Misbruger eller stofbruger? Sproglig strid om (mis)brug af stoffer

Forening finder ordene ”stofmisbrug” og ”stofmisbruger” så stigmatiserende, at den kæmper for at få de to betegnelser afskaffet

Misbruger eller stofbruger? Sproglig strid om (mis)brug af stoffer

Ordet stofmisbruger er så nedsættende, at det bør droppes af medierne, sundhedsvæsenet og det sociale system. Det mener Anja Plesner Bloch, medlem af Rådet for Socialt Udsatte og formand for Brugernes Akademi, en organisation, der taler stofbrugernes sag.

”Jeg har selv oplevet betegnelsen misbruger som dybt nedværdigende. Jeg mener, at ordet misbruger skal erstattes med ordet ’stofbruger’ eller med betegnelsen ’et menneske, der bruger et stof’. Og så mener jeg, at man kan have et problematisk forbrug. Det er overhovedet ikke, fordi jeg vil være politisk korrekt eller konfliktsky, men det handler simpelthen om, at ordet misbruger ikke er nuanceret nok. Misbrug er udelukkende negativt, men et forbrug af et stof er ikke altid negativt. Vi ved, at stoffer i nogle tilfælde erstatter problematisk medicinering. For eksempel undgår nogle adhd-patienter medikamentet ritalin ved at ryge cannabis. Samtidig kan vi ikke nå de unge, der bruger stoffer, hvis vi taler om dem som misbrugere, for sådan ser de ikke sig selv,” siger Anja Plesner Bloch, der selv lever et aktivt liv med et dagligt forbrug af metadon.

Hun har blandt andet talt imod brugen af ordene misbrug og misbruger, da hun for et par år siden deltog i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om substitutionsbehandling – lægebehandling, der erstatter for eksempel heroin med metadon.

Hendes synspunkter bakkes op af tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune Peter Ege, der netop har udgivet bogen ”Stofproblemer – og hvordan man løser dem”. I bogen argumenterer han for, at ordet stofmisbruger bør erstattes af ordet problembruger, og at problembrug skal bruges i stedet for ordet misbrug.

”Det er en barriere for stofbrugerne at blive kaldt misbruger. Ord er med til at skabe en virkelighed, og i alle dele af systemet er misbrugere nogle, man ikke vil have med at gøre. Problembrug signalerer, at der er et problem, som skal løses. Misbrug skal bare afskaffes,” siger Peter Ege.

Danmarks øverste sundhedsfaglige instans, Sundhedsstyrelsen, droppede for fem år siden ordet misbruger og anvender i stedet betegnelsen ”personer med et stofmisbrug”.

Sundhedsstyrelsen skelner mellem et eksperimenterende forbrug af stoffer, et regelmæssigt forbrug og et stofmisbrug. Ordet misbrug anvendes om et vedvarende og skadeligt forbrug af stoffer, der går ud over stofbrugerens psykiske og fysiske tilstand samt de sociale relationer.

”Betegnelsen stofmisbruger er stigmatiserende. Det ligger i ordet, at en person aldrig kommer ud af misbruget. Hvis vi i stedet taler om en person med et stofmisbrug, så er der en større åbenhed i forhold til, at et stofmisbrug er til at komme ud af igen,” siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen.

Behandlingsansvarlig overlæge Preben Rudiengaard fra Center for Misbrug i Esbjerg er ikke enig. Han bruger både betegnelserne misbrug og misbruger.

”I alle de år, jeg har været læge, har vi brugt ordet misbrug og misbruger som betegnelse for personer med et skadeligt forbrug. Vi taler uden om problemerne, hvis ikke vi kan bruge de ord, og det bliver svært for almindelige mennesker at vide, hvad vi taler om. Det kan blive ligesom i Sverige, hvor ord og betydninger bliver lavet om i et forsøg på at være politisk korrekt,” mener Preben Rudiengaard.

