Misbrug er livet for hjemløse Niels

Niels' liv handler om misbrug. Han er hjemløs og bor på et herberg i København, og for Niels er misbrug en fast del af hverdagen

Niels er 47 år og bor på Herbergscentret Sundholm på Amager i København. Her har han boet i lidt over et år. -
Niels er 47 år og bor på Herbergscentret Sundholm på Amager i København. Her har han boet i lidt over et år. -. Foto: Esben Nielsen.

Niels har ikke meget hår tilbage, og det hår, han har, er gråt og tyndt og går til lige over skuldrene. På hans røde og sorte kasket er der påtrykt et stort hampblad, og Niels er da heller ikke bleg for at indrømme, at han ryger hash.

Den 47-årige Niels er hjemløs og bor på Herbergscentret Sundholm på Amager i København. Her har han boet i lidt over et år og har efterhånden vænnet sig til et liv, hvor stort set alle omkring ham er misbrugere.

Han har selv været misbruger i mange år. Han fortæller, at han er en fast del af Christiania i København, hvor han kommer cirka en gang om dagen.

"Vi må jo selvfølgelig ikke have stoffer på værelserne, men det har stort set alle jo alligevel," siger Niels.

For Niels handler stort set alt i livet om misbrug, og hans liv er ikke så forskelligt fra andre hjemløse. Gertrud Sørensen har været forstander i fire år på det herberg, hvor Niels bor, og hun ser misbrug som et stort problem.

"Misbruget gør, at de hjemløse ikke kan sidde i egen lejlighed og derfor ender på herbergerne eller på gaden. Jeg ser misbruget som et problem, der bør gøres mere ved på social- og sundhedsområdet," siger Gertrud.

På herberget må de kun have gæster fra klokken 10 til 22, og det er Niels meget sur over.

Han er overbevist om, at besøgstiderne er skyld i, at hans tidligere kæreste døde.

"Min gamle kæreste Lisbeth besøgte mig en dag, men på grund af besøgstiderne, kunne hun jo ikke sove hos mig. Jeg fulgte hende derfor hjem til bocentret, der ligger lige i nærheden. Da jeg ville hente hende næste morgen, var hun død af en overdosis," fortæller Niels.

Han sidder pludselig helt stille i sin lænestol.

"Vi begravede hende den 23. december klokken 12, så der blev ingen jul det år," siger Niels.

Hjemløs for anden gang

Der lugter af røgelse. En duft, der minder om kanel rammer ens næsebor, så snart man træder ind i rummet. Et stort sort dødningehovedet hænger over sengen, og en masse tomme spiritusflasker, der hænger i loftet, klinger stille mod hinanden, da døren bliver lukket.

"Jeg har fået det største værelse på hele herberget. Jeg gad altså ikke bo i de der små lorteværelser. Nu kan mit tæppe også være her. I det gamle værelse var det et væg-til-væg-tæppe, men nu passer det fint under bordet," siger Niels og griner.

Niels har fundet det blå tæppe ved siden af en container, men det er ikke gået i stykker, og det er kun slidt på overfladen.

Niels har orden i tingene, børsten ligger fint ved siden af spejlet og på bordet midt i rummet står kun en lysestage og et askebæger.

Når han smiler, kommer hele tandsættet frem og afslører, at næsten alle tænderne i højre side af munden mangler.

Niels har været hjemløs over to omgange. Først i tre år, indtil han fik en lejlighed i Brønshøj sammen med sin datter. Men da datteren blev 18 år, havde han ikke længere råd til at bo i lejligheden og flyttede ind på Herbergscentret Sundholm igen. Han har nu ingen kontakt til sin datter og har været hjemløs i to et halvt år.

"Jeg er uddannet brandmand og har også arbejdet som fogedmester i Viborg. Jeg ved at min datter og hendes mor bor i Skive, men jeg ønsker ikke at have kontakt med dem," siger Niels.

Niels er en af de heldige

Der er varmt på Niels' værelse. De levende lys og den varme radiator har hurtigt varmet de knap 16 kvadratmeter op. Men Niels ser ikke ud til at have det varmt. Han sidder i sine cowboybukser med en tyk hættetrøje og en cowboyjakke over sig.

Gertrud Sørensen, der er forstander for Herbergscentret Sundholm forklarer, at de ofte må henvise hjemløse til andre herberger, fordi der ikke er plads på deres.

"Gennemsnitligt er der fem til ti hjemløse om dagen, som vi ikke har plads til. Vi har 48 pladser om vinteren og 40 pladser om sommeren, og de er konstant fyldte," siger Gertrud.

Hun understreger, at det er et stort problem, når de hjemløse ikke kan få plads på et herberg, fordi de kan være uden for behandlingstilbud, når de bor på gaden, og dermed er det svært at hjælpe dem.

Stoffer og alkohol er det vigtigste

På Herbergscentret Sundholm er stort set alle beboerne misbrugere af enten alkohol eller stoffer.

Alle dørene på herberget er låst, og i køkkenet er der ingen redskaber, for alt, hvad der kan sælges, bliver stjålet og omsat til narkopenge eller penge til alkohol.

Niels har også fået stjålet mange ting, og med et lille grynt fortæller han om en pige, der kostede ham mange tusinde kroner.

"Annette var en god veninde, og da hun manglede et værelse, tilbød jeg, at hun kunne sove på en madras hos mig. Men en dag jeg kom hjem, var hun væk sammen med min computer, min telefon og mit fjernsyn. Hun har kostet mig næsten 20.000 kroner, og det hele er jo nok omsat til narkopenge," siger Niels.

Ingen gruppeterapi eller AA

Gertrud Sørensen ser misbruget som et stort problem, og selvom beboerne skal få motivation til at gå i behandling, når de er på herberget, mener hun, at der mangler en variation i behandlingsmetoderne.

"De fleste behandlingsmetoder bygger jo på Minnesota-modellen, men mange af brugerne siger bare 'vi gider altså ikke det der gruppeterapi eller AA,' og så kan det være svært at få dem i behandling," siger Gertrud.

Niels mener heller ikke, at der bliver gjort nok for de hjemløse, og han mærker, at der er kommet mange flere hjemløse i løbet af de seneste to år.

Han mener, at der mangler mere kontakt med de hjemløse på gaden:

"Herbergerne kan jo ikke huse alle de hjemløse, og de sover alle steder. Prøv en gang at gå en tur ned af strøget en lørdag nat og tæl, hvor mange der ligger og sover på gaden. Det er mange," siger Niels.