Prøv avisen

Minister med opsang: Engager jer i Norden

”Jeg synes, der er meget brug for, at vi får fremhævet det, vi har til fælles i Norden,” siger Eva Kjer Hansen Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Unges tilhørsforhold til Norden er svagere end tidligere. Derfor skal de tage det nordiske værdifællesskab til sig, lyder det fra Eva Kjer Hansen (V), minister for nordisk samarbejde, i anledning af Foreningen Nordens 100-årsjubilæum

Engang voksede nordiske børn op med Pippi Lang-strømpe, mumitroldene og de islandske sagaer, og besøgte unge danskere vores nordiske naboer, kunne de snildt forstå både svensk og norsk. Norden var en stærk og samlet enhed, og nordboerne havde en fælles kulturel, social og værdimæssig referenceramme. Men i dag er det så som så med samhørigheden, og særligt de unge har ikke et stærkt tilhørsforhold til Norden og nabolandene. Derfor skal de engagere sig i det nordiske værdifællesskab i højere grad, lyder budskabet fra Eva Kjer Hansen (V), minister for nordisk samarbejde, i anledning af at Foreningen Norden på mandag fejrer sit 100-årsjubilæum.

”Jeg synes, der er meget brug for, at vi får fremhævet det, vi har til fælles i Norden. De grundlæggende værdier og den måde, vi har opbygget vores samfund på, hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden. Respekt for ligestillingen, der indgår som en af de grundlæggende værdier,” siger Eva Kjer Hansen og uddyber:

”Det handler om, at vi finder ud af, hvad der appellerer til de unge. Jeg savner de større projekter, der binder os sammen,” siger Eva Kjer Hansen, som peger på, at man i Nordisk Ministerråd har sat gang i en mobilitetsplan for at ”nedbryde barrierer” mellem de nordiske lande, der blandt andet skal gøre det nemmere for unge at tage udvekslingsophold i nordiske nabolande.

Hos Foreningen Norden har man i mange år brugt sloganet ”Kendskab giver venskab”. Og hvis man skal gøre status efter 100 år, er følelsen af venskab mellem de nordiske befolkninger blevet langt større.

Derimod er det mere diskutabelt, hvor godt vi egentlig kender og forstår hinanden på tværs af landene, siger den norske historiker Svein Olav Hansen. Han er lektor ved Højskolen i Østfold, skrev i 1994 bogen ”Drømmen om Europa” om Foreningen Nordens historie og er her i 100-året på vej med en ny bog, som netop har arbejdstitlen ”100 år med venskab og kendskab”.

”Der er adskillige nordiske undersøgelser, som viser, at der er et bredt ønske om mere samarbejde i Norden. Men hvis man ønsker sig, at befolkningerne ved, hvad der foregår i de andre lande, er det mere usikkert, hvor godt det er lykkedes,” siger han og uddyber:

”Den helt store udfordring er, at vi ikke har nogen fælles offentlighed i Norden. Der er en offentlig debat i hvert land, og selvom vi måske ser det bedste af hinandens film og tv-dramatik og får de mest dramatiske nyheder fra nabolandene, mangler vi den løbende information om, hvad der rører sig i hinandens samfund,” siger Svein Olav Hansen.

Et særligt problem er, at mens tidligere generationer af nordmænd og østdanskere er vokset op med svensk tv, og nordmænd tidligere har læst mange uoversatte danske tekster, så præsenteres unge i dag i langt mindre grad for de nordiske nabosprog – med den succesrige norske tv-serie ”Skam” som en enlig undtagelse.

”Foreningen Norden i Norge har et slogan, som lyder: ’Lad Pippi og Emil snakke svensk’. Budskabet er, at når vi eftersynkroniserer svensk og dansk tv til norsk, svækker vi kendskabet til de andre sprog. En undersøgelse har vist, at én ud af tre norske unge i dag henvender sig på engelsk, hvis de skal tale med en dansker. Det er ærgerligt, for vi er ikke længere fra hinanden, end at vi kan komme til at forstå hinanden, hvis vi øver os bare nogle minutter eller timer,” siger Svein Olav Hansen.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen, historiker og forfatter til flere bøger om Nordens historie, står det nordiske værdifællesskab svagere i dag end tidligere, særligt i den unge generation, på grund af globaliseringen. Hvis unge mennesker i 1950’erne skulle rejse, tog de ofte til Norge og Sverige, men i dag ”er der mange, der har været på rygsæktur i Indien og Bolivia, men aldrig set Oslo”, siger Lars Hovbakke Sørensen.

”Det er i hvert fald en del af forklaringen på, at den her nordiske fællesskabsfølelse ikke er lige så stærk som tidligere. Og man følger heller ikke lige så meget med i, hvad der sker til daglig i Norge, Sverige og Finland. I morgen er der valg i Finland, og det har ikke været dækket særlig meget. Det er et eksempel på det. Vi tager det nordiske som en selvfølge og lidt for givet,” siger han og fremhæver også sprogets betydning og påpeger, at de fleste unge mennesker i dag slår over i engelsk, hvis de skal tale med en norsk eller svensk person.

”Det er forskellen på den unge generation i dag og dem, der var unge i 1950’erne. De var vant til at høre svensk og norsk i det daglige, og de fandt det mere naturligt at tale skandinaviske sprog,” siger Lars Hovbakke Sørensen.