Prøv avisen

Misbrugsofre får et plaster på ydmygelsen

Fotobyline:Tegning: Morten Voigt.

I Danmark har vi takserede erstatningsbeløb til ofre for incest og voldtægt, som svarer til et plaster på såret. Sverige følger samme logik, men svenskerne har en større offerbevægelse, der sørger for, at ofrene er særligt godt stillede. I USA får ofrene derimod giganterstatninger

Får man stjålet sin cykel, er det nemt at regne ud, hvad man skal have i erstatning. Men hvor meget skal der til for at erstatte det ar, man får på sjælen efter et misbrug?

Mistede sygedage og ødelagte værdigenstande er lettere at beløbsbestemme end den ydmygelse, et misbrug har været. Der eksisterer dog alligevel takster for, hvor mange penge et offer kan få for at blive krænket. Den såkaldte tortgodtgørelse er et beløb, der populært sagt giver et ekstra plaster på såret for den ydmygelse, et offer for forbrydelser som incest og voldtægt har været udsat for.

LÆS OGSÅ:
S vil give ofre for misbrug højere erstatninger

Når erstatningsbeløbene i Danmark ligger langt under, hvad ofre får i USA, er det fordi den danske traditionen bygger på, at krænkelser ikke kan gøres op i penge. Til gengæld skal det sociale sikkerhedsnet hjælpe ofrene på vej. USA har ikke et gratis sundhedssystem, der griber ofrene, men det skal de kæmpe store erstatninger kompensere for.

I Danmark får voldtægtsofre omkring 60.000 kroner, men professor i retsvidenskab ved CBS Handelshøjskolen i København Henrik Lando har svært ved at finde stærke retsøkonomiske argumenter for, hvor store erstatninger til misbrugsofre bør være.

Hvis man ødelægger en persons cykel, erstatter man den med en ny cykel erstatningen har et klart økonomisk formål, nemlig at genoprette situationen, så vedkommende ikke lider noget tab. I voldtægtssager vil man ikke på samme måde kunne genoprette situationen ved at yde økonomisk erstatning, siger han og nævner, at psykologhjælp dog kan kompenseres økonomisk. I nogle sammenhænge kan erstatninger have en præventiv effekt, fordi et stort pengebeløb kan virke afskrækkende, men eftersom godtgørelser kun gives i forbindelse med fængselsstraf, er det rettere indespærringen end pengesummen, der skræmmer, siger Henrik Lando.

Det er retfærdighedsaspektet, der er den primære motivation for en godtgørelse, men det gør kun beløbet sværere at fastsætte, siger professoren.

Inden for retfærdighed og erstatning er der ikke noget teoretisk at hænge sin hat på. Jeg vil mene, at de beløbsstørrelser, der udgør erstatninger, er mere eller mindre tilfældige. De kan så vidt jeg ved, endnu ikke begrundes teoretisk, siger professoren.

I sidste uge blev der i retten i Esbjerg tildelt 125.000 kroner til en pige, som havde været udsat for grove sexovergreb af sin far. I sommer delte to af de misbrugte børn i den såkaldte Brønderslevsag en sum på 100.000 kroner, efter at have været udsat for voldtægt, vanrøgt og vold gennem flere år. Begge sager har fået både advokater og politikere til at fremhæve, at erstatningerne er for lave. Taksten for tort-godtgørelser har eksisteret siden 1976, hvor offererstatningsloven blev grundlagt, og særligt voldtægtsgodtgørelser er steget med tiden.

Vender man blikket mod Sverige, lægger Danmark sig op ad de samme beløbssatser for seksuelle krænkelser, men Sverige har til gengæld en langt større offerbevægelse. Derfor er det for eksempel lettere at få anerkendt, at man er blevet krænket i Sverige. Hvis en person overværer et røveri og bliver så angst, at han eller hun føler sig krænket på sin personlige integritet, er det muligt at få en lille erstatning i Sverige. Under den danske lovgivning hører krænkelser kun meget alvorlige forbrydelser til.

Kriminolog Anita Rönneling har forsket i ofre og erstatningsret på Stockholms Universitet og nævner, at der kan være ulemper ved at definere en krænkelse så bredt.

Risikoen ved den ordning er, at alle pludselig føler sig krænkede. Borgerne kan risikere at blive tillagt en følelse, de måske ikke har, siger Anita Rönneling

Ud over at ofrene lettere kan få godtgørelser, har svenskerne sågar en myndighed, Brottsoffermyndigheten, som varetager ofrenes rettigheder. Det har Danmark ikke. En del af denne myndighed er en offerfond, som gerningsmænd skal betale 500-600 kroner til, hvis de har fået en fængselsstraf. Pengene bliver blandt andet brugt på forskning og til projekter rettet mod ofre.

De danske og svenske erstatningsbeløb er som nævnt mindre beløb i forhold til, hvad ofre i USA får. I april sidste år blev USAs største spejderorganisation dømt til at betale over 100 millioner kroner i erstatning til en mand, der som dreng blev sexmisbrugt af sin spejderleder. Ifølge Eva Smith, juraprofessor ved Københavns Universitet, er det danske sundhedssystem en del af årsagen til, at erstatningsbeløbene ligger lavere end de amerikanske.

Erstatningsbeløbene er langt større i USA, fordi der ikke er den offentlige forsorg, som vi har i Danmark. I USA skal ofrene selv betale alt. Et barn, der har været udsat for misbrug, får gratis kommunal psykologhjælp i Danmark, siger hun og fremhæver, at i Danmark er pengene i højere grad ment som en opmuntring til offeret:

I USA er man sin egen lykkes smed, og når der opstår misbrugssager, er det mere naturligt at sige, at så må der også en ordentlig kompensation til.