Prøv avisen

Minister vil gøre nyt indhug i skolereform

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterer tirsdag sit seneste bud på "justeringer" af den folkeskolereform, hun kæmpede indædt imod, inden hun blev minister. Denne gang er det angiveligt reformens bestemmelser om den understøttende undervisning, der står for skud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen præsenterer tirsdag en "justering" af folkeskolereformen, selv om evalueringen af reformen ikke er klar. Det skaber uro i skolerne, mener kommunerne.

Det bliver næppe uden bølgegang, når undervisningsminister Merete Riisager (LA) med rygdækning fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag formiddag stiller op på Lillevang Skole i Allerød nord for København.

Her vil de to ministre præsentere en "justering af folkeskolereformen", som begge på forhånd afviser at uddybe, hvad handler om.

Ritzau og flere andre medier erfarer imidlertid, at det især er den såkaldte understøttende undervisning i folkeskolen, der står over for en "justering".

Og justering betyder i denne forbindelse beskæring, således at flere skoler får mulighed for at konvertere de understøttende undervisningstimer til almindelige fagtimer som eksempelvis matematik.

- Regeringen ønsker at styrke fagligheden i folkeskolen, især inden for naturvidenskab, siger statsministeren i en pressemeddelelse forud for seancen på Lillevang Skole.

Tidligere på året - ved et arrangement på Folkemødet på Bornholm - lagde statsministeren ikke skjul på, at den understøttende undervisning står for skud.

- Vi overvejer, om den understøttende er god nok, eller om det skal erstattes med rigtig undervisning, sagde han ifølge folkeskolen.dk.

En skoleelev spurgte, hvorfor den understøttende undervisning så overhovedet stadig var der, hvortil statsministeren svarede:

- Fordi vi ikke har lavet det om endnu.

Folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 efter et forløb, hvor især den nuværende undervisningsminister, Merete Riisager, var stærkt kritisk over for den.

Sammen med reformen blev en følgegruppe sat til at forske i effekten af den, og følgegruppen skal efter planen komme med sin store samlede evaluering i 2020.

Derfor er det ifølge Thomas Gyldahl Petersen (S), formand for Børne- og Ungeudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), også utidigt, at regeringen nu igen begynder at ændre på reformen frem for at vente på evalueringen.

- Folkeskolen fortjener en samlet og hel løsning, som kan give ro i stedet for de her drypvise forandringer suppleret med drypvise forsøg, som skaber uro om, hvorvidt det, vi gør med skolen, i virkeligheden er det, vi skal blive ved med, siger han.

Tirsdagens "justering" kommer blot en uge, efter at regeringen barslede med sit seneste bud på, hvordan nogle skoler kan omgå bestemmelserne i folkeskolereformen.

Det skete med endnu en forsøgsordning, hvor nogle såkaldt selvstyrende skoler skal have lov til at fungere uden om reformkravene om eksempelvis understøttende undervisning.

Og det duer ikke, mener Thomas Gyldahl Petersen.

- Det skaber forvirring og uro og i værste fald demotivation. Det er klart, at det kan være svært at holde gejsten for skolens medarbejdere, forældre og elever, hvis man nærmest dagligt risikerer at vågne op til en avisoverskrift om, at dele af skolen skal forandres igen.

Blandt parterne i folkeskolen lige fra skolelederne til pædagogerne er der stor uvilje mod planerne om at ændre på den understøttende undervisning.

Undtaget er Danmarks Lærerforening, der fra starten har været kritisk over for den del af reformen.

/ritzau/