Mistænkelige dødsfald på danske sygehuse skræmmer os

Bliver den unge sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus dømt, indskriver hun sig i en historie om omsorgspersoner, der slår ihjel af medlidenhed, magtsyge eller grådighed

Dødsfaldene skete på Nykøbing-Falster Sygehus.
Dødsfaldene skete på Nykøbing-Falster Sygehus.

Det var en tydeligt påvirket ung kvinde, der i mandags blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster, mistænkt for drab i forbindelse med flere ”mistænkelige dødsfald” på Nykøbing Falster Sygehus.

Kvinden er 29 år, hun er ansat på Nykøbing Falster Sygehus og nægter sig skyldig. Der er ”bestyrket mistanke” om, at hun har gjort det, politiet mistænker hende for. Mere vil anklagemyndigheden og politiet ikke sige.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle kvinden frem til den 24. marts, hvilket blev anket til Østre Landsret, der i går valgte - helt usædvanligt - at udskyde deres afgørelse til fredag den 13. marts, hvor man har bedt om en mundtlig fremstilling af sagen.

De nærmere omstændigheder omkring sagen holdes hemmelig for offentligheden. Ekstra Bladet og Ritzau erfarer dog, at hun er sigtet for drab, og bekendte til den varetægtsfængslede kvinde har sagt til flere medier, at hun er ansat som sygeplejerske ved Nykøbing Falster Sygehus.

Senioranklager Jeanette Wincentz Andersen vil kun kommentere varetægtsfængslingen af den 29-årige sygeplejerske i den aktuelle sag med få ord, men kalder den ”usædvanlig”.

Dømmes den 29-årige for drab, indskriver hun sig i en mindre gruppe af såkaldte ”dødsengle”, der skaber opstandelse i samfundet, fordi sundhedspersonale normalt ses som hjælpende ånder, siger Henrik Day Poulsen, psykiater og ekspert i psykopati.

Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger, at der findes meget få eksempler på mord begået af sundhedspersonale. Når de alligevel vækker stor opsigt og hænger fast i den kollektive bevidsthed, skyldes det, at det opleves som særligt uhyggeligt og uforståeligt, når fagpersoner, vi forventer passer på os og vil os det bedste, begår mord. Det gælder ikke mindst, når mordene begås af kvinder, der generelt er langt mindre kriminelle end mænd.

”I denne type sager vil man altid foretage en mentalundersøgelse for at afgøre, om de sigtede er decideret psykotiske og lider af vrangforestillinger. Men det mest sandsynlige i sager om sundhedspersoner, der begår mord, er, at vi har at gøre med mennesker med svært sadistiske og dominerende personligheder. Det er mennesker, der er blottede for empati og godt kan lide at kontrollere og føle sig som herre over liv og død. Den form for udfoldelser er der netop gode muligheder for i sundhedssektoren, og derfor kan den personlighedstype godt være tilbøjelig til at vælge arbejde her. Heldigvis er der meget få af dem,” siger Henrik Day Poulsen.

I 1998 blev den engelske læge Harold Shipman dømt for at have myrdet 218 af sine patienter. Hovedparten var ældre kvinder med et godt helbred. Og så sent som i sidste uge blev en mandlig sygeplejer i Tyskland dømt for drab på to af sine patienter.

I slutningen af sidste år publicerede kriminologi-professorerne David Wilson og Elizabeth Yardley fra Birmingham City University i England et studie, der viste, at der er en række fælles-karakteristika for sygeplejersker, der dræber deres patienter.

De gennemgik sagerne for 16 sygeplejersker, der samlet set har dræbt flere end 120 patienter. De opdagede, at sygeplejerskerne havde været berygtede på deres afdelinger for at tale om døden med sørgende pårørende på en morbid og upassende måde, at de var opmærksomhedskrævende, ofte havde skiftet arbejdsplads og havde problemer med disciplin. Nogle af dem havde en personligheds-forstyrrelse eller en historie med psykisk sygdom.

Anmeldelse om mistænkelige dødsfald på sygehus har mandag ført til anholdelse. Politiet er tavs om detaljer. Nykøbing Falster Sygehus fotograferet mandag d. 2 marts 2015. (se diverse Ritzau historier) (Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2015)
Anmeldelse om mistænkelige dødsfald på sygehus har mandag ført til anholdelse. Politiet er tavs om detaljer. Nykøbing Falster Sygehus fotograferet mandag d. 2 marts 2015. (se diverse Ritzau historier) (Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2015) Foto: Simon Læssøe

Der var også visse fællestræk i den måde, sygeplejerskerne havde myrdet deres patienter.

De fleste havde forgiftet dem, oftest ved at give en overdosis insulin, andre havde brugt muskelafslappende medicin, opiater og blegemiddel til at tage livet af deres patienter.

Forskerne opfordrer på baggrund af undersøgelsen sygehusene til at være opmærksomme på, hvor mange der dør på de enkelte afdelinger, så man hurtigt kan reagere, hvis tallet går op.

Om det er et forhøjet dødstal, der har vakt mistanken på Nykøbing Falster Sygehus, og som i søndags fik ledelsen til at kontakte politiet, vides ikke. Det skyldes de dobbelt lukkede døre, som den 29-åriges forsvarer Torben Groth Madsen anmodede om med henvisning til den såkaldte Plejebo-sag, hvor en dengang 32-årig plejehjemsassistent blev sigtet for at have dræbt 22 plejehjemsbeboere i København.

Sagen blev benævnt som ”den værste drabssag nogensinde”, og politiet udtalte, at den 32-årige var skyldig i deres øjne.

Sagen kom dog aldrig for retten, for statsadvokaten opgav efter et års efterforskning at rejse sag mod plejehjems-assistenten, der i mere end et år havde optrådt jævnligt i de danske medier med en rød hætte, kantet med hvid pels, trukket godt ned om hovedet som et billede på det onde.