”Hun droppede ud af sin uddannelse og fik problemer med kæresten på grund af den lange ventetid,” fortæller psykolog Linda Knudsen om en 20-årig pige, der søgte hjælp for at håndtere følger af seksuelle overgreb i barndommen.
”Man vækker et håb, når man søger om hjælp. Det er meget sårbart, fordi man i mange år har lagt låg på de følelser,” siger psykologen, der er tilknyttet Center for Seksuelt Misbrugte Midt Nord.
Linda Knudsen fortæller, at pigen havde holdt følelserne i skak i mange år. Men det ændrede sig. Da hun søgte om hjælp og satte ord på sine oplevelser, var det, som om en dør åbnede sig. Hun endte med at vente et år og 11 måneder, før hun kom i behandling.
Tina Holm Johansen, der er Centerchef for Center for Seksuelt Misbrugte Øst, genkender problemerne med ventetiden.
”Når de får at vide, hvor længe der kan gå, begynder nogle af dem simpelthen at græde i telefonen,” fortæller hun om de voksne, der ringer for at få hjælp.
Som følge af seksuelle overgreb i barndommen kan de få for eksempel PTSD, angst, depression og udfordringer i forhold til at knytte sociale bånd til andre. Og det kan være invaliderende for deres liv.
Tina Holm Johansen, der foruden at være centerleder har en cand.mag. i psykologi og kommunikation, fortæller, at mange af de senfølgeramte går med problemerne alene i en stor del af deres voksenliv.
”Vi ved jo, at det tager år at nå til, at de søger hjælp. Derfor vil vi gerne smede, mens jernet er varmt, og når de faktisk har behovet,” fortæller hun.
Men i de fleste tilfælde er ventetiden lang. Der går i gennemsnit et til to og et halvt år, fra man bliver skrevet på venteliste, til man kan indlede sin behandling i et af de tre regionale centre, der er specialiseret i senfølger. Lige nu står der 565 på venteliste til behandling.
Det ønsker Tina Holm Johansen kunne være anderledes. Ikke kun fordi klienterne bliver kede af det i telefonen, men fordi den lange ventetid betyder, at nogle af de senfølgeramte får det dårligere, som den 20-årige pige. Det bakker de to andre ledere af de regionale centre hende op i.
”Nogle kan opleve forværring af for eksempel alkoholmisbrug og depression, fordi de føler sig afvist, når de skal vente så længe,” fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard, psykolog og centerchef for Center for Seksuelt Misbrugte Syd.
Andre kan opleve at have akut behov for hjælp, fordi de bliver forældre. At få børn kan nemlig aktivere deres traumatiske oplevelser fra barndommen og gøre, at de kan have svært ved at påtage sig forældrerollen.
Psykolog og chef for Center Midt Nord, Lone Gerup Adamsen, mener derfor ikke, at de lange ventelister er etisk forsvarlige:
”Det er at svigte mennesker endnu engang.”
Ifølge hende og de andre centerledere vil den optimale ventetid være to til tre måneder, hvor tre måneder er det absolut maksimale.
Centrene blev oprettet i 2013, og allerede dengang kunne Kristeligt Dagblad berette om lange ventetider. I dag er ventelisterne længere end i 2013 i alle tre centre.
Selvom ventelisterne er blevet længere de seneste seks år, har centrene først i år fået en ekstra bevilling på 28,6 millioner fra satspuljen til at nedsætte ventelisterne. Det skal gå til flere psykologer, større lokaler og oprettelse af mindre rådgivningscentre rundt om i landet.
”Selvom vi er glade for at få bevillingen, synes jeg, vi skulle have haft den før,” fortæller Tina Holm Johansen.
Det er Gyrith Karskov Berthelsen enig i. Hun er faglig koordinater i Center for Seksuelt Misbrugte Øst og en af de psykologer, der behandler de senfølgeramte.
”Når man oparbejder sådan en pukkel på ventelisterne, er det svært at komme i bund med den. Så selvom vi har fået ekstra midler, er der alenlang ventetid,” siger hun.
Hun mener, at hvis centrene havde fået midlerne før, kunne det have sparet nogle af klienterne for at få det værre på grund af de lange ventetider.
Det bakker Lone Gerup Adamsen op om:
”Vi kunne have hjulpet dem bedre, hvis vi havde fået flere midler før. I og med de får det værre i ventetiden, starter de fra et dårligere niveau, når de kommer i behandling,” fortæller hun.
Alle tre centerledere er glade for den ekstra bevilling i 2019 og 2020, men de mener samtidig, at der er gået for længe, hvor området ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt fra politisk side.
”Det vidner vores ventelister om,” siger Tina Holm Johansen.
I løbet af efteråret kommer der en national handleplan for senfølgeområdet, der skal afgøre, hvordan området skal organiseres og finansieres i fremtiden. Den udarbejdes af Socialministeriet, Finansministeriet og Sundhedsministeriet på baggrund af en rapport af rådgivningsfirmaet PricewaterhouseCoopers, og skal derefter vedtages i Folketinget.