Modernisering af Himmelbjerget møder kritik: ”Det er jo ikke BonBon-land”

Med hjælp fra konsulenter har Skanderborg Kommune fået udarbejdet en række idéer, som skal gøre Himmelbjerget til en moderne og ”selfie-værdig” turistattraktion. Men det er mangel på respekt for naturen og områdets historiske og kulturelle betydning, mener borgere. Lokale politikere afviser kritikken

Det 25 meter høje Himmelbjergtårn er rejst i 1875 som minde over kong Frederik d. 7., der den 5. juni 1849 gav danskerne Grundloven. Står det til politikerne i Skanderborg Kommune, skal området omkring tårnet moderniseres med blandt andet nye stier og overnatningsmuligheder -
Det 25 meter høje Himmelbjergtårn er rejst i 1875 som minde over kong Frederik d. 7., der den 5. juni 1849 gav danskerne Grundloven. Står det til politikerne i Skanderborg Kommune, skal området omkring tårnet moderniseres med blandt andet nye stier og overnatningsmuligheder - . Foto: Simon Elkjær Christensen.

”Min Pen er ingen Pensel. Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget, og see!”.

Sådan lyder opfordringen fra Steen Steensen Blicher i novellen ”Himmelbjerget” fra 1836. Forfatteren og digteren nærede en stærk veneration for den 147 meter høje østjyske bakke med det ambitiøse navn, som ligger mellem Skanderborg og Ry. Her arrangerede han sine kendte himmelbjergsfester, hvor folkeoplysning og politisk debat fandt sted, allerede før Grundloven blev vedtaget i 1849.

Men hos Skanderborg Kommune mener man ikke længere, der er grundlag for at reklamere så begejstret for Himmelbjerget.

Som attraktion trænger højen til et alvorligt løft, hvis den skal være en attraktiv og moderne seværdighed for de godt 400.000 mennesker, som årligt besøger den. Et enigt byråd vedtog derfor i sidste måned en ny helhedsplan, hvori der står, at ”bjerget skal forstærkes til et brand og et sted med wauw-effekt. Her skal man have lyst til at tage en selfie (...).”

Det skal en række tiltag sørge for. Blandt andet foreslås det, at der anlægges nye stier, der skal have navne som ”Stairway to heaven”, samt udsigtsplatforme og overnatningsmuligheder.

Men det er ikke alle østjyske borgere, der er lige begejstrede for de nye idéer.

En af dem, der har udtrykt sin modstand mod planen, er Anders Hougaard, der bor i Ry og er lektor ved Syddansk Universitet. I et indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten kalder han planen, som er udarbejdet af arkitektvirksomheden Labland for små 300.000 kroner, ”et fuldstændigt uforståeligt storforbrug af offentlige midler på provinsprestigiøse, smarte tiltag, der rammer helt og aldeles ved siden af”.

”Den her konsulent-jargon, hvor det handler om at lave smarte selfies for at opnå en wauw-effekt, udviser en komplet mangel på forståelse for stedets kulturelle og historiske betydning. Det er jo ikke en turistattraktion som BonBon-land, og det synes jeg ikke, at kommunen tager højde for,” uddyber han til Kristeligt Dagblad.

Også Erling Melgaard Jarsbo fra Brabrand er bekymret for, hvordan helhedsplanens vil komme til at påvirke stedets historiske ånd. I et indæg i JP Aarhus skriver han:

”Himmelbjerget er jo smukt i sig selv og al sin enkelhed,” skriver han og minder politikerne om den sidste del af Steen Steensen Blichers digt om Himmelbjerget, der lyder:

”Men du, som maaske har staaet på Toppen af Brocken, eller Dole eller St. Bernhard, smiil ikke, fordi jeg gjør så stort Væsen af vort stakkels lille Himmelbjerg! Det er dog det største, som jeg og de fleste af mine Læsere have seet – hvad for dig er Smaat, er stort for os.”

Søren Nielsen er medlem af byrådet i Skanderborg Kommune for Socialdemokratiet og en del af den kommunale styregruppe, som har ansvaret for helhedsplanen. Han kender godt kritikken, men han fastholder, at det er vigtigt at udvikle Himmelbjergets brand. Og han afviser, at helhedsplanens indhold bare er varm luft.

”Sproget i planen er måske ikke lige det, jeg selv ville have brugt, men som idékatalog fungerer planen godt. Den består jo ikke af endegyldige beslutninger, men af idéer, som vi nu skal tale om og se på, om fonde har lyst til at investere i.”

”Og jeg synes netop, det bidrager til stedets ånd at gøre noget ekstra. Himmelbjerget har en lang historie med demokratimøder og folkefester, og hvis man ikke kender den historie på forhånd, er man, som det er i dag, ikke blevet meget klogere, når man går derfra. Det er det, vi skal gøre noget ved,” fortsætter han.

Også Peter Busck afviser kritikken. Han sidder også i kommunens styregruppe og er formand for Tårnkomitéen, der varetager driften af Tårnet på Himmelbjerget.

”Jeg synes, det er noget værre sludder. Hvis folk fortsat skal lægge vejen forbi, skal vi da selvfølgelig udvikle og vedligeholde, og med helhedsplanen har vi fået nogle idéer til en række tiltag, vi kan arbejde videre med,” siger han.

Men de kritiske røster raser også på Facebook, hvor 955 personer i skrivende stund har meldt sig ind i Facebook-gruppen ”Folkets Bjerg”, som er en gruppe for dem, som er imod kommunens helhedsplan. En af dem er Simon Elkjær Christensen Sejs-Svejbæk, der er på efterløn.

”Byggerierne vil gå ud over Himmelbjerget og landskabet omkring det. Forståelsen for naturen som noget uberørt er efterhånden helt udvandet, synes jeg. De her ændringer vil fuldstændig smadre naturen og den lange historie, som stedet har,” siger han.

Simon Elkjær Christensen fortæller yderligere, at han plejer at besøge Himmelbjerget et par gange om året, men det har han tænkt sig at holde op med, hvis initiativerne i helhedsplanen bliver ført ud i livet. Men Simon Elkjær Christensen og resten af Facebook-gruppen behøver ikke at bekymre sig, siger Søren Hald, der er skovvrider og Naturstyrelsens repræsentant i kommunens styregruppe.

”Helhedsplanens mål er lige præcis at fremhæve det, at Himmelbjerget og det omgivende landskab er smukt nok i sig selv. Vi har arbejdet intenst med at finde ud af, hvad der er Himmelbjergets dna, og vi har allerede lyttet til borgerne, som vi kommer til at lytte endnu mere til i det videre arbejde.”

Til august skal byrådspolitikerne drøfte de forskellige ideer i helhedsplanen yderligere samt undersøge, hvordan de projekter, som man når til enighed om, skal finansieres.