I 2012 gik der 574 elever på Høje-Taastrup Gymnasium. I 2020 lå tallet på 327. I samme periode er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund steget fra 28 til 53 procent.
Det er tal som disse, der nu får to fremtrædende socialdemokrater, der repræsenterer regeringspartiet i Region Hovedstaden og i Midtjylland, til at kritisere, at deres partifælle – undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) – har valgt at udskyde behandlingen af den lovgivning, der skal sikre en mere ligelig fordeling af gymnasielever med ikke-vestlig baggrund.
Lars Gaardhøj, der er partiets spidskandidat ved regionsrådsvalget i hovedstaden, er især bekymret for en håndfuld gymnasier på den københavnske Vestegn, der år for år oplever faldende elevtal.
”Jeg er ærgerlig og skuffet over, at den lov, der skal løse problemerne, bliver udskudt igen. Når søgetallet er så lavt, så er der grænser for, hvor længe det kan blive ved med at gå, før der kommer røde tal på gymnasiernes bundlinje,” siger Lars Gaardhøj.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at søgetallene falder drastisk, når andelen af elever med udenlandsk baggrund passerer 30 procent.
”Der opstår et tipping point, hvor den hvide middelklasse søger væk. Og når det sker, svigter vi alle – også dem med udenlandsk baggrund,” siger Lars Gaardhøj.
Problemet med lave søgetal gør sig især gældende på gymnasierne i Høje-Taastrup, Hvidovre og Ishøj, hvor mange lokale elever med dansk baggrund i stedet søger mod gymnasierne i Roskilde, Greve og Rødovre.
Rektor på Høje-Taastrup Gymnasium Ida Diemer vil ikke konkretisere, hvordan de nuværende regler påvirker skolens økonomi.
”Men alle skoler er afhængige af elevtal på grund af taxameter-systemet. Hvis der er for få elever, så går det kun én vej,” siger hun.
Problemerne med en stigende etnisk polarisering er også kendt i Aarhus, hvor konsekvenserne især kan mærkes på gymnasierne i Viby og Tilst, der ligger tæt på boligområder med en høj andel af indvandrere og efterkommere.
”Jo længere tid, vi venter på en ny lov, desto sværere bliver det at løse problemerne,” siger Anders Kühnau, socialdemokratisk regionsrådsformand i Midtjylland.
”Jeg har ikke et problem med diversitet, men det skaber en polarisering internt i klasserne og på skolerne, hvis for mange af eleverne har en ikke-vestlig baggrund.”
På landsplan er der også noget, der tyder på, at opdelingen bliver mere og mere tydelig.
I 2012 var der seks gymnasier, hvor andelen af elever med ikke-vestlig baggrund var større end 30 procent. I 2019 var det tal steget til 15 gymnasier.
Lars Gaardhøj og Anders Kühnaus opsang kommer, efter regeringen i slutningen af februar meddelte, at den – modsat den oprindelige køreplan – ikke agter at fremsætte de relevante lovforslag i denne folketingssamling. Loven kan dermed først blive behandlet efter den første tirsdag i oktober, hvor Folketinget åbner efter sommerferien. Inden da skal partierne nå at forhandle sig frem til en politisk aftale.
Det er derfor ikke længere sikkert, at de nye regler kan træde i kraft fra optaget i 2022, hvilket partierne ellers gav hinanden håndslag på i juni sidste år. I den forbindelse aftalte man også at køre videre med en midlertidig model, der blev vedtaget kort efter folketingsvalget i 2019.
”Vi begynder allerede planlægningen af optaget for 2022 i efteråret. Så hvis loven først kommer der, så har vi meget kort tid til at indrette os. Det kan give os problemer,” siger Anders Kühnau.
Ligesom partifællen Lars Gaardhøj foreslår han, at regionsrådene får flere muligheder for at justere på reglerne for ventelister og kapaciteten på de enkelte skoler. Det skal i sidste ende sikre en mere ligelig fordeling på tværs af etnicitet og sociale forhold.
I et skriftligt citat siger undervisningsminister Pernille Rosekrantz-Theil, ”at det fortsat er regeringens plan at forhandle og lande en aftale om elevfordeling, så snart corona-situationen tillader det.”
”Det gælder uforandret, også selvom det ikke længere er realistisk at fremsætte lovforslaget i marts,” fortsætter hun.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser videre, at tidspunktet for, hvornår nye elevfordelingsregler vil kunne træde i kraft, afhænger af hvilken model, man ender med.