Modne mænd sidder tungt på historien. Men kvinderne er på vej

Mænd læser oftere end kvinder historiebøger, og de fleste populære historiebøger skrives af mænd. Det viser ny undersøgelse. Men antallet af kvindelige læsere af historie vil formentlig stige, i takt med at der kommer flere kvindelige forfattere på reolerne, lyder det fra forlag

Hovednavnene på historiefestivalen Historiske Dage, der løber af stablen disse dage, er ikke til at tage fejl af. Øverst på programmet figurerer modne og mandlige forfattere som Ian Kershaw, Sinclair McKay, Antony Beevor, Roger Moorhouse og Tom Buk-Swienty, der alle kendes for deres bøger om verdenshistoriens store krige.
Hovednavnene på historiefestivalen Historiske Dage, der løber af stablen disse dage, er ikke til at tage fejl af. Øverst på programmet figurerer modne og mandlige forfattere som Ian Kershaw, Sinclair McKay, Antony Beevor, Roger Moorhouse og Tom Buk-Swienty, der alle kendes for deres bøger om verdenshistoriens store krige. Foto: Khan Tariq Mikkel/Ritzau Scanpix.

Billedet af den midaldrende mand med snuden dybt begravet i en bog om Anden Verdenskrig skrevet af en anden midaldrende mand er måske lidