Minister vil have mere støtte til de hårdest ramte krigsveteraner

Danmark har mange tilbud til let skadede soldaterveteraner, men det kniber med hjælpen til de hårdest ramte med blandt andet misbrugsproblemer, PTSD og andre psykiske lidelser. Derfor vil forsvarsminister Trine Bramsen (S) nu sætte flere penge af til Veterancentret, som arbejder for de 33.000 danske krigsveteraner og deres familier

Vi er overhovedet ikke gode nok til at få fat i de meget skadede veteraner og have tilbud til dem, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S). – Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
Vi er overhovedet ikke gode nok til at få fat i de meget skadede veteraner og have tilbud til dem, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S). – Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Det er en del år siden, Danmark fik mange soldater sendt hjem i ligkister. At være udsendt til konfliktområder kan dog stadig give sår på sjælen, men nye krigsveteraner står med andre udfordringer end de, der blev sendt ud i forreste krigszone i Afghanistan og Irak for 10-15 år siden.

Derfor er tiden moden til at lægge indsatsen for krigsveteranerne om, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S). Hendes ministerium har gennemført en større evaluering af veteranindsatsen i Danmark, hvis resultater først offentliggøres i detaljer efter sommerferien.

Allerede nu løfter ministeren dog sløret for nogle af konklusionerne – og i hvilken retning, indsatsen skal ændres.

”Evalueringen kommer til at pege på, at der findes relativt mange tilbud, også fra de frivillige organisationer, som er rettet mod de let skadede veteraner, men at vi overhovedet ikke er gode nok til at få fat i de meget skadede veteraner og have tilbud til dem. Der kommer mit hovedfokus til at ligge for at styrke indsatsen yderligere,” siger Trine Bramsen.

Hun vil endnu ikke svare på, hvor mange penge der skal tilføres, eller hvordan de mere detaljeret skal bruges. Det må vente, men der skal flere penge til, understreger hun.

”Et andet område, jeg vil styrke, er området for børn og familier til udsendte. Den 1. marts åbnede jeg en ny familieenhed under Veterancentret, og vi skal være endnu bedre til at støtte børn af udsendte med de bekymringer, børnene kan have,” siger Trine Bramsen.

Veterancentret har hjemme i Ringsted og blev oprettet i oktober 2011, præcis et år efter, at den daværende VK-regering vedtog, at landet skulle have en egentlig veteranpolitik. Baggrunden var, at mange soldater blev dræbt eller kom skadede hjem efter de skarpe konflikter i blandt andet Eksjugoslavien. Afghanistan og Irak. Det skabte et behov for at tage sig bedre af både soldaterne og deres pårørende – samt ikke mindst at sikre samfundets anerkendelse af deres indsats.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tidligere Socialforskningsinstituttet, udgav i 2012 den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvordan det var gået 26.000 udsendte soldater fra perioden 1992 til 2009.

Den viste, at veteranerne generelt klarede sig bedre end en tilsvarende kontrolgruppe, der ikke havde været udsendt. Inden udsendelsen var soldaterne typiske sundere, havde færre psykiske problemer og var mindre kriminelle end kontrolgruppen. En del blev dog syge af at have været afsted, både på kort og længere sigt.

Tre år efter hjemkomsten havde fire procent af soldaterne udviklet en psykisk sygdom, typisk PTSD, posttraumatisk belastningsreaktion, hvilket lå lidt over kontrolgruppens niveau.

Forskerne tog dengang det forbehold, at psykiske problemer kan melde sig, mange år efter at man er kommet hjem, hvorfor flere af de senest hjemvendte soldater kunne blive sygdomsramt senere.

Netop de sene skadevirkninger er en af bevæggrundene for Trine Bramsens kommende initiativer.

”De soldater, der kommer hjem i dag, har ikke de samme behov som dem, der har været udsendt tidligere. Derfor er jeg optaget af, at vi både kan samle dem op, der er ramt af PTSD fra tidligere missioner i for eksempel Afghanistan og Irak, og at vi samtidig har indsatser for dem, der kommer hjem i dag,” siger hun.

En af de store udfordringer er, at det kan være svært at få fat i de hårdest ramte, fordi en del af dem ikke har tillid til Forsvarets institutioner. Det understreger flere af de frivillige organisationer, som arbejder for og med veteranerne, og som har medvirket i evalueringen af indsatsen.

”Som frivillige organisationer kan vi ikke behandle veteranerne, ” siger landsformand for Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen.

”Det kan derimod Veterancentret og de kapaciteter, som Forsvaret eller kommunerne eller psykiatrien stiller til rådighed. Men hvis en veteran får det dårligt, siger han, at ’det er Forsvarets skyld, at jeg har det dårligt, og derfor vil jeg ikke snakke med Forsvaret’.”

Niels Hartvig Andersen nævner også andre barrierer, for eksempel at man som tidligere soldat som regel mødes af civile sagsbehandlere på Veterancentret og i kommunerne, som godt kan være meget dygtige, men som ikke nødvendigvis forstår militærfolks måde at tale på.

”Det er fint, at man vil styrke Veterancentrets kapacitet, men ulempen er, at det ligger i Ringsted, så det ville være godt, at man også fik opbygget mere kapacitet der, hvor folk bor. Det har Forsvaret heldigvis opdaget, så man nu har fået små afdelinger på næsten alle tjenestesteder i hele landet med psykologer og så videre,” siger han.

KFUM’s Soldatermission er en anden organisation, som hjælper veteraner blandt andet ved at tilbyde dem et sted at bo og et fællesskab.

Generalsekretær Per Møller Henriksen kalder det en ”klar og god prioritering” at gøre mere for de hårdest ramte veteraner. Han mener nu også, at de frivillige organisationer kunne spille en væsentlig rolle i den indsats, hvis de fik flere penge. Han nævner, at det koster 2900 kroner om måneden plus kost at anvise en veteran til en bolig i KFUM’s Soldaterhjem, mens en kommunal døgnplads let kan løbe op i 2500 kroner om dagen. Hvis de frivillige organisationer fik et større tilskud til for eksempel at ansætte psykiatere og psykologer, ville man kunne nå langt for de samme penge, mener Per Møller Henriksen.

Trine Bramsen erkender, at der ved oprettelsen af Veterancentret var en udbredt mistillid blandt soldater til, at Forsvaret kunne hjælpe, men den mistillid er forsvundet i dag. Centret fik i begyndelsen kun ganske få henvendelser, men nu får dets døgntelefon hvert år omkring 700 telefonhenvendelser fra soldater, veteraner og pårørende.

Til spørgsmålet, om ikke Forsvarsministeriet også skulle støtte de frivillige organisationers arbejde med de hårdest ramte veteraner, siger ministeren:

”De frivillige organisationer har virkelig mange, rigtig gode indsatser, men når det handler om de tungere sager, vil jeg rigtig gerne have, at det bliver løftet af Veterancentret, der også kan koordinere på tværs af myndigheder. Mange af sagerne er komplekse og rækker ud over forskellige myndigheder.”

”Vi kan ikke være bekendt, at der ikke er et tilbud til de hårdest ramte veteraner, og de bliver jo trukket rundt mellem myndighederne, ikke fordi nogen vil dem det dårligt, men det er hårdt at blive trukket rundt mellem dem, og derfor vil jeg gerne have, at ankerpunktet kommer til at ligge i Veterancentret,” siger Trine Bramsen.