Under den spanske syge for 100 år siden florerede den teori, at hash kunne kurere sygdommen. Nu er samme tvivlsomme teori dukket op igen om covid-19. Samtidig udveksler stadig flere danskere teorier om, at corona-pandemien hænger sammen med det digitale 5G-netværk, rigmanden Bill Gates — eller at corona slet ikke eksisterer.
Det fortæller Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Hun forsker i den kraftigt stigende misinformation om coronavirus. Og mens eksemplet med hash viser, at borgerne altid har udvekslet alternative bud på helbredelse, så viser de andre eksempler, hvordan en sygdom kan kobles sammen med sammensværgelsesteorier og spredes akkurat så hurtigt som en virus.
”I tiden omkring det første udbrud herhjemme i det tidlige forår advarede verdenssundhedsorganisationen WHO meget om, at vi risikerede en global ’infodemi’. Dengang så vi ikke meget til det her i Danmark, men over en lang periode har vi set, at stadig flere former for misinformation er kommet ind i den danske offentlighed, ofte inspireret fra udlandet,” siger Rebecca Adler-Nissen.
Michael Bang Petersen er professor ved Aarhus Universitet, har forsket i falske nyheder på internettet og er leder af forskningsprojektet Hope om danskernes håndtering af corona.
Han vurderer, at mens den første corona-bølge i foråret var præget af en stemning af sammenhold, så er der mere uenighed her i anden bølge, og dét er typisk med til at nære forestillingerne om, at vi ikke får sandheden at vide, og at der ligger en sammensværgelse bag.
”Hele mundbindsdiskussionen er et godt eksempel på, at stemningen ikke er som i begyndelsen af perioden. Der har været en sag om en videnskabelig undersøgelse af mundbind, som ikke blev offentliggjort, fordi den endnu ikke var godtaget af medicinske tidsskrifter. Det kan give stof til teorier om, at nogen prøver at skjule noget,” siger Michael Bang Petersen,
Corona rummer alle de elementer, som skal til for at skabe forestillinger om hemmelige sammensværgelser, påpeger han.
”For det første næres teorierne af, at der er en stor oplevelse af usikkerhed. For det andet er der en tydelig politisk konflikt, som spalter befolkningen. Her kan man bruge konspirationsteorier som værktøj til at udpege de andre som de onde. Og endelig er der på sundhedsområdet i forvejen en meget stor gruppe mennesker, som dyrker alternative teorier, for eksempel skepsis over for vaccinationer,” siger Michael Bang Petersen, som dog vurderer, at der er langt mindre misinformation i omløb i Danmark end i USA.
Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie ved Syddansk Universitet, er imidlertid på vej med bogen ”Conspiracy Theories and the Nordic Countries”, hvor han sammen med seks andre nordiske forskere forsøger at gøre op med den gængse forestilling om, at de nordiske befolkninger skulle være meget mindre modtagelige for konspirationsteorier end andre på grund af vores høje uddannelses- og debatniveau.
”USA har en ganske særlig tradition for konspirations-teorier. Selv landets forfatning, uafhængighedserklæringen, indeholder en uunderbygget påstand om, hvad briterne ville udsætte landet for. Men vi i Norden er under stærk påvirkning fra USA og ikke mindst amerikansk populærkultur som film og tv-serier, der er fyldt med konspirationsteorier. Jeg mener, at en række faktorer over de seneste 20 år har ført til, at flere også i Norden accepterer konspirationsteorier,” siger Kasper Grotle Rasmussen, som mener, at denne udvikling blev sat i gang med terrorangrebet i New York den 11. september 2001, og at fænomener som sociale medier og reality-tv har været med til at sløre grænserne mellem pålidelige fakta og misinformation.
Men ifølge Rebecca Adler-Nissen er historien om corona-debatten ikke kun en historie om, at misinformationen breder sig.
Hun har blandt andet undersøgt al den kommunikation, der knytter sig til Sundhedsstyrelsens profil på de sociale medier Facebook og Twitter. Her kan ét opslag fra myndigheden blive set af fire millioner borgere og besvaret med hundredvis af opslag, hvoraf et stigende antal drager Sundhedsstyrelsen i tvivl og giver alternative forklaringer på spørgsmål om alt fra mundbind til, om sygdommen overhovedet eksisterer.
”Men noget, jeg finder enormt interessant, er, at for hvert tweet, der drager Sundhedstyrelsen i tvivl, er der to tweets, der forsvarer de officielle forklaringer. Så corona er ikke bare et fænomen, der inspirerer konspirationsteoretikere. Det er et emne, der debatteres med kolossalt engagement i civilsamfundet,” siger hun og tilføjer:
”Corona er blevet omdrejningspunkt for stort set alt det, vi er uenige om i samfundet. Corona kan inddrages i klimadebatten. Udlændingedebatten kan videreføres med en diskussion om, hvorvidt bestemte indvandrergrupper spreder smitten. Corona er blevet en prisme, vi kan se alle vores uenigheder i — måske lige bortset fra sexisme-debatten.”