Et personskifte på en ministerpost kan betyde noget, fordi hver politiker har sin egen stilart. Men alt tyder på, at Lars Løkke Rasmussens Venstre-regerings overordnede kurs vil være uforandret på de områder, der mandag fik nye ministre.
Til gengæld er så vel landbrugspolitikken som uddannelsespolitikken netop nu midt i en grundlæggende forandringsproces, som de nye ministre kommer til at føre videre. Et såkaldt paradigmeskifte, hvor der sker forskydninger i den kurs, der har domineret den førte politik gennem årtier.
Siden 1980’erne er landbrugspolitik gradvis veget mere og mere for fødevare-, miljø- og dyrevelfærdspolitik, men denne kurs ændres nu. Og omtrent lige så længe har der været et mantra om mest mulig uddannelse til flest mulige, som de politiske og administrative beslutningstagere siden 2013 har været på retræte fra.
Sådan lyder vurderingen fra eksperter inden for de to områder, efter at statsministeren placerede Esben Lunde Larsen på posten som miljø- og fødevareminister i stedet for Eva Kjer Hansen, samtidig med at den tidligere undervisningsminister og indtil i går medlem af Europa-Parlamentet Ulla Tørnæs overtager uddannelses- og forskningsministerposten fra Esben Lunde Larsen.
”Rokaden er udtryk for, at det stadig er ’Landbrugsvenstre’, der har posten som miljø- og fødevareminister, og at regeringen vil fastholde det fokus, som kommer til udtryk i den netop vedtagne landbrugspakke,” siger Johannes Michelsen, lektor ved institut for statskundskab på Syddansk Universitet.
Han har forsket i de seneste årtiers danske landbrugs- og fødevarepolitik, som i store træk kan beskrives på den måde, at frem til vandmiljøplanerne i 1980’erne handlede politikken om at få kanaliseret støtte til landbrugserhvervet. Men siden har hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd trængt sig mere og mere på, så traditionel landbrugspolitik midt i 2000’erne var næsten ikke-eksisterende.
”I denne periode blev det stort set umuligt for landbruget at få støtte til noget som helst, og det stærke fokus på miljø prægede ikke kun Poul Nyrup Rasmussens SR-regeringer i 1990’erne, men også Anders Fogh Rasmussens VK-regeringer. Det, som nu er ved at ske, er et paradigmeskifte, en generel ændring i retning af, at man på ny erkender, at landbruget kan have brug for støtte,” forklarer Johannes Michelsen.
”Det, der er tale om, er en ny balance, hvor man dels anerkender vigtigheden af miljøhensyn, dels modarbejder den folkestemning, der har været imod landbruget. Der har været en tilbøjelighed til at se alle landmænd som nogle miljøsvin. Nu går vi over til på ny at kunne se landbrug som et samfundsgavnligt erhverv,” forklarer Johannes Michelsen.
Den nye miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, erklærede i sidste uge ved vedtagelsen af landbrugspakken sin støtte til dette ”opgør med miljøtyranniet”. Præcis sådan ville en SF’er næppe formulere sig, men bag modsætningerne mellem de politiske blokke – og bag sidste uges meget omtalte borgerlige slagsmål om den daværende ministers orientering til Folketinget om sine beregningsmetoder – gemmer sig altså helt overordnet en ny måde at anskue området på, som har støtte fra forskere, embedsværk og en bred kreds af politikere.
”Især i forhold til de videregående uddannelser er der i de seneste år sket et skifte i synet på øget uddannelses betydning for den økonomiske vækst,” påpeger Palle Rasmussen, professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, som forsker i uddannelsespolitik.
Han uddyber, at op gennem 90’erne og 00’erne var uddannelsesområdet relativt friholdt for beskæringer. Forskning og videregående uddannelse blev betragtet som det ”råstof”, Danmark skulle leve af i fremtiden. Derfor producerede gymnasierne flere og flere studenter og universiteterne flere og flere kandidater og ph.d.’er. Selvfølgelig var der begrænsninger på, hvem der kunne komme ind på bestemte uddannelser, men samlet voksede uddannelsesområdet mere og mere.
”Der herskede, hvad jeg vil kalde en udbudslogik. Tankegangen var, at hvis bare vi kunne få uddannet flere, ville deres opnåede kvalifikationer på et eller andet tidspunkt slå igennem i forhold til arbejdsmarkedet. Denne tænkning er nu erstattet af en efterspørgselslogik. Hvis ikke vi kan forudsige, at der vil være brug for kandidater inden for et felt, skal vi ikke uddanne så mange af dem. Denne forandring blev indført i den sidste del af Thorning-regeringens tid, og den nuværende regering har fortsat kursen. I dag er det tydeligt, at uddannelse er prioriteret ned i den førte politik,” siger Palle Rasmussen.
Siden fik man under SR-regeringen en fremdriftsreform, som skulle få de unge hurtigere gennem studiet, og en dimensioneringsreform, som skulle sikre større overensstemmelse mellem arbejdsmarkedets efterspørgslen inden for bestemte fag, og hvor mange kandidater universiteterne producere i de pågældende fag.
I løbet af de seneste år er det også kommet stærkt på dagsordenen, hvordan karakterkrav til såvel ungdomsuddannelser som for eksempel læreruddannelsen kan sikre højere kvalitet og mindre frafald – med så stor succes, at der nu tales om fare for lærermangel.
Og efter at have været fredet på finansloven igennem mange år, blev hele uddannelsesområdet på dette års finanslov ramt af de samme såkaldte grønthøsterbesparelser, som alle andre områder. Med den effekt, at universiteter må afskedige medarbejdere og overveje at lukke for eksempel små fag som oldgræsk.
”Det er naturligvis ikke en politisk kurs, som indebærer, at uddannelse slet ikke tillægges værdi. Der var længe en politisk vision om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Den har man ikke forladt, men den er nedtonet. Man er blevet tilbageholdende med at tale om, at der hele tiden skal uddannes flere, og i stedet er der et øget fokus på at finde en balance mellem de forskellige uddannelsestyper, fagområder og studielængder,” forklarer Palle Rasmussen.
Ministre kommer og går, og det ændrer i sig selv ikke det store. Men det ser altså ud til, at landbrugspolitikken og uddannelsespolitikken lige nu har det til fælles, at et nyt ansigt skal videre føre de seneste par års store politiske opgave, som består i at finde en helt ny balance.