Prøv avisen

Minister vil øge efterskolers frihed

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil gøre det lettere at etablere sig som efterskole. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Foto

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ændre loven, så efterskoler ligesom højskoler ikke behøver eje deres egne bygninger

De seneste 20 år har det været svært at etablere en ny efterskole, fordi lovgivningen rummer skrappe restriktioner for blandt andet ejerskab af skolebygninger.

Nu vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) rydde disse hindringer af vejen gennem en såkaldt frihedspakke for efterskoler, som hun i dag præsenterer i forbindelse med sit partis landsmøde i København

”Vi i det politiske lag har i mange år været så optaget af at styre og gennemføre vores egne skoleprojekter, at vi har glemt værdien af at have et stærkt civilsamfund og en fri skoletradition. Det bedste, vi efter min opfattelse kan gøre for de frie skoler, er at lade være med at gå i vejen for dem,” siger ministeren.

Hun foreslår konkret, at nye efterskoler, frem for selv at skulle eje bygningerne, i op til 10 år skal kunne leje bygninger og arealer.

Desuden skal efterskoler have mulighed for i begrænset omfang at bruge deres midler til folkeoplysende virksomhed, så de kan styrke skolernes lokale forankring. Og endelig skal efterskoler kunne varetage administrative opgaver for andre efterskoler for at effektivisere og spare ressourcer.

Indholdet af frihedspakken minder meget om de ændringer i højskoleloven, som blev gennemført af daværende kulturminister Marianne Jelved (R) i 2014 med det formål at gøre det lettere at etablere en ny højskole. Dette har allerede givet nye højskoleprojekter vind i sejlene flere steder i landet, idet der er åbnet nye højskoler på Møn og i Højer i Sønderjylland, og flere er på vej i blandt andet Thy og Roskilde.

Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, forventer, at samme effekt vil kunne opnås for efterskoler.

”Det har i de seneste år været næsten umuligt at åbne en nye efterskole. Det gælder over hele landet, men især tæt på de større byer har det været svært at komme i gang, når kravet har været, at man selv skulle eje sin grund og sine bygninger. Derfor vil vi kunne forvente, at der kommer flere skoletilbud her, hvis lovforslaget går igennem,” siger han.

De omtalte hindringer blev indført med Tvindloven i 1996. Motivet var at dæmme op for skolesamvirket Tvinds brug af frie skoler til at indgå i en større, uoverskueligt organiseret skolekoncern, hvor offentlige tilskudsmidler blev kanaliseret videre til andre formål end undervisning. I 1999 blev loven kendt grundlovsstridig, men det har ikke hindret, at nogle bestemmelser har stået ved magt.

Merete Riisager afviser dog, at der skulle være grund til at frygte, at nye skolekoncerner i stil med Tvind vil kunne opstå som følge af lempelserne.

”Vi bevarer adskillige styringsmekanismer i forhold til de frie skoler. De vigtigste er kravene om, at det faglige indhold skal stå mål med folkeskolen, og at skolen skal forberede elever til et liv i frihed og folkestyre. I forhold til skolernes økonomi og administration foretager vi nogle lavpraktiske justeringer, som gør, at man kan komme i gang på lejebasis og for eksempel kan dele idrætshal med en kommune,” siger hun og tilføjer:

”Selv efter en lempelse af reglerne vil det at drive efterskole ikke være noget, man bliver millionær på at kaste sig over. Vi som samfund skal bare være taknemmelige for, at der alligevel er nogle, der gør det.”