Prøv avisen
Interview

Thyra Frank: Vi skal gøre ældreplejens kolde hænder varme igen

”Vi skal have mere diskussion om, hvorfor så mange mennesker dør alene,” siger Thyra Frank, der blev udnævnt som ældreminister i november sidste år. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Danmarks nye ældreminister Thyra Frank (LA) ser det som sin vigtigste opgave at genskabe arbejdsglæden i plejesektoren ved at droppe unødig dokumentation. ”Vi har et personale, der bliver mere og mere trængte og kommer i større konflikt med deres etik og moral, fordi de skal prioritere papir,” siger hun

”Ja, kontoret er vel næsten lige så stort som et mindre plejehjem,” lyder det bramfrit fra ældreminister Thyra Frank fra Liberal Alliance, da hun sætter sig ved konferencebordet af mahogni i det vinkelformede ministerkontor i Sundheds- og Ældreministeriet.

Det er snart to måneder siden, at den 64-årige sygeplejerske og tidligere forstander for det kendte plejehjem ”Lotte” blev udnævnt som minister. Siden er hun havnet i en sand mediestorm. Der har været kritik af, at den liberalt sindede minister som forstander på ”Lotte” brugte flere penge til drift end andre plejehjem på Frederiksberg. Hun er af oppositionen også blevet bedt om at bevise, at hun ikke – som hun ellers tidligere selv har udtalt i en bog – har kopieret en arbejdspladsvurdering fra et andet plejehjem, da hun i sin tid var plejehjemsleder. I et interview på TV 2, som Thyra Frank selv siger var groft klippet, udtalte hun, at ansvaret for ældreplejen er kommunernes, hvilket blev tolket som, at hun fralagde sig ansvaret. Selv afviser Thyra Frank kritikken og erklærer sig uforstående over for, at debatten er kommet til at handle om hendes person i stedet for om politik.

Tilbage står spørgsmålet, hvad Thyra Frank vil og kan som ældreminister.

”Det allervigtigste er at få personalets arbejdsglæde tilbage. Hvis ikke vi får gjort noget for personalet, så kan vi ikke gøre noget for beboerne. De to ting hænger uløseligt sammen. Vi har et personale, som bliver mere og mere trængt og kommer i stadig større konflikt med deres etik og moral, fordi de skal prioritere papir og må vende ryggen til noget, der sker. Hvis man dag efter dag går hjem og føler, at man har vendt ryggen til noget, der burde handles på, så får vi et højt sygefravær. Vi ser i en ny undersøgelse fra Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, red.), at 4 ud af 10 overvejer at opgive deres job i ældreplejen. Det på trods af, at det ofte er folk, der brænder for at arbejde med ældre. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan få gjort kolde hænder varme igen. Jeg hører om problemet med alt for meget papirarbejde, og jeg har selv oplevet det,” siger Thyra Frank, der netop har nedsat en arbejdsgruppe med Kommunernes Landsforening, der skal se på, hvilke dokumentationskrav i ældreplejen, der er overflødige.

Hun forventer, at arbejdsgruppen er færdig med arbejdet allerede i løbet af 2017.

Thyra Frank understreger, at hun udmærket er klar over skismaet i det nye job. Det er kommunerne, der driver ældreplejen, og hun har ingen adgang til at blande sig i driften forudsat, at loven overholdes.

”Jeg kan ikke gå ind på det enkelte plejehjem og kritisere, at for mange ældre bruger ble. Men jeg kan være med til at inspirere og udstikke overordnede retningslinjer, og det er en vigtig rolle. Jeg er fuld af fortrøstning og kampgejst.”

Her og nu planlægger Thyra Frank at rejse rundt i landet for at besøge plejehjem og hjemmepleje og tale med beboere, ansatte og ledere om, hvad der fungerer godt, og hvad der skal gøres bedre.

”Det er vigtigt at sige, at der ikke er en god måde at blive gammel på. Min kongstanke er og har altid været, at man som ældre på et plejehjem bliver hjulpet til at være det menneske, man gerne vil være og altid har været. Jeg har set, at i det øjeblik, man som gammel føler, at man mister sin værdighed, så mister man også troen på og lysten til livet,” siger Thyra Frank.

I tråd med den tankegang er det ifølge Thyra Frank vigtigt, at regeringen i forbindelse med den ene milliard kroner, som blev bevilget til at understøtte en værdighedspolitik i kommunerne i 2016, er afsat 400 millioner til et særligt klippekort for de svageste ældre. Pengene kan for eksempel gå til kulturelle oplevelser, transport eller til at hyre en person, som læser avisen højt.

”Det betyder meget for mig, at vi har medmenneskeligheden og værdigheden i fokus. Noget andet, der betyder meget for mig, er forholdene for de døende. Jeg har i mange år haft det sådan, at man skulle have lov at holde en i hånden, når man skal dø, hvis man ønsker det. Det er en stor værdipolitisk sag, som jeg gerne vil have mere fokus på. Vi skal have mere diskussion om, at der stadig er mange mennesker, der dør alene, selvom de ikke ønsker det,” siger Thyra Frank.

En anden af hendes mærkesager er maden til ældre. Undersøgelser viser, at hver anden ældre på plejehjem og under indlæggelse taber sig utilsigtet, og at en femtedel af de skrøbelige, plejekrævende ældre vejer for lidt. Underernæring blandt ældre koster ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet samfundet seks milliarder kroner om året.

”Derfor er jeg glad for, at regeringen har afsat 425 millioner kroner til at renovere og genoprette køkkener på det enkelte plejehjem, og at regeringen samtidig har afsat 25 millioner til at forbedre maden til de ældre, der får maden bragt ud til eget hjem. Vi ved, at maden er helt afgørende for ældres livskvalitet, og at sanserne og glæden ved mad er noget af det, ældre med demens bevarer.”

Thyra Frank understreger, at hun som liberal ikke interesserer sig for, om tilbuddene er offentlige eller private. Det vigtigste er, at de ældre oplever gode tilbud og har et frit valg.

”Vi så for eksempel i en udsendelse på TV 2 en gammel dame, der havde lagt sig til at dø. Hendes datter kæmpede for at få hende på et andet plejehjem, og det lykkedes. Hun sad i en kørestol og sagde:’Jeg har det godt’.”

Thyra Frank mener, det er vigtigt, at ledere i ældreplejen fortæller, hvad det enkelte plejehjem står for. Hun henviser til diskussionen om et jysk plejehjem kort før jul. Lederen, der tilhørte Jehovas Vidner, sagde nej til julepynt mod beboernes og de ansattes ønsker.

”Der skal være plads til mangfoldighed, og folk skal vide, hvad de flytter ind til. Er det et sted, hvor præsten kan komme to gange om ugen? Er det et sted, hvor maden er i centrum eller et sted, hvor de ældre kan have dyr? Så kommer vi ikke i den situation, at de ældre kommer på et plejehjem, hvor de ikke føler, de hører til.”