Der er ikke noget galt i at være eneforsørger. Sammenbragte familier er en fuldt ud acceptabel familieform, ligesom skilsmisser er en naturlig del af livet. Og det er i orden, at både mor og far går på arbejde fuld tid, mens børnene er i institution. Sådan lyder danskernes dom i en stor ny værdiundersøgelse fra Københavns Universitet.
Børne- og familieforsker Per Schultz-Jørgensen har sammen med sociologen Rikke Skovgaard Christensen stået for den del af undersøgelsen, der har fokus på danskernes værdier på familieområdet.
"Selvom det er en udvikling, der har været i gang længe, blev jeg overrasket. Man kunne godt have troet, at der ville være større modvilje, nu hvor det diskuteres så meget, om børns mange timer i daginstitutionerne, skilsmisser og så videre er skadeligt for børnene," siger han.
Hovedårsagen til vores accept af de nye familiemønstre er blandt andet, at flere og flere har erfaringer med dem. De, der selv har været og er en del af familier, der ikke ligner kernefamilieidealet, har nemlig størst tendens til at se de nye familiemønstre som positive. Det er sådan, fordi det for det moderne menneske er essentielt at være en del af et fællesskab. Og her er familien, uanset dens form, det vigtigste.
"Selvom familien er en gammel og lidt konservativ institution, har den tilpasset sig moderne vilkår. Vi kan leve sammen på alle mulige måder, uden at folk peger fingre," fastslår Per Schultz-Jørgensen.
Det betyder dog ikke, at vi skal opgive kernefamilien som ideal, mener fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen.
"Der er ingen tvivl om, at de fleste har en drøm om den klassiske kernefamilie, men når det så viser sig, at det ikke fungerer, får man det bedste ud af det. Man har en langt mere pragmatisk tilgang til familielivet i dag end for 10-20 år siden," siger hun og fortsætter:
"Jeg synes, det er fint, at folk prøver at få det bedste ud af det, de har, men jeg tror også, at man giver for let op i dag. For der er nogle gevinster ved den traditionelle familie, som man mister. Det er især børnene, det går ud over, når vi arbejder så meget, som vi gør, bliver skilt og så videre. En af de fundamentale konsekvenser ved de nye familiemønstre er, at børnene bliver meget omstillingsparate. Det kan være fint, men på den anden side kommer de også til at mangle forankrende ting i deres tilværelse."
Og netop børnene, som også har vænnet sig til de nye vilkår, kan få problemer, hvis de ikke kan finde ud af at tilpasse sig, fortæller Per Schultz-Jørgensen:
"Vi har løst det godt med de nye vilkår for familien, men det er samtidig også et lidt risikabelt projekt, hvor nogle børn falder igennem. Vi er i gang med et stort eksperiment, som for hovedparten er en succeshistorie."
Birthe Linddal Jeppesen forudser, at der i løbet af de næste 10 år vil komme flere og flere moderne familier, men også at der vil komme mere debat om, hvad der er godt og skidt ved de nye familieformer.
"Jeg ser allerede en spirende tendens til en kritik af, hvad de nye familiemønstre fører med sig. Det er ikke, fordi der vil komme politiske bevægelser, der vil have kvinderne tilbage til kødgryderne, men på den anden side vil der blive flere og flere eksempler på folk, der vælger alternativer til det moderne familieliv ved for eksempel at gå hjemme," siger hun.