I 1965 blev bagerdatteren Jeanette Christiansen fra Husum kåret som Miss Danmark. Hun var 17 år og i lære i en frisørsalon, og skønhedskonkurrencen blev hendes mulighed for at rejse ud i verden.
”Jeg spekulerede ikke på politik og kvindesyn dengang. Jeg tænkte bare på de drømme, jeg havde om at rejse. Og Miss Danmark gjorde mine drømme mulige,” siger den nu 70-årige kunstmaler.
Siden 1926 er 30 kvinder hvert år blevet udvalgt til at deltage i Miss Danmark, der tidligere gik under navnet Frøken Danmark. I aften bliver Miss Danmark kåret, og deltagerne skal leve op til en række kriterier, såsom at være ugift, uden børn, være mellem 18 og 25 år, og man må aldrig have optrådt nøgen eller i pornografiske sammenhænge.
Men hvordan passer en skønhedskonkurrence som Miss Danmark ind i en tid, hvor objektivisering og seksualisering af kvindekroppen kritiseres, kampagner som #Metoo vinder frem og ligestilling og mangfoldighed fylder i medierne?
Jo Krøjer, der er lektor i psykologi, køn og arbejde på Roskilde Universitet, ser konkurrencen som et udtryk for en barnliggørelse af de kvindelige deltagere.
”Konkurrencen udtrykker en længsel efter et samfund, hvor kvinder er på bestemte måder, som gør dem attråværdige for et særligt mandligt blik. Kravene til deltagerne er interessante, fordi kvinderne ikke må have erfaringer, som mange voksne kvinder har. For eksempel må de ikke have børn, være gift og have optrådt nøgne.”
Målet med Miss Danmark er at udvælge en kvindelig rollemodel, der kan repræsentere Danmark til den internationale skønhedskonkurrence Miss World. En løjerlig kobling af moderne og førmoderne idealer, mener Jo Krøjer.
”Konkurrencen blander en moderne kultur, hvor individer skal performe og konkurrere, og en mere altmodisch og bornert kultur, som forbyder nøgenhed. Samtidig bliver skønhedskonkurrencens ekstreme form for objektivisering af kvinder kombineret med et krav om, at deltagerne skal kunne udtrykke en personlighed, der skal repræsentere den nation, de stiller op for. Det er kulturel form, der kobler tilbage til nogle nationalromantiske idealer.”
Signe Gissel Schmidt, der er projektleder for historisk formidling hos Dansk Kvindesamfund, mener, at tiden er løbet fra Miss Danmark.
”Det virker som et dukkeideal, at man gerne må have former, men at man stadig skal være ‘velproportioneret’. Konkurrencen dyrker det jomfruelige, når man ikke må have amme-bryster og appelsinhud, og det er ikke i tråd med de idealer om mangfoldighed, som vi gerne vil frem til i dag. Det ligner snarere noget fra 1950’erne,” siger Signe Gissel Schmidt.
Lisa Lents, der er direktør for Miss Danmark, kan ikke genkende kritikken. Hun mener, at konkurrencen sætter fokus på, at skønhed er mangfoldig.
“Miss Danmark er en konkurrence, der accepterer alle højder og drøjder, og som ønsker at vise, at skønhed kommer indefra. Konkurrencen tester også kvinderne for viden om Danmark, taleevner og naturlig skønhed uden make-up. Vinderen skal være en ung kvinde, man kan se op til med et smukt og inspirerende sind, god udstråling og energi,” siger Lisa Lents og tilføjer, at det ligger i navnet ‘Miss Danmark’, at man skal være en frøken og ikke en fru, hvilket også er et internationalt krav.
I år har Miss Danmark-konkurrencen modtaget flere hundrede ansøgninger.
