Nanna Feld ved, hvad det vil sige at gå i skole med ondt i maven.
Selvom hun i dag er 47 år, mor og chef i sin egen konsulentvirksomhed, husker hun stadig den følelse, det gav hende, når klassekammeraterne med hårde ord holdt hende uden for fællesskabet.
Mobning var en del af Nanna Felds hverdag, allerede fra hun begyndte i første klasse. Det stod på stort set hver dag, indtil hun kom på efterskole. Og selvom efterskoleopholdet betød en ny start med nye venner og en lettere hverdag, satte den vedvarende mobning i folkeskolen et aftryk, som Nanna Feld stadig lever med i dag.
”Mobningens skygger er fulgt med ind i mit voksenliv. Det har gjort, at jeg har haft svært ved at binde mig til andre mennesker, og at jeg ofte føler mig utryg blandt folk, jeg ikke kender, også selvom jeg rationelt set godt ved, at der ikke er noget at være bange for. Min krop føler bare noget andet,” siger Nanna Feld.
”Selvom jeg selv synes, at jeg er en fighter, så kan jeg stadig få ondt i maven, når jeg kommer til at tænke på det, der skete. Sårene fra mobningen heler, men arrene forsvinder ligesom aldrig helt. Når man dag ud og dag ind, år efter år, får at vide, at man ikke er god nok, sætter det sine spor,” fortsætter hun.
For at gøre sit til, at andre børn ikke skal opleve det samme, støtter Nanna Feld hver måned Julemærkefonden. Fonden driver blandt andet landets fem Julemærkehjem for børn, der kæmper med mobning, social isolation og overvægt, og Nanna Feld har været ”Julemærkeven”, som støttemedlemmer kaldes, i snart 10 år.
”Man kan støtte alt muligt, både i ind- og udland, men det er rigtig vigtigt at huske, at der er børn i Danmark, som har det rigtig svært. Jeg støtter mange steder, men hvis jeg kun skulle støtte ét sted, ville det være hos Julemærkefonden,” siger Nanna Feld, der aldrig selv var på Julemærkehjem, men som kender børn, der har haft stor glæde af et ophold.
”At se dem komme ud på den anden side med rank ryg, mod på livet og smil i øjnene, det er fuldstændig uvurderligt,” siger Nanna Feld.
Vigtigt er det også, mener Nanna Feld, at skoler, forældre og andre aktører har fokus på de børn, der mobber. De har også brug for hjælp, blandt andet til at forstå, hvad det er, de udsætter andre for.
”Jeg tror ikke altid, de selv ved, hvor ondt deres ord gør. Som voksen har jeg mødt en af de piger, der gik forrest i mobningen mod mig, og hun kunne slet ikke huske, at hun havde gjort mig så ked af det. Hun kunne dog huske, at hun havde været misundelig på mig, og jeg tror tit, det er det, der ligger til grund for mobning. Men det er svært at se for det barn, som bliver mobbet,” siger Nanna Feld.
”Samtidig kan det også være svært at sige fra over for mobningen. Jeg har selv prøvet at være den, der mobber. På et tidspunkt fik vi en ny pige i klassen, og mobberne begyndte så at rette skytset mod hende. Og for at undgå selv at blive mobbet, mobbede jeg med. Det skammer jeg mig meget over i dag, men det var ikke så let at sige fra. Det var spist eller bliv spist,” tilføjer hun.