Uddannelsessystemet har brug for, at der afsættes en sprog-milliard nu, ellers er flersprogligheden i Danmark væk i løbet af få år.
Sådan lyder advarslen fra Carl Kinze, næstformand i Tysklærerforeningen, op til et samråd i dag om fremmedsprogsundervisning.
At alle andre sprogfag end engelsk har det svært, har været kendt i årevis, men debatten tog en ny drejning, da en lærer ved navn Tenna Bay på folkeskolen.dk i marts foreslog helt at afskaffe tyskfaget.
Ingen beslutningstagere og kun ganske få andre lærere har støttet denne idé. Men at debatten overhovedet er rejst, vidner om, hvor stor en krise sprogfagene er i, mener Carl Kinze.
”Den tid er forpasset, hvor vi kan nøjes med hensigtserklæringer. Det, der er brug for nu, er en redningsplan i en tid, hvor danske unges tyskkundskaber bliver værre og værre, og hvor flere og flere har det synspunkt, at engelsk er nok,” siger han og tilføjer:
”Tyskfaget har ikke kvantitativt mistet timer, men kvaliteten er svækket, fordi timer er taget fra de ældste klassetrin og rykket ned på de mindre. Der mangler timer på 9. klassetrin og tysklærere, som kan undervise i timerne.”
For fire år siden iværksatte VLAK-regeringen en national sprogstrategi for 100 millioner kroner, hvoraf hovedparten af pengene gik til at oprette et nyt center for fremmedsprogsundervisning. Men ifølge Carl Kinze var denne indsats langtfra nok:
”Denne gang er der brug for, at vi ikke bliver spist af med peanuts.”
Hele to ministre, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), deltager i samrådet i Folketingets børne- og undervisningsudvalg, som er blevet til på initiativ af Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs fra Venstre.
”Vi står i en situation, hvor hver generation faktisk får et højere niveau i engelsk, men hvor færdighederne i tysk og andre fremmedsprog til gengæld bliver reduceret til lidt halvforkølet turistsprog,” siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.
Selvom hun ikke deler vurderingen af, at de 100 millioner kroner i 2017 var ”peanuts”, er hun enig med Tysklærerforeningen i, at der er brug for at afsætte flere midler. Blandt andet til læreruddannelsen og til, at der på flere uddannelser kan oprettes sproghold med færre deltagere end det gængse krav:
”Selvfølgelig koster det penge at forbedre undervisningen i tysk, og de penge, vi afsatte i 2017, er ved at løbe ud. Men der er også brug for en strategi, som kan revitalisere tysk. Måske et øget fokus på det talte sprog frem for skriftlighed og kasserollebøjning kan give en bedre indgang til et fag, mange oplever som kedeligt og svært.”