Ser man lige nu på, hvilket formål landets universiteter har, lyder det i formålsparagraffen, at de skal ”bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet”.
Nu lægger forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) imidlertid op til, at ordet ”bæredygtighed” også skal tilføjes til både universiteternes og landets erhvervsskolers formålsparagraffer. Det har hun tænkt sig at annoncere i dag, hvor hun sammen med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er kaldt i samråd af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg.
”Bæredygtighed er en del af formålsbestemmelserne i både dagtilbud, grundskole og på de gymnasiale uddannelser, så jeg mener, det er oplagt, at også erhvervsuddannelserne og universiteterne kommer med. Det er jeg parat til at tage en diskussion med Folketingets partier om, når den værste pandemihåndtering er overstået,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
”Uddannelser for Fremtiden”, som er en sammenslutning af 12 elev- og studenterorganisationer, lige fra grundskoleelever til universitetsstuderende, iværksatte den 22. februar en kampagne, hvor de ”kræver”, at bæredygtighed skrives ind i de enkelte uddannelsesinstitutioners formålsparagraffer. Det er altså det krav, som uddannelses- og forskningsministeren nu er parat til at drøfte med Folketinget og se, om der kan samles flertal for.
Det glæder Anders Bjarklev, som er rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af rektorkollegiet for Danske Universiteter, hvis bæredygtighed bliver en del af universiteternes formålsparagraf.
”Mit klare indtryk er, at langt de fleste på landets universiteter vil tage imod en sådan ændring med kyshånd. Det er vores oplevelse, at bæredygtighed er et tema, som ligger både studerende, ansatte og universitetsbestyrelserne meget på sinde. Så det initiativ skal ministeren have ros for,” siger han.
Anders Bjarklev afviser, at det er en politisk indgriben, som taler ind i den verserende debat om forskningsfrihed, hvor især Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) blandt andet i Kristeligt Dagblad har ytret sig kritisk om politisk aktivisme, pseudovidenskab og venstredrejning på landets universiteter.
”Vi har ikke noget problem med, at politikerne udstikker de overordnede rammer for universiteterne. Politisk indgriben bliver først et problem for os, hvis nogle forsøger at gå ind og sige, at der er ting, vi ikke må forske i, eller at vi skal forske i for eksempel køn på en bestemt måde. Bæredygtighed er så bredt og overordnet et begreb, at jeg ikke kan se, at det skulle blive et problem,” siger han.
Det undrer imidlertid Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, at universiteterne hilser en eventuel ændring af formålsparagrafferne velkommen.
”Nu har universiteterne i den verserende debat om politisering af migrationsforskningen påberåbt sig forskningsfriheden og armslængdeprincippet, men det lader ikke til, at de går ind for nogen af delene. Det handler åbenbart udelukkende om, hvad de selv kan lide og ikke kan lide,” siger Henrik Dahl, der opstiller et tankeeksperiment:
”Hvis man forestiller sig, at der var opbakning i Folketinget til, at ordet ’racehygiejne’ blev skrevet ind i formålsparagraffen, så ville universiteterne – helt med rette – hyle op om forskningsfrihed, armslængdeprincip og utidig politisk indblanding. Men bæredygtighed kan de godt lide, og så synes de, at det er en god idé, at det bliver skrevet ind,” siger Henrik Dahl, der mener, at det risikerer at indskrænke forskningsfriheden, hvis bæredygtighed bliver tilføjet til formålsparagraffen.
Også forskningsordfører for Danske Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl har svært ved at se, hvorfor bæredygtighed skal skrives ind i formålsparagrafferne. Han mener, at det ”lidt er udtryk for at hoppe med på en politisk korrekt dagsorden”, der minder ham om, når et universitet tager FN’s Verdensmål til sig, som Syddansk Universitet har gjort.
”Universiteterne har en opgave i at forske og i at uddanne de studerende forskningsbaseret. En kommende energi-ingeniør skal selvfølgelig beskæftige sig med bæredygtighed, men jeg har lidt svært ved at se, hvordan og hvorfor en kommende magister i dansk skal. Jeg synes, det er for langt at gå, hvis det skal være en del af en overordnet dagsorden,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Anderledes positiv er Mike Gudbergsen, som er forperson for Danske Studerendes Fællesråd og en af talspersonerne for ”Uddannelser for Fremtiden”, der står bag kravet til politikerne.
”Det er vigtigt, at det bliver skrevet ind, fordi bæredygtighed bør være med til at danne grundlag for, hvilken rolle vores uddannelsesinstitutioner skal spille i samfundet. Hvis Danmark skal omstilles til at være et bæredygtigt samfund, er det afgørende, at vores uddannelsessystem er en del af den omstilling,” siger Mike Gudbergsen.