Kritikken bliver hård, når formand for Minkkommissionen, landsdommer Michael Kistrup, torsdag formiddag overbringer Folketinget den længe ventede beretning om nedlukningen af minkerhvervet i Danmark i efteråret 2020, uden man havde det nødvendige lovgrundlag.
Ikke alene fremgik det af et udkast til rapporten, som Weekendavisen kunne afsløre dele af i sidste uge. ”Voldsom kritik” er også, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) selv ”forventer” ifølge et stort interview, hun på eget initiativ gav Berlingske onsdag.
Men hvilke politiske og juridiske konsekvenser kan beretningen få? På baggrund af samtaler med centrale aktører kan der ridses i hvert fald tre mulige scenarier op for det videre forløb:
Det sandsynlige
Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) er forberedte på hård kritik. Derfor har der også været heftig aktivitet for at begrænse de mulige politiske skadevirkninger på forhånd.
I den luftige ende er der indgået flere forlig på blandt andet klimaområdet, og statsministeren har stillet støttepartierne en bredere regering i udsigt efter næste valg. Mere konkret er De Radikale, SF og Enhedslisten såvidt muligt taget i ed om selve sagen, så regeringen undgår den værst tænkelige konsekvens: At et eller flere af dem kræver en rigsretssag mod hende eller andre ministre.
Her kan ministeransvarslovens ord om ”forsæt” blive afgørende. Altså at statsministeren ikke har haft noget forsæt til at lukke minkerhvervet ned uden at have lovgrundlaget på plads. Efter den melodi vil støttepartierne formentlig fastholde støtten til regeringen og nøjes med at uddele ”næser” – med en af de større til statsministeren selv.
De borgerlige partier vil til gengæld tordne løs mod især De Radikale og Enhedslisten for at være principløse. Deres argument er, at statsministeren godt kan straffes for at have brudt ministeransvarsloven uforsætligt og have udvist “grov uagtsomhed” eller ved at have givet Folketinget vildledende eller urigtige oplysninger, som ministeransvarsloven også nævner.
I forhold til embedsværket virker det sandsynligt, at en eller flere embedsmænd får ørerne i maskinen. Interessen samler sig om Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard samt departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth. Bliver kritikken af embedsværket meget hård, får regeringen svært ved at undslå sig for at tage såkaldte ”ansættelsesretlige” skridt.
Det mulige
Det kan være, at kritikken bliver så skarp og direkte, at støttepartierne får svært ved at fastholde, at det er nok at uddele endog meget store næser.
I den situation kunne en løsning blive, at man alligevel lader en advokat undersøge de kritisable forhold nærmere. Regeringsblokken har hidtil afvist det, da man mener, at målet for undersøgelsen automatisk ville være en rigsretssag, for eksempel mod statsministeren - præcis som i advokatundersøgelserne forud for tamilsagen og instrukssagen mod Inger Støjberg..
De borgerlige pointerer derimod, at man sagtens kan få en advokatvurdering, uden at det nødvendigvis skal ende med en rigsretssag. Set fra støttepartiernes side kunne det imidlertid også ses som en chance for at parkere sagen og udskyde ubehagelige beslutninger til efter valget.
Enhedslisten kalder sig ”farveblind”, når det handler om at vælte ministre, men vil have meget svært ved at vælte en socialdemokratisk statsminister. I givet fald kunne statsministeren nå at udskrive folketingsvalg forinden, og i valgkampen kan regeringsblokken så sige, at minksagen må granskes nøjere, før man kan konkludere noget endeligt om ansvaret.
Dog en meget risikabel strategi, som ikke forekommer særlig sandsynlig.
Det usandsynlige
Minkkommissionen kommer torsdag med så voldsom en kritik af regeringen og dens ministre, at Mette Frederiksen ikke ser anden udvej end at gå af og eventuelt udskrive et folketingsvalg.
Daværende statsminister Poul Schlüter (K) gik af i 1993, da dommer Hornsleth havde fremlagt sin tamilrapport, men der blev ikke udskrevet folketingsvalg. I stedet overtog en ny socialdemokratisk ledet regering under Poul Nyrup Rasmussen med støtte fra midterpartierne De Radikale, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.
Med mindre end et år til, at valget alligevel skal holdes, er det dog meget utænkeligt, at forløbet fra 1993 skulle gentage sig nu.