Minister møder kritik: “Det er digitaliseringstvang”

Digitaliseringsminister Marie Bjerres (V) udtalelser om, at "hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt" møder kritik fra flere aktører. Digitale løsninger skal være frivillige, mener de

Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, bør digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) gøre mere for, at de svage borgere får hjælp i digitaliseringen.
Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, bør digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) gøre mere for, at de svage borgere får hjælp i digitaliseringen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Marie Bjerre (V) er “lodret uenig” med dem, der mener, at det skal være en rettighed at leve analogt og være frivilligt, om man vil bruge offentlige digitale løsninger eller ej.

Det slog digitaliseringsministeren fast over for Kristeligt Dagblad i et interview i går, onsdag. 

“Jeg mener grundlæggende, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt. Det giver ingen mening at opretholde et analogt samfund, for alt omkring os bliver mere digitalt,” sagde hun.

Men det møder nu kritik.

“Det er digitaliseringstvang,” siger Birgitte Arent Eiriksson, som er direktør i tænketanken Justitia, og som ad flere omgange har talt for netop at gøre offentlige digitale løsninger frivillige.

“Den tvungne digitalisering gør, at nogle danskere får en forringet retssikkerhed, og de mister også medborgerskab. Vi ved, at nogle borgere lader være med at bestille togbilletter og tid til frisøren, fordi det skal gøres digitalt. Nogle opgiver sågar at anmelde kriminelle forhold,” siger hun.

Den samme kritik rejser Bjarne Hastrup, som er direktør i Ældre Sagen. Han mener også, at alle frit skal have lov at fravælge de digitale løsninger.

“Det er på nuværende tidspunkt en del af den måde, vi organiserer os på. Jeg tror, at netop frivilligheden har været en af forudsætningerne for, at Danmark er blevet et af de mest digitale lande,” siger han.

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ældre Sagen, viser, at 40 procent af danskere over 75 år føler sig nødsaget til at anvende digitale løsninger i hverdagen, uden at de har lyst til det. I samme ombæring pointerede organisationen, at flere af deres medlemmer vælger aktiviteter fra, hvis det kræver, at de bruger digitale platforme.

“De fortæller, at de føler sig utrygge. Mange af de digitale løsninger er komplekse, og derfor vil de gerne have kontakt med og vejledning af et menneske. Jeg tror, en af skyggesiderne ved digitaliseringen er, at der ikke umiddelbart er adgang til den hjælp,” siger Bjarne Hastrup.

Fritaget for det digitale

Der er dog undtagelser. I visse tilfælde, og det gælder blandt andet personer, som har kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, kan man fritages for offentlige digitale tjenester. Det kræver dog, at man møder op på borgerservice og opfylder betingelserne for fritagelse.

Men det har mødt stor kritik. Så i februar fremsatte digitaliseringsministeren et nyt forslag, som skal gøre det nemmere for borgere at anmode om at bruge analoge alternativer. Helt konkret betyder det, at hvis man fritages for Digital Post, skal man automatisk kunne fritages for andre digitale løsninger.

Men ifølge direktør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, er det “museskridt”.

“Det ændrer ikke på, at digitaliseringen er en pligt. Det kræver mange ressourcer bare at få fritagelsen. Og for dem, som har udfordringer med de digitale løsninger, er hjælpen fra det offentlige stadig utilstrækkelig,” siger hun.

Louise Holck, som er direktør i Institut for Menneskerettigheder, vil ikke svare på, om det skal være en decideret rettighed at leve analogt. Men hun understreger, at det skal være nemmere for dem, som har udfordringer med de digitale løsninger, at blive fritaget.

“Det er statens ansvar at sørge for, at folk ikke bliver ekskluderet, og det betyder, at nogle skal have nemmere ved at blive fritaget. Og så skal systemerne understøtte borgernes rettigheder og virkelighed. Derfor er det en god ide, at man inddrager borgergrupper, når man digitaliserer yderligere,” siger hun.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre understreger, at flere skal kunne få hjælp til digitaliseringen. Men hun holder fast i, at alle ikke skal kunne vælge, om de vil leve analogt eller ej.

“Det er vigtigt for mig at sige, at det er helt afgørende, at ingen føler sig ekskluderet, og at det (digitaliseringen, red.) ikke gør, at flere føler sig ekskluderet. Man skal kunne få den rette hjælp og vejledning, og der vil altid være en gruppe af mennesker, som ikke kan begå sig digitalt, og de skal være fritaget. Vi vil også gerne have, at det bliver nemmere for dem at blive fritaget,” siger hun.

Men hvorfor er det et problem, hvis folk selv kan vælge, om de vil leve analogt?

“Det er, fordi jeg grundlæggende mener, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt. Men hvis man ikke kan, så skal det være muligt at være digitalt fritaget, og det er vigtigt, at vi hjælper den gruppe af danskere.”