På torsdag markerer de danske modstandsfolk 70-året for en af de vigtigste datoer under besættelsen, den 29. august 1943, da regeringen afviste et tysk ultimatum og gik af. Samtidig kan omkring 125 personer se frem til at få forhøjet den erstatning, som siden 1945 er blevet udbetalt til de modstandsfolk, hvis helbred havde taget skade.
Det oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som dog endnu ikke kan love, hvornår erstatningsbeløbet den såkaldte hædersgave hæves, og heller ikke hvor stor en forhøjelse der vil blive tale om.
Hædersgaverne er i dén grad en velfortjent påskønnelse for den indsats, danske modstandsfolk udførte under besættelsen. Og jeg mener, at der er al mulig grund til at hædre modstandsfolkene for deres kamp for Danmarks frihed. Jeg er derfor også positivt indstillet over for at se på, om vi, i forbindelse med en af de kommende mærkedage, yderligere kan påskønne deres indsats, siger Mette Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Da danskerne sagde fra over for tyskerne
Historien om hædersgaverne går helt tilbage til tiden lige efter befrielsen i 1945. Dengang var der en udbredt opfattelse af, at de modstandsfolk, som sad tilbage med fysiske eller psykiske mén efter deres indsats under krigen, burde modtage et beløb som kompensation. Beløbet blev fastsat ud fra, at det skulle udgøre en tiendedel af, hvad en relativt vellønnet maskinarbejder tjente. I datidens penge var dette beløb 800 kroner om året.
Siden er der mildt sagt sket en voldsom løn- og prisudvikling, og hædersgavens størrelse er ikke fulgt med, påpeger 90-årige Frede Klitgård, formand for foreningen Aktive Modstandsfolk og selv modtager af hædersgaven.I øjeblikket modtager vi godt 16.000 kroner om året, men hvis beløbet skulle være fulgt med lønudviklingen, skulle vi have over 40.000 kroner. Problemet er, at det princip, erstatningen bygger på, ikke blev skrevet ind i loven, forklarer Frede Klitgård, der som modtandsmand i efteråret 1943 transporterede sprængstoffer på sin cykel, da en utilsigtet eksplosion både kastede ham af cyklen og forårsagede, at han tilbragte resten af krigen i tysk fangenskab i Dreibergen. Han kom med de hvide busser hjem til Danmark.Han gør opmærksom på, at det i dag er en relativ lille udskrivning for regeringen at hæve hædersgavebeløbet. Senest beløbet blev sat op var ved 65-året for 29. august 1943 i 2009, da det blev hævet med 2000 kroner. Dengang var der ifølge Ritzau 3000 erstatningsberettigede. I dag er antallet 125, og ifølge Frede Klitgård omfatter dette både modstandsfolk og erstatningsberettigede enker efter modstandsmænd.
LÆS OGSÅ: Afdød modstandsmand giver nyt liv til frihedskampe
Ud over Aktive Modstandsfolk har Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti, presset på for, at regeringen på ny benytter 29. august til at hæve beløbet, og denne gang mere markant.Jeg synes, det er ret og rimeligt, hvis modstandsfolkene kan få et beløb, der er pristalsreguleret, som et plaster på såret. De har gjort en enestående indsats for Danmark, og beløbet vil være overkommeligt, da der desværre ikke er så mange tilbage, siger Peter Skaarup og tilføjer:Samtidig synes jeg, at den 29. august er den helt rigtige dato at gøre det på. Det markerer den vigtigste dato for Danmark i hele Anden Verdenskrig, da samarbejdspolitikken hørte op.