Forskningschef Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsker blandt andet i det danske talesprog. Han mener, at afskaffelsen af ordene stofmisbrug og stofmisbruger er et forsøg på at udfase ord, hvis betydning man ikke bryder sig om.

”Da jeg var barn i 1960’erne, brugte vi ordet neger. Men i USA kunne man ikke lide den betydning, der hæftede sig til ordet, og det blev afskaffet. Det er det samme, der sker i forhold til ordene stofmisbrug og stofmisbruger. Der bliver hæftet en betydning til ordene, som nogle gerne vil af med. De mennesker, der foreslår stofmisbrug og stofmisbruger afskaffet, tror, at man kan lave den belastende betydning af ordene om ved at indføre nye ord. Men nissen flytter med i de nye ord,” siger Michael Ejstrup og henviser til, at det på et tidspunkt var politisk ukorrekt at bruge ordet ”problem”, som blev erstattet af ordet ”udfordring”.

”I dag sidder vi allesammen og griner, når ordet udfordring bliver nævnt, fordi vi ved, at det er det samme som at have et problem,” siger Michael Ejstrup og fortsætter:

”Det hjælper ikke at stikke hovedet i busken og lade som om, misbrug ikke findes. Sproget er en social overenskomst i en verden fuld af politisk ukorrekthed.”

Michael Ejstrup mener, at Sundhedsstyrelsens erstatning af ordet ”misbruger” med betegnelsen ”person med et misbrug” er en mere besværlig måde at sige det samme på. For endelsen ”er” i forlængelse af verbet at misbruge er et såkaldt nomen agentis, det vil sige et navneord afledt af et udsagnsord, der blot betegner den person eller ting, som udfører den pågældende handling.

Seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn er enig. Han peger dog også på, at der kan være gode grunde til at skifte ordet misbrug ud med problembrug.

”En grund kan være, at man i faglige kredse har brug for at skelne mere præcist, end man gør i almensproget. En anden grund kan være, at selve ordet misbrug giver negative associationer. Hvis man nu kun har et overforbrug eller et problematisk forbrug af et givent stof, er det selvfølgelig ikke rimeligt at kalde det et misbrug,” siger Jørgen Nørby Jensen, som dog betegner det som tvivlsomt, om fagpersoners skelnen vil forplante sig til den brede befolkning.

”Der er ikke noget, som tyder på, at ordet ’misbruger’ er på vej ud af sproget til fordel for betegnelsen ’person med et misbrug’, og for de fleste sprogbrugere vil de to udtryk nok være helt synonyme. Men der kan selvfølgelig læses forskellige betydninger ind i de to betegnelser. Med betegnelsen ’person med et misbrug’ kan man signalere, at der først og fremmest er tale om en person, et menneske, og at dette menneske så har et bestemt problem. Det er vel derfor Sundhedsstyrelsen anbefaler betegnelsen. Med ordet ’misbruger’ smelter misbruget og personen derimod mere eller mindre sammen i en identitet. De to betegnelser kan derfor siges at sende forskellige signaler. Tilsvarende taler man i visse kredse om personer med handicap i stedet for handicappede,” siger Jørgen Nørby Jensen. Om det vil lykkes at afskaffe ordene misbrug og misbruger afgøres ifølge Jørgen Nørby Jensen i sidste ende af den danske befolkning.

”Hvis man vil have ord og udtryk udbredt i sproget, må man altså forsøge at gøre dem kendt, og det vil så vise sig, om man kan få andre til at bruge dem,” siger Jørgen Nørby Jensen.

Tidligere socialoverlæge Peter Ege erkender, at stemplingen af mennesker risikerer at følge med, selvom ordet stofmisbruger erstattes af ordet problembruger.

”Men ordet problembruger er trods alt et mere neutralt ord og udtryk for en mere anerkendende tilgang til mennesker, der bruger stoffer,” mener Peter Ege.