Han er cand.theol., ph.d. i Grundtvigs frihedssyn og landets hidtil højest uddannede uddannelses- og forskningsminister. Nu har Esben Lunde Larsen (V) så lanceret et opgør med universiteternes overuddannelse og det velkendte politiske mantra om uddannelse, uddannelse og uddannelse som svaret på Danmarks udfordringer.
Hvordan hænger det sammen, lyder spørgsmålet til ministeren en efterårsmorgen på hans kontor i Slotsholmsgade.
Som politiker kunne du jo strengt taget have klaret dig med en studentereksamen - måske ved de studerende ikke altid, hvad livet og fremtiden bringer?
”Nej, men man kan i hvert fald vide én ting: Hvis man skal være tømrer, så er det en meget god idé at lære at slå søm i og bygge huse. Hvis man skal være akademiker, er det en god idé at kunne metode og mestre analytisk sans. De kompetencer skal man så opnå på fem år. Kan man ikke det, skal man overveje, om man er på rette hylde. Vi uddanner alt for mange akademikere til en historisk høj ledighed,” siger Esben Lunde Larsen.
Han brugte den første måned af sin ministertid på at forklare og forsvare sin tro, efter at et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten skabte forargelse blandt folk, der ikke mente, at en videnskabsminister kunne være troende. Men ministerens tro skal det ikke handle om her. Det har ministerens rådgivere meddelt forud for interviewet.
Nu skal Esben Lunde Larsen bruge sine kræfter på uddannelsespolitik. Og det har han så gjort. I sine første tre måneder på posten har han flittigt givet udtryk for sine holdninger til alt fra studerendes dovenskab til behovet for dannelsens og autoriteternes genkomst. Hans uddannelsessyn, fortæller ministeren, er dybt præget af N.F.S. Grundtvig, som da også har indtaget sin plads på ministerkontoret i skikkelse af den vestjyske kunstner Kirsten Kjærs maleri.
”Grundtvig betyder alverden for mit syn på dannelse og uddannelse. Helt grundlæggende hænger mit uddannelsessyn sammen med mit frihedssyn, hvor frihed netop er evnen til at håndtere sin egen livssituation. Grundtvig bidrog til en myndiggørelse af det danske folk, og på samme måde skal vi i dag have langt mere fokus på den enkeltes ansvar for sig selv og for samfundet som helhed i stedet for bare at spørge, hvad det offentlige kan gøre for mig.”
På kontoret i den modsatte ende af Grundtvig-maleriet står en ramme med et dannebrogsflag og fotografier, ministeren har fået af den første dansker i rummet Andreas Mogensen. Måske som symbol på et andet nøgleord i flere af Esben Lunde Larsens uddannelsespolitiske udmeldinger: Elitefokus.
”Vi skal turde være brand-elitære, når det gælder de studerendes kompetencer. Ligesom vi som samfund er stolte af, at danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Lego er førende i verden, så skal vi også turde være det på et individuelt plan. Vi må godt være verdens bedste som samfund, have verdens bedste folkeskole, verdens bedste sundhedssystem, men den enkelte må ikke stikke ud. Den mentalitet skal vi have gjort op med, og derfor har jeg taget initiativ til en eliteindsats, som skal udmøntes i løbet af 2016.”
Men hvordan hænger elitesatsning sammen med dit grundtvigske udgangspunkt?
”Der er aldrig nogen, der er blevet dårligere af, at andre er blevet bedre, tværtimod. Uanset om det er på fodboldbanen eller på universitetet, er det kun godt og gavnligt, at folk med særlige evner kan være med til at løfte det generelle niveau. Der skal være plads til, at de elitestuderende inden for den normerede tid kan få ekstra udfordringer, fordi de har evnen og viljen, samtidig med at dem, der ikke hører til i eliten, skal have den gode almene uddannelse, som er kompetencegivende i forhold til arbejdsmarkedet.”
