Prøv avisen

Minister indskærper læreres kanon-pligt

Christine Antorini, medlem af Folketinget (MF) for Socialdemokraterne (S). Foto: Sonja Iskov Denmark

Børne- og under-visningsminister Christine Antorini (S) vil bede skole-lederne sikre, at dansk- og historie-lærere underviser efter kanonlister

Lærere skal følge loven, også når den påbyder dem at gennemgå 14 forfatterskaber i dansk og 29 begivenheder i historie.

Det slår undervisningsminister Christine Antorini (S) fast, efter at en undersøgelse har vist, at 6 ud af 10 dansk-lærere og knap hver anden historielærer kun betragter de bindende kanonlister som en inspirationskilde, ikke en pligt.

LÆS OGSÅ: Ulydige lærere splitter uddannelsessystemet

Dermed er ministeren på linje med de andre partier bag folkeskoleforliget, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som alle finder det yderst vigtigt, at alle lærere underviser i alle obligatoriske kanonpunkter.

Det overrasker mig, at flere lærere tilsyneladende ikke underviser efter de bindende mål, der er fastsat for fagene. Jeg vil drøfte sagen med kommunerne og skolelederne, som er ansvarlige for, at undervisningen lever op til målene. Og så vil jeg få tydeliggjort, at de to kanoner skal indgå i undervisningen blandt andet ved brug af ministeriets fagkonsulenter på områderne, siger Christine Antorini som reaktion på Kristeligt Dagblads artikel i gårsdagens avis.

Kanonlisten for dansk består af 14 obligatoriske forfatterskaber og en obligatorisk genre, folkeviser. Derudover er der yderligere 13 vejledende punkter for folkeskolen.

Det var Ulla Tørnæs (V), der som undervisningsminister indførte kanonlisten i dansk i 2004. I dag er hun medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg og betegner det som uacceptabelt, at kanonen af over halvdelen af dansklærerne opfattes som vejledende.

Da vi udarbejdede kanonlisten var det vigtigt for mig, at det skete på en måde, så lærernes metodefrihed blev bevaret. Vi sagde ikke, hvilke værker der skulle gennemgås, men udpegede nogle forfatterskaber, som er så vigtig en del af kulturarven, at eleverne skal stifte bekendtskab med dem. Derfor skuffer det mig, at lærerne ikke engang vil medvirke til dét, siger hun.

Historiekanonen havde Tørnæs efterfølger Bertel Haarder (V) som fadder. Den oplister 29 begivenheder i Danmarks og verdens historie, eleverne skal gøres bekendt med i historietimerne, men om emnet blot strejfes eller gennemgås i detaljer over adskillige timer, er lærerens eget frie valg.

På trods af disse frihedsgrader er begge kanonlister blevet mødt med uvilje fra mange lærere. Også formanden for skolelederne, Anders Balle, siger ligeud, at de obligatoriske kanonpunkter ikke er hans kop te. Men han understreger, at han ikke desto mindre vil parere ordre, når instrukserne kommer:

Kanonlisterne er en del af de bindende mål, og derfor skal skoleledere sørge for, at der undervises i dem. Men lærerne har meget at se til, og de bindende mål for skolen er så ambitiøse, at der er mange af dem, som ikke bliver opfyldt.

Ifølge Anders Balle må hver skole lægge en fælles plan for, hvad der skal undervises i hvornår. For nogle lærere kunne tænkes at udelade kanonpunkterne i den tro, at en anden lærer på et andet klassetrin tager sig af dem:

Nogle skoler har lagt en sådan plan, men det er der også rigtig mange, der ikke har. Måske fordi kanonpunkterne endnu er nye. Måske fordi vi ikke har haft nok fokus på dem. Det bliver vi nødt til at få nu.