Prøv avisen
Interview

Minister: Huda Ali Ahmads død minder os om behovet for en ny kvindekamp

Lige nu kæmper en hel generation af nydanske medborgere en decideret værdikamp, så de opnår de samme frihedsrettigheder som os andre. Den bevægelse må ikke blive sat tilbage af Hudas død,” siger udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

En hel generation af nydanske kvinder kæmper ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) en decideret værdikamp om retten til at leve frit, som både politikere og medier bør være mere opmærksomme på. Huda Ali Ahmads død må ikke være forgæves

Kristeligt Dagblad opruller i en artikelserie historien om den syriske flygtnings liv og død for at finde svar på, hvorfor hun skulle bøde for sin nyvundne frihed. Læs historien her.

Æresdrabet på Huda Ali Ahmad har medført to scenarier.

Enten kan det tjene til skræk og rædsel og derved afholde andre indvandrerkvinder fra at bryde ud af social kontrol. Eller også kan det animere kvinderne og det øvrige samfund til at tage et betydeligt opgør med den sociale kontrol, som kvinder som Huda Ali Ahmad er underlagt.

Det mener udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S). Han håber, det sidste scenarie bliver tilfældet.

”Efter at have tygget på det har jeg overvejet, hvad Hudas død kan have af konsekvenser for integrationen i Danmark – for unge kvinders mulighed for at realisere sig i det danske samfund. Lige nu kæmper en hel generation af nydanske medborgere en decideret værdikamp, så de opnår de samme frihedsrettigheder som os andre. Den bevægelse må ikke blive sat tilbage af Hudas død,” siger Mattias Tesfaye.

Allerede inden Kristeligt Dagblads artikelserie om 26-årige Huda Ali Ahmad liv og død var udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bekendt med den herboende flygtnings skæbne.

I slutningen af februar blev et brudstykke af hendes livshistorie delt på Facebook af Kefa Abu Ras, der plejede at blive klippet af netop Huda Ali Ahmed. Opslaget gik viralt: Den 26-årige syriske kvinde var på fem år blevet en vellidt integrationssucces i Langeskov på Fyn. Hun var ved at uddanne sig til frisør. Hun havde et stort socialt netværk, knoklede, lærte dansk og tog kørekort.

Nu var hun død, stod der i opslaget. Dræbt af sin mand Hussein Abbas, som ikke kunne acceptere hendes nyvundne frihed. Opslaget forfærdede ministeren:

”Min første tanke var, at det selvfølgelig er frygteligt for kvinden og hendes otteårige søn. Det rørte mig dybt, for her er en kvinde, som på få år har etableret sig i Danmark, og som ville åbne sin egen lille frisørsalon. På den måde var hun et forbillede for andre unge kvinder med udenlandsk baggrund: Man kan gå efter sine drømme i Danmark. Her er man ikke underlagt middelalderlige normer om, hvad kvinder skal,” siger Mattias Tesfaye.

Efter Kristeligt Dagblads oprulning af sagen sendte udlændinge- og integrationsministeren i sidste uge sine jurister på arbejde. Repatrieringsloven – en hjemrejseordning, hvor udlændinge, der frivilligt forlader Danmark, får en pose penge fra staten – skal laves om.

Syreren Hussein Abbas, der indtil for få måneder siden boede i Danmark og til det kurdiske politi har tilstået drabet på Huda Ali Ahmad og parrets otteårige søn, skal ikke have anden rate af sin repatrieringsstøtte på knap 110.000 kroner, mener et flertal i Folketinget nu.

Men læren af Huda Ali Ahmads død – og ikke mindst hendes liv – stopper ikke her. Der er noget større, mere grundlæggende på spil mener Mattias Tesfaye:

”Tusindvis af unge kvinder med udenlandsk baggrund står i de her år midt i en voldsom værdikamp med krav om selv at vælge ægtefælle, tøj og praktisere deres religion, som de vil. Derfor er det tragisk og frustrerende, når nogle af dem, som bryder fri, ender med at blive udsat for vold – eller endda nogle gange drab. Der må ikke sprede sig en stemning af, at man risikerer vold og trusler, hvis man som indvandrerkvinde rækker ud efter sine drømme,” siger han.

Æresdrab er heldigvis sjældne i Danmark. Det er negativ social kontrol til gengæld ikke.

I januar udgav VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, en rapport, der dokumenterer, hvordan visse indvandrerkvinder i årevis er fanget i religiøse ægteskaber præget af vold.

”Der er et ordsprog på arabisk, der lyder, ’jo mere du slår til olivenolien, jo sødere bliver den’. Det var noget, han plejede at sige til mig, når han slog mig,” siger kvinden Dala eksempelvis om sin tidligere mand i rapporten.

Måneden efter slog endnu en rapport et søm i fortællingen om negativ social kontrol. Dominerende mænd har negativ indflydelse for indvandrerkvinders mulighed for at komme i arbejde, viste en rapport foretaget af Als Research for Københavns Kommune.

I 2018 kunne samme konsulentbureau på baggrund af 4565 spørgeskemasvar konkludere, at cirka hver anden unge nydansker ikke må have en kæreste for deres familie. Ligesom hver fjerde oplever, at deres familie blander sig i valg af ægtefælle.

For Mattias Tesfaye illustrerer undersøgelserne de problemer, Huda Ali Ahmads liv og død blev et udtryk for. Han sammenligner den nye kvindekamp i indvandrermiljøer med rødstrømpebevægelsens.

”Da kvinderne i 1960- og 1970’erne ønskede mere ligestilling, foregik det for rullende kameraer. De gik ned ad Strøget og brændte deres bh’er af. Det var meget tydeligt, at der skete noget stort og vigtigt i det danske samfund på ligestillingsområdet. Men i de her miljøer foregår det ofte mere skjult – og uden for både mediernes og politikernes radar. Derfor appellerer jeg til, at det ungdomsoprør, vi befinder os midt i, får mere opbakning og opmærksomhed,” siger ministeren.

Mandag den 5. februar 2018 skete et afgørende ryk i dansk politik.

Socialdemokratiet tog efter længere tids tilløb springet ud i en strammere udlændingepolitik, da partiet på sit gruppeværelse på Christiansborg præsenterede valgoplægget ”Retfærdig og realistisk”.

Den endnu uforløste idé, om at et modtagecenter i et land i Afrika eller Mellemøsten skulle sætte en stopper for flygtninge- og migrantstrømmen mod Danmark, løb med det meste af opmærksomheden.

Et godt stykke længere nede i oplægget, på side 28, var endnu en overskrift. ”Den nye frihedskamp”, stod der, og det er under denne parole, at ministeren i dag anskuer Huda Ali Ahmads skæbne.

I årevis har der været eksempler på omfattende social kontrol. Burde det ikke være noget, der politisk var taget hånd om for længst?

”Vi er kommet for sent i gang. Det må der være bred enighed om i Folketinget. Men vi er nødt være ærlige: Der er kommet tusindvis af mennesker til Danmark fra samfund, der er indrettet med helt andre opfattelser af kønsroller, børneopdragelse og religionens rolle i samfundet. Det skaber konflikter, og dem kommer vi desværre til at se i et stykke tid fremover,” siger Mattias Tesfaye.

”Vi skal selvfølgelig gøre mere for at forhindre social kontrol. Særligt ved at støtte de unge kvinder, der bryder med det. Men vi kan ikke med et enkelt lovforslag i Folketinget ændre en kultur, som i nogle af de her familier er virkelig stærk.”

I vil gøre mere, siger du. Hvad er på vej af tiltag mod social kontrol?

”I 2016 besluttede et bredt flertal i Folketinget at tage de første rigtige samlede skridt mod social kontrol (en pulje på 227 millioner over fire år fra satspuljen målrettet kampen mod ekstremisme og social kontrol, red.). Pengene til de initiativer udløber ved slutningen af året. Jeg håber, at et bredt flertal vil forlænge dem. I den forbindelse vil vi også komme med yderligere forslag til, hvordan vi kan styrke indsatsen mod social kontrol,” siger Mattias Tesfaye.

Hvilke forslag er det?

”Vi er fortsat ved at udarbejde detaljerne i det, så det er ikke helt på plads endnu.”

Hvor tæt er vi på, at regeringen præsenterer de her forslag. Bliver det eksempelvis inden sommerferien?

”Min plan er, at det skal være vedtaget inden juleaften, så det kan træde i kraft fra begyndelsen af næste år,” siger Mattias Tesfaye.

Kristeligt Dagblad opruller i en artikelserie historien om den syriske flygtnings liv og død for at finde svar på, hvorfor hun skulle bøde for sin nyvundne frihed. Læs historien her.