Prøv avisen

Minister vil give 50 skoler mulighed for kortere dage

I kølvandet på folkeskolereformen har der rejst sig en debat om skoledagenes længde. Den handler blandt andet om, hvorvidt børnene lærer mere, eller om resultatet er trætte og umotiverede børn, siger undervisningsminister Merete Riisager, der nu sætter gang i et forsøg, der skal give skoler mulighed for kortere dage. Foto: Stine Bidstrup/Polfoto

Skoler kan skære i antallet af timer og i stedet lægge turboforløb ind som en del af skoledagen i nyt forsøg

En kortere skoledag kan allerede fra i år blive virkelighed for elever på 50 af landets folkeskoler.

Fra det kommende skoleår 2017/2018 sætter undervisningsminister Merete Riisager (LA) gang i et forsøg, der skal give skoler mulighed for kortere dage.

- I kølvandet på folkeskolereformen har der rejst sig en debat om skoledagenes længde. Den handler blandt andet om, hvorvidt børnene lærer mere, eller om resultatet er trætte og umotiverede børn.

- Der er behov for at give mere frihed tilbage til skolerne, så elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse selv kan indrette skoledagen i forhold til de børn, der går der, siger ministeren.

Forsøget vil vare i tre år og gælde for op til 50 skoler.

Merete Riisager peger på, at det kan give frihed til at skære i antallet af timer til understøttende undervisning. I stedet kan der lægges turboforløb og talentforløb ind som en del af skoledagen.

- På nogle skoler vil en kortere skoledag måske også åbne op for at lave mindre klasser, fordi ressourcerne bliver brugt anderledes, siger hun.

Hvordan det præcis kommer til at fungere, vil ministeriet fremlægge i en plan senere i februar.

Ministerens eget parti, Liberal Alliance, har i kraftige vendinger kritiseret folkeskolereformen. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget uden om LA i 2013.

Efter at være kommet i regering står LA dog bag reformen. Spurgt til, hvorvidt forsøget er en måde at file reformen til på, svarer Merete Riisager:

- Det er et tiltag til at justere, så dem, der synes, at de ikke har de bedste rammer, kan få fokus tilbage på kerneopgaven. Formålet er, at eleverne skal blive dygtige og trives.

- Udfordringen med reformen har været, at mange lærere og pædagoger ikke har følt, at de har kunnet gøre undervisningen til deres egen. Heller ikke de gode elementer såsom mere bevægelse.

Interesserede skoler skal selv søge om at blive en del af ordningen.