Det er det vestligste fund af et Mithra-tempel, som nogensinde er gjort. I byen Angers, 300 km sydvest for Paris, har arkæologerne udgravet et såkaldt mithraeum, et grotte- eller kælderlignende kapel, som i det fjerde århundrede blev benyttet til kulten for den persiske solgud Mithra (i romersk sammenhæng ofte kaldet Mithras).
Fundene i Angers omfatter fragmenter af et basrelief af Mithra, omgivet af fakkel- og lansebærere. Kapellet er indrettet som et typisk Mithratempel med et alter og murede bænke langs siderne, hvor deltagerne i kulten lå, mens de indtog det rituelle måltid efter dyreofringerne.
I den oprindelige Mithra-kult, som opstod i Lilleasien så tidligt som i det andet årtusinde før Kristus, ofrede man tyre til minde om Mithras sejr over den tyr, han rejste ud i verden på og siden besejrede. I Angers er det tilsyneladende høns, som blev ofret, at dømme efter de dyreknogler, som er blevet fundet i forbindelse med templet.
"Mithra-kulten bredte sig til det romerske imperium i det første og det andet århundrede efter Kristus. Det var formentlig de romerske soldater, der bragte kulten med sig tilbage efter at have stiftet bekendtskab med den på togter i Lilleasien. Angers synes at have været hjemsted for en større garnison i det fjerde århundrede", fortæller Christian Goudineau, specialist i Mithra-kulten ved Collège de France i Paris.
Mithra-templerne er især blevet fundet langs det romerske imperiums østgrænse og i Rom. I resten af Vesteuropa er der kun fundet ganske få, som regel i forbindelse med romerske militærlejre.
I Frankrig er der gjort arkæologiske fund blandt andet nær Bordeaux, nær Paris og i Strasbourg. Andre er fundet langs Hadrians Mur, det romerske fæstningsværk i det nordlige England.
"Vi ved meget lidt om, hvor udbredt Mithra-kulten var i Vesteuropa, blandt andet fordi der var tale om en kult, der var forbeholdt de indviede. Det var ikke en religion, der henvendte sig til hele befolkningen, og templerne, som det vi har fundet i Angers, var private templer i forbindelse med private hjem," påpeger Christian Goudineau.
I 274 gjorde kejser Aurelius Mithra-kulten til officiel romersk religion, og Mithra-kulten var i vid udstrækning i konkurrence med kristendommen, indtil kejser Theodosius forbød den i 391 sammen med de øvrige hedenske religioner, inden kristendommen blev statsreligion.
"I modsætning til den romerske mytologi havde Mithra-kulten en såkaldt eskatologisk dimension med en lære om verdens ende, evighed og frelse, hvilket kan være forklaringen på dens tiltrækningskraft på romerne. Og på dens konkurrence med kristendommen", mener Christian Goudineau.