S-regeringen vil i løbet af næste folketingssamling ændre repatrieringsloven, så udlændinge, der har begået grov kriminalitet i hjemlandet, ikke kan modtage anden rate af hjemrejsebonussen fra den danske stat.
Det står klart efter et samråd tirsdag.
Samrådet var indkaldt af Nye Borgerlige på baggrund af en artikelserie i Kristeligt Dagblad.
Avisen har i flere artikler beskrevet, hvordan den herboende syriske flygtning Huda Ali Ahmad og hendes søn blev myrdet af Huda Ali Ahmads mand og sønnens far, Hussein Abbas, i Syrien. Manden var rejst hjem som en del af repatrieringsordningen – og får dermed i to rater cirka 215.000 kroner i hjemrejsebonus udbetalt af den danske stat.
Trods den kommende lovændring tyder alt på, at Huda Ali Ahmads drabsmand, der ifølge en afhøringsrapport har tilstået mordet på sin hustru og sin søn over for det kurdiske politi, kan se frem til at få anden rate på godt 100.000 kroner udbetalt om ni måneder.
Det skyldes, at det ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er vanskeligt at ændre loven med tilbagevirkende kraft.
”Det ser svært ud. Der er nemlig ikke bestemmelser i loven i dag, der giver mulighed for at genoptage en sag, når der er begået grov kriminalitet.”
”Sagen kan altså ikke umiddelbart genoptages og omgøres på baggrund af den omstændighed, at den pågældende er sigtet for at have begået to mord efter udrejsen af Danmark,” sagde Mattias Tesfaye på samrådet.
”Men jeg venter fortsat på sorte bogstaver på hvidt papir, der siger til mig, at det er totalt umuligt,” sagde ministeren.
Han varslede, at loven fremover vil gøre det muligt for kommuner at fratage hjemrejsestøtte til en udlænding, hvis kommunen får nys, om at vedkommende har begået alvorlig kriminalitet i hjemlandet og kan bevise dette.
Men en ændring med tilbagevirkende kraft kommer næppe, sagde ministeren:
”Jeg kan godt forstå, at der er stillet spørgsmål til ordningen, efter at vi i Kristeligt Dagblad har læst om den her fuldstændig tragiske sag.”
”Det, jeg har læst, har gjort stort indtryk på mig. Det er et forfærdeligt eksempel på, at vi i 2020 endnu en gang hører om sager, hvor kvinder må kæmpe for deres frihed og det liv, som de selv ønsker at leve. I ekstreme tilfælde med livet som indsats. Vi skal blive bedre til at hjælpe og støtte de kvinder, som står midt i en frihedskamp kamp på dansk jord, men mod en kultur som har rødder i andre lande,” sagde ministeren.
Tidligere har han i Kristeligt Dagblad sagt, at Huda Ali Ahmads sag understreger behovet for en ny kvindekamp blandt ikke-vestlige kvinder.
Pernille Vermund, formand i Nye Borgerlige, var chokeret over, at anden rate af hjemrejsebonussen til Hussein Abbas tilsyneladende ikke kan tilbageholdes.
”Jeg er mildest talt målløs,” sagde hun.
”Jeg havde ud fra ministerens reaktion på sagen i medierne ærlig talt forventet, at ministeren om ikke andet i den aktuelle sag ville sige, at det her kan vi naturligvis ikke acceptere. Vi kan ikke udbetale anden rate til en mand, der har erkendt et mord på sin hustru og sin søn, og som har løjet for de danske myndigheder, da han kom. Det er for vildt. Er det virkelig ministerens indstilling, at man har svært ved at se, at det kan være anderledes, end at man fra den danske stat skal udbetale mere end 100.000 kroner til en morder?”, spurgte Pernille Vermund.
Mattias Tesfayes svar lød, at en ændring med tilbagevirkende kraft kunne være grundlovstridig.
Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, undrede sig over, at Udenrigsministeriet stadig ikke har bekræftet drabet på Huda Ali Ahmad og sønnen Azad.
”Kan man fratage støtten, så længe Udenrigsministeriet ikke har bekræftet, at det rent faktisk er sket (at de er døde, red.)?”, spurgte Pia Kjærsgaard.
”Jeg må nok trække det kedelige ministersvar her og sige, at hvis der er spørgsmål til den konkrete sag, så må jeg bede om, at man stiller et fortroligt spørgsmål eller indkalder til fortroligt samråd. Der er grænser for, hvad jeg eller udenrigsministeren kan tale om i offentligheden,” svarede Mattias Tesfaye.