Mobning koster samfundet milliarder

Omfanget af mobning på danske arbejdspladser stiger fortsat. Det er lovgivningens skyld, konkluderer en ny bog. Beskæftigelsesministeren afviser kritikken

Omkostningerne ved svær mobning er 3,7 milliarder pr. procent af arbejdsstyrken, der mobbes. Disse tal er alene sygedagpengeomkostningerne. Hertil kommer udgifter for lægebehandling, medicin, vikardækning, oplæring af nye medarbejdere med mere. -
Omkostningerne ved svær mobning er 3,7 milliarder pr. procent af arbejdsstyrken, der mobbes. Disse tal er alene sygedagpengeomkostningerne. Hertil kommer udgifter for lægebehandling, medicin, vikardækning, oplæring af nye medarbejdere med mere. - . Foto: .

Mobning på danske arbejdspladser er efterhånden et så udbredt problem, at regningen nu løber op på 5-10 milliarder om året. Det konkluderer en ny bog Mobning på arbejdspladsen årsager og løsninger, der udkommer i dag.

En af forfatterne til bogen er sociolog Kirsten Kullberg, som har arbejdet med mobning og konflikter i mere end 10 år.

Hun mener, at mobning i danske virksomheder bliver mere og mere udbredt, og hun håber, at de nye tal vil få politikernes øjne op for problemet.

Mobning belaster det danske samfund for mindst fem milliarder om året og det er endda lavt skudt. Derudover har mobning store konsekvenser for det enkelte menneske, fortæller hun.

Tallet kommer fra nye beregninger, hvor undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at otte-ni procent af den samlede arbejdsstyrke oplever mobning. Heraf to procent i særlig svær grad. Omkostningerne ved svær mobning er 3,7 milliarder pr. procent af arbejdsstyrken, der mobbes. Disse tal er alene sygedagpengeomkostningerne. Hertil kommer udgifter for lægebehandling, medicin, vikardækning, oplæring af nye medarbejdere med mere. Ifølge Kirsten Kullberg er mobbeofre næsten umulige at få tilbage på arbejdsmarkedet.

Ofre for svær mobning er meget længe i systemet. De udvikler PTSD, bedre kendt som granatchok. Derudover døjer de med psykosomatiske sygdomme, som er forårsaget af den stress, mobningen medvirker til. Ofre for mobning har det så dårligt, at de ikke engang kan klare et skånejob. Derfor ender det ofte med en langtidssygemelding efterfulgt af førtidspension, forklarer Kirsten Kullberg.

Psykolog ved Odense Universitetshospital, Hanne Dreisig, har forsket i mobning og arbejder dagligt med patienter med psykosomatiske sygdomme.

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om mobning faktisk er blevet mere udbredt. Hun tror nærmere på, at folk er blevet mere opmærksomme på det.

Erkendelsen kan gøre, at den enkelte hurtigere vil føle sig mobbet, og pointen er netop ikke at føle sig som et offer. Det er her, stress-symptomerne opstår, og herefter følgesygdommene, som koster samfundet penge, forklarer hun.

Kirsten Kullberg giver den manglende danske lovgivning skylden for det eskalerende mobbeproblem.

Danmark er et u-land med hensyn til lovgivningen om mobning på arbejdspladsen. Sverige, Norge og Holland har en lovgivning, der sigter direkte på mobning. I Danmark har vi arbejdsmiljølovgivningen, hvor mobning blot står som et underpunkt, arbejdspladserne skal huske at kigge på, fortæller hun.

Arbejdspsykolog i Arbejdstilsynet, Nina Hedegaard, mener dog ikke, at lovgivningen lader mobbeofrene i stikken.

Vi holder stramt tilsyn med arbejdspladserne. I 2007 blev det lovpligtigt, at Arbejdstilsynet screener alle virksomheder for deres psykiske arbejdsmiljø. Hvis vi har mistanke om mobning, griber vi ind og samarbejder med virksomhederne om at få løst problemet hurtigst muligt, forklarer Nina Hedegaard.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener heller ikke, at regeringen kan beskyldes for at gøre for lidt.

Mobning er en del af det, vi kalder det psykiske arbejdsmiljø, og det står meget højt på regeringens dagsorden. Så der bliver faktisk gjort en del, siger Claus Hjort Frederiksen.

kragh@kristeligt-dagblad.dk