Minister vil gøre flere til organdonorer med automatisk tilmelding

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil bede Det Etiske Råd om at vurdere, om danskerne automatisk skal være tilmeldt som organdonorer. Formodet samtykke kan være forskellen på liv og død, siger ministeren. S er positiv, mens DF afviser, at forslaget overhovedet har effekt

”Vi er nået langt i forhold til, at flere tilmelder sig Donorregistret, og flere bliver donorer. Men der er mangel på livsvigtige organer, så jeg mener, der er god grund til at overveje, hvad vi kan gøre for at redde flere liv. 27 er mange tabte liv, og derfor skal vi være parate til at gå nye veje,” siger Sundhedsminister Sophie Løhde (V).
”Vi er nået langt i forhold til, at flere tilmelder sig Donorregistret, og flere bliver donorer. Men der er mangel på livsvigtige organer, så jeg mener, der er god grund til at overveje, hvad vi kan gøre for at redde flere liv. 27 er mange tabte liv, og derfor skal vi være parate til at gå nye veje,” siger Sundhedsminister Sophie Løhde (V). Foto: Polfoto.

Sidste år døde 27 mennesker, mens de ventede på en nyre, lunge, lever eller hjerte, viser tal fra Scandiatransplant, den nordiske organisation for udveksling af organer.

Organmanglen er årsag til, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu vil bede Det Etiske Råd vurdere, om danskerne automatisk skal være tilmeldt Donorregistret, men frit kan melde sig fra – såkaldt formodet samtykke – i stedet for, at det enkelte menneske aktivt skal tage stilling til donation og melde sig til, som det er i dag.

”Vi er nået langt i forhold til, at flere tilmelder sig Donorregistret, og flere bliver donorer. Men der er mangel på livsvigtige organer, så jeg mener, der er god grund til at overveje, hvad vi kan gøre for at redde flere liv. 27 er mange tabte liv, og derfor skal vi være parate til at gå nye veje,” siger Sophie Løhde.

Det er otte år siden, at Det Etiske Råd senest tog stilling til spørgsmålet om formodet samtykke. Dengang anbefalede et lille flertal på ni medlemmer mod syv, at man ikke indførte formodet samtykke. I 1998 tog rådet også stilling; dengang afviste samtlige medlemmer idéen om formodet samtykke.

Det tager Sophie Løhde som et tegn på, at tiden er moden til at genoverveje forslaget. Hun refererer desuden til en holdningsundersøgelse, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i morgen på den Internationale Organdonationsdag. Den viser, at halvdelen af danskerne ønsker formodet samtykke, mens godt en fjerdedel er imod og resten er i tvivl.

”Nu skal Det Etiske Råd vurdere. Når det gælder organdonation, er forskellen mellem beslutninger på liv eller død, så vi skylder seriøst at overveje alle fordele og ulemper i forhold til at se på lovgivningen og diskutere, om vi skal have formodet samtykke,” siger hun.

I 2015 blev 87 danskere organdonorer, men kun 22 havde på forhånd taget stilling til organdonation, viser tal fra Dansk Center for Organdonation. Tallet var det højeste de seneste 10 år, men det går stadig for langsomt, mener Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen:

”Jeg synes, det er helt rigtigt, at Det Etiske Råd ser på spørgsmålet om formodet samtykke nu. På den måde er vi forberedte, hvis vi ikke får en stigning i donorer uden en lovændring.”

Han venter stadig på effekten af den handlingsplan, et bredt flertal vedtog i 2014, og som blandt andet lagde vægt på oplysning både i befolkningen og på hospitalerne, hvor sundhedspersonalet spiller en afgørende rolle for eksempel i forhold til at identificere potentielle donorer.

”Vi har hele tiden vidst, at formodet samtykke kunne blive en del af løsningen, hvis vi ikke når i mål. Vi bærer politisk et meget stort ansvar i denne sammenhæng, og det er ikke rimeligt, at vi i Danmark ikke kan sikre bedre dækning af behovet for organer,” siger han.

Dansk Folkeparti afviser et eventuelt forslag om formodet samtykke. Faktisk mener partiets sundhedsordfører Liselott Blixt, at formodet samtykke er uden effekt, fordi de pårørende alligevel alt for ofte siger nej, når de står ved sengekanten, hvor det endelige samtykke skal gives – tilmelding eller ej.

”Vi skal gøre meget mere ud af at fortælle, at man godt kan have en god og værdig afsked, selv om den afdøde bliver organdonor,” siger hun.

Liselott Blixt peger også på, at det organisatoriske fodarbejde på sygehusene halter:

”Man skal rykke på de ting, vi allerede er blevet enige om i handlingsplanen. Men med undtagelse af Region Syddanmark har alle siddet på hænderne: Sygehusene er stadig ikke gode nok til at bruge de organer, der er til rådighed, blandt andet er mange ikke gode nok til at skaffe intensivpladser, som er en forudsætning for organdonation,” siger hun.

I hvert fald ét medlem af Det Etiske Råd er på forhånd imod forslaget. ”Sat på spidsen” mener cand.mag. og etiker Christian Borrisholt Steen, at formodet samtykke er ”statens kannibalisering på, at den enes fortsatte liv er afhængig af den andens død”.

Det er et fundamentalt spørgsmål, hvad den enkelte ønsker, der skal ske med kroppen, når han eller hun engang er død:

”Jeg kan ikke se, at vi kan gøre meget andet end at oplyse om værdien af at være donor. Jeg kommer aldrig til at gå ind for formodet samtykke, for jeg synes, det er at bondefange folk at tage det aktive tilvalg fra dem,” siger han.

I organdonor-foreningen 7Liv kalder formand Karin Riis-Jørgensen sundhedsministerens initiativ ”fantastisk”. Hun hæfter sig ved, at knap 80 procent af danskerne i følge tidligere undersøgelser er villige til at donere et organ – men kun omkring hver femte er tilmeldt Donorregistret:

”Hvorfor hjælper man ikke alle disse mennesker til at følge deres ønske? I andre sammenhænge siger vi, at politikerne skal lytte til og have føling med befolkningen, hvorfor gælder det så ikke her?” spørger hun.