Prøv avisen

Minister vil overlade kanonlisters skæbne til eksperter

"Det er naturligt, vi drøfter spørgsmålet om kanonlister, når vi forhandler en ny folkeskolereform, men det er ikke omdrejningspunktet. Målet med reformen er at skabe et fagligt løft, og i forhold til dette er kanonlister en lille ting," siger Christine Antorini (S). Foto: Jens Nørgaard LarsenDanmark

Et folketingsflertal vil ændre VK-regeringens bindende kanonlister til vejledende, men det kommer kun til at ske, hvis eksperter anbefaler det, siger børne- og undervisnings-minister Christine Antorini (S)

To af flagskibene i 2000ernes borgerlige kulturkamp om folkeskolen, kanonlisterne for dansk og historie, vil sandsynligvis bestå i deres nuværende form også efter den folkeskolereform, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) planlægger at få på plads dette efterår.

LÆS OGSÅ: Skolens kurs bliver mere forandring og mindre forankring

Tilbage i februar vedtog et folketingsflertal bestående af regeringspartierne, Enhedslisten og Liberal Alliance et beslutningsforslag om, at kanonlisterne, der opstiller 14 danske forfatterskaber og 29 historiske begivenheder, som folkeskolen skal præsentere eleverne for, i højere grad skal bruges som inspiration til folkeskolens lærere.

Men selvom der således er en overvejende stemning for at gøre kanonlisterne rent vejledende i de partier, som siden folketingsvalget i 2011 har haft flertal, afviser ministeren at overlade dette spørgsmål til politikere.

Det er naturligt, vi drøfter spørgsmålet om kanonlister, når vi forhandler en ny folkeskolereform, men det er ikke omdrejningspunktet. Målet med reformen er at skabe et fagligt løft, og i forhold til dette er kanonlister en lille ting, siger Christine Antorini.

Hun tilføjer, at selvom kanonlister ikke er et emne, hun selv vil drage ind i forhandlingerne, er hun klar over, at det er der andre, der vil.

Men kanonlisterne er en del af Fælles Mål for folkeskolen, og jeg vil ikke være med til at foretage ændringer heri, medmindre det bliver anbefalet af et ekspertpanel, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kanon-forfattere bliver brugt til eksamen

Dermed er det altså udelukket, at for eksempel ordførerne fra Radikale Venstre eller SF her og nu kan få afskaffet de obligatoriske kanonlister. Omvendt har de borgerlige partier i forligskredsen, V, K og DF, heller ingen garanti for, at listerne forbliver obligatoriske mange år frem. Men ligesom kanonlisterne i sin tid blev opstillet af ministerielle ekspertudvalg, skal der altså et tilsvarende udvalg til at ændre på dem.

Ministeren behøver ikke at have et politisk forlig bag sig for at kunne ændre på kanonlisternes status. De er nemlig ikke en del af selve folkeskoleloven, men dens tilhørende bekendtgørelser, som den siddende minister uden videre har myndighed til at ændre på.

LÆS OGSÅ: Minister indskærper læreres kanon-pligt

Men hvis den siddende minister vil bevare et godt forhold til sine forligspartnere, er der grænser for, hvilke ændringer i bekendtgørelser hun foretager.

Adspurgt om sin egen holdning til, om folkeskolens kanonlister skal være bindende eller vejledende for lærerne, svarer Christine Antorini, at det har hun ikke lagt sig fast på.

Uanset om kanonlisterne bliver gjort obligatoriske i kølvandet på efterårets folkeskolereform, er den kulturkamp om skolen, som listerne var et led i, slut. Det vurderer Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol og forfatter til blandt andet bogen Magt og oplysning. Folkeskolen 1950-2006:

Den mobilisering omkring faglighed i skolen, som VK-regeringen havde som et af sine mål, bliver i store træk videreført af den nye regering. Men det andet hoved-element i VK-regeringens skolepolitik, som man kunne kalde den kulturelle akse eller restaureringsdagsordenen, har ikke nogen fremtid i en regering med Radikale Venstre som medlem. Det er ikke sikkert, at tiltag som de obligatoriske kanonlister bliver rullet tilbage, men emnet vil blive forbigået i tavshed.