en modsætning til indholdsstyret undervisning,” siger Keld Skovmand.
Mens læringsmålsstyring er en dansk specialitet, er ”synlig læring” de seneste års største internationale hit i den pædagogiske verden. Begrebet blev introduceret i 2009 af den newzealandske forsker John Hattie. I disse år arbejder en lang række danske kommuner og skoler med at indføre synlig læring, men ifølge Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, ofte i en overfladisk forståelse af Hattie.
”Risikoen er, at undervisningens formål bliver, at læreren kan hænge laminerede plancher op i klassen eller udfylde skemaer på elektroniske læringsplatforme med afrapporteringer, og at det tager fokus fra de begreber, som står i skolens formålsparagraf,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Trods reform og revolution indledes loven nemlig stadig med at betone ord som ”kundskaber og færdigheder”, ”fordybelse og virkelyst” og ”ligeværd og demokrati”.
Når der rejses kritik af læringsmål, er netop Andreas Rasch-Christensen som regel en af dem, kritikken retter sig imod, idet han har leveret input til Undervisningsministeriet om emnet. Han slår dog fast, at han aldrig har talt for styring , men kun læringsmåls orienteret undervisning, som i øvrigt er inspireret af tysk og schweizisk praksis.
”Baggrunden er jo, at ingen lærer nogensinde er gået ind til time uden en forventning om, hvad der skal gives videre til eleverne. Ideen var, at læringsmålene skulle gøre, at disse forventninger stod mere klart for eleverne,” siger han og tilføjer:
”Det var aldrig intentionen, at læringsmålene skulle føre til, at vi tabte blikket for dannelse og for, at det mest betydningsfulde i skolen er lærerens undervisning. Men det er desværre det, som er sket i nogle kommuner og på nogle skoler. Ikke kun som følge af læringsmålene, men også på grund af det fokus, der har været på test siden begyndelsen af 00’erne. Set i bagklogskabens lys burde jeg i processen have betonet dannelse, undervisning og folkeskolens formålsparagraf meget mere.”