Men risikerer du ikke at skabe et A- og B-hold på universitetet, hvor den brede masse skal skubbes igennem pølsefabrikken, mens de elitestuderende sidder i Chesterfield-møbler og diskuterer med professoren som på Oxford i 1950'erne?
”Det gør man stadigvæk på Oxford. Og jeg er meget inspireret af de engelske og amerikanske eliteuniversiteter, hvor de studerende har et tæt samspil med de dygtigste professorer. Men også den tyske Humboldt-tanke om dannelsesaspektet hører til det at være elitestuderende.”
Hvor pengene til den særlige eliteindsats skal komme fra, ønsker ministeren endnu ikke at forholde sig konkret til. Men som politiker ved han, at de skal tages et sted fra, ikke mindst nu hvor alle universiteter er underlagt to procents-besparelser. Men han mener også, der er muligheder for at finde midler ved at drive uddannelsesinstitutionerne mere effektivt.
”Alene ved at uddanne færre vil det være muligt at lave uddannelser af en højere kvalitet og med studerende, som har bedre studieforudsætninger og lavere frafald, der aktuelt koster enorme summer. Dertil kommer mulige effektiviseringer ved mindre bureaukrati, mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, bedre lokaleadministration og klogere indkøb. Vi skal nok finde midlerne til de nødvendige initiativer.”
Du har ved flere lejligheder udtalt dig kritisk om konkurrencestatsmentaliteten - men det lyder som om, der er masser af konkurrencestat i dit syn på uddannelse, effektivitet, fremdrift, den globale virkelighed og så videre?
Ja, jeg har udtalt mig kritisk om konkurrencestatstænkning, når det økonomisk effektive perspektiv er det eneste, der har værdi. Derfor italesætter jeg meget klart, at det menneskelige aspekt, det at kunne forstå sig selv i en eksistentiel sammenhæng, det at være dannet og dueliggjort som menneske er en vigtig forudsætning, hvis man skal kunne begå sig i konkurrencestaten.
Hvori består det grundtvigske i fokus på dannelse som kompetence i konkurrencestaten, tilbage til autoriteterne, mere kæft, trit og retning blandt studerende og så videre. Er det ikke bare latinskolen i nye klæder?
”Man kan ikke overføre 1800-talstænkning ind i 2015 uden at se på, at der er sket forandringer. Jeg mener, at danske unge har brug for latinskolen version 2.0 forstået på den måde, at evnen til at lære udenad var vigtig og bidrog med en dannelsesforståelse, som vi har tabt. Dermed ikke sagt, at vi skal genindføre stokkeslag og andre af latinskolens metoder, men princippet om, at man har viden, der er aktuel og også kan sættes ind i en historisk sammenhæng, og at man har en udenadsforståelse, er utrolig gavnligt. En af de værste konsekvenser af 1968 og studenteroprøreret er fraværet af autoriteter. Det præger i den grad universitetet i dag, hvor professorer og lektorer kan undlade at dumpe studerende af alle de forkerte grunde. Det underløber deres autoritet, og vi er nødt til at arbejde på igen at få et universitet, hvor man tør stå ved, at man er en autoritet som landets højeste læreanstalt.”
Studerende mangler dannelse, er for magelige, for længe om at blive færdige, de skal ikke klynke over SU. Du taler ikke ligefrem de studerende op?
”At være ligeglad, ikke at have forventninger til de studerende, er at gøre dem en bjørnetjenste - så jo, jeg står i høj grad på de studerendes side. Det kan godt ske, at det engang imellem er lidt svært for dem at se, hvis deres opfattelse af en venlig hånd blot er mere i SU og mere tid til at studere. Men jeg ønsker at gøre op med selvfølgelighedens universitet. For det er ikke en selvfølge, at alle har mulighed for gratis uddannelse og kan få SU oveni. Jeg ønsker et bevidsthedens universitet, hvor de studerende er bevidst om den forpligtelse til at give noget tilbage til samfundet, som følger af de privilegier.”