Mobiltelefoner har øget vores nyhedsbrug – men ikke vores forståelse

En af de seneste års medierevolutioner er, at et flertal af danskerne nu hver dag foretager et stort antal ultrakorte nyhedstjek via deres telefon. Det giver en følelse af at følge med i samfundet – og af intet at forstå, fordi det går for hurtigt

De 26 testpersoner er repræsentativt udvalgt fra hele befolkningen – dog er alle udvalgt efter, at de bruger mere end ét medie – og Lene Heiselberg understreger, at det ikke bare er sådan, at for eksempel folk med en kort uddannelse kun læser netnyheder på en flakkende måde, mens højtuddannede søger mere fordybelse. Modelfoto.
De 26 testpersoner er repræsentativt udvalgt fra hele befolkningen – dog er alle udvalgt efter, at de bruger mere end ét medie – og Lene Heiselberg understreger, at det ikke bare er sådan, at for eksempel folk med en kort uddannelse kun læser netnyheder på en flakkende måde, mens højtuddannede søger mere fordybelse. Modelfoto. Foto: Sonia Jansson/Folio

Den 3. april 2016 var en ganske særlig dag i mediernes historie. Netop denne dag offentliggjorde mere end 100 medier verden over en sand syndflod af nyhedshistorier, som alle baserede sig på det samme datasæt af 11,5 millioner hemmelige dokumenter om selskabers og personers skattely i den mellemamerikanske stat Panama.

I Danmark var det dagbladet Politiken og Danmarks Radio, der havde historierne. Da nyhederne havde kørt på DR’s flader hele dagen, overvejede DR-tilrettelæggerne ud på aftenen, hvor meget man nu kunne forvente, at seere, lyttere og læsere vidste om Panama-papirerne, når de skulle præsenteres for næste nyhed.

Men netop den dag i april 2016 var to DR-medieforskere i færd med at kortlægge danskernes nyhedsforbrug via 26 omhyggeligt udvalgte borgere som testpersoner. Og den rapport, som forskerne i morgen udgiver om ”Medieudviklingen 2016”, rummer svaret på overvejelsen. Selvom danskerne følger med i nyhederne mange gange hver dag, på alle tidspunkter af døgnet og på et utal af medieplatforme og derfor med al sandsynlighed havde set en masse overskrifter om Panama-papirerne den dag, er medierne nødt til at begynde fra nul hver gang. For lige så ofte vi tjekker nyheder i døgnets løb, lige så lidt har vi egentlig forstået, hvad det hele handler om.

”Sagen om Panama-papirerne var lidt af en foræring til os som medieforskere. For det var en kompleks sag, og selvom brugerne havde set en række overskrifter om sagen i dagens løb, og selvom der efter overskrifterne stod fine beskrivelser af hele sagen, vidste brugerne stadig ikke, hvad det var,” fortæller Lene Heiselberg fra DR Medieforskning, som har skrevet rapporten sammen med kollegaen Henrik Gregor Knudsen.

Netop i disse år sker der meget store forandringer – ja nærmest revolutioner – i den måde, borgerne bruger medier på. Hverken for tv, radio eller nyheder på skrift er verden, som den var for kort tid siden, og måske er den allerstørste revolution, at mobiltelefonen er blevet daglig nyhedskilde for mere end 6 ud af 10 danskere, som via internettet tjekker nyheder på alle mulige tidspunkter af døgnet, i køen i supermarkedet, på toilettet eller i de fem minutter, hvor man venter på, at forældremødet i skolen skal gå i gang.

”Forbruget af nyheder via mobiltelefonen er i eksplosiv vækst, og vi har fundet det meget interessant at se, hvad det gør ved brugernes adfærd. Det viser sig, at der er en stor vilje til at investere tid i nyheder i de små pauser, som opstår i løbet af dagen. Det giver en følelse af at følge med, men også refleksioner om, hvor overfladisk og flakkende det bliver, hvis man tjekker nyheder 10 gange i løbet af en dag, men til gengæld kun bruger ét minut hver gang,” siger Lene Heiselberg.

De 26 testpersoner er repræsentativt udvalgt fra hele befolkningen – dog er alle udvalgt efter, at de bruger mere end ét medie – og Lene Heiselberg understreger, at det ikke bare er sådan, at for eksempel folk med en kort uddannelse kun læser netnyheder på en flakkende måde, mens højtuddannede søger mere fordybelse. Tværtimod er det for alle et både-og. De hurtige nyhedstjek, som brugerne selv beskriver med ord som ”nyheds-tsunami” og ”virvar”, suppleres af alle med mere fordybelse i dagbladsartikler eller lange tv-udsendelser, hvor brugerne kan få en oplevelse, som betegnes som ”et fyrtårn af forståelse”.

Paradokset er, at trods denne forskel i oplevelsen af kvalitet og forståelse bliver vi ved med at foretage de hurtige og overfladiske nyhedsrundture, som stort set ikke giver viden. Mange har et ritual om at skulle øje sig igennem alle overskrifterne i et Facebook-nyhedsfeed, og når de er læst, giver det en følelse, som forskerne sammenligner med computerspilleres glæde over at have klaret en bane i et spil:

”For nogle hænger den glade følelse sammen med, at man føler sig effektiv og føler, man gør noget godt som demokratisk samfundsborger, selvom det nok ikke er det første, man tænker på, når man tager mobiltelefonen frem i kassekøen for at tjekke nyheder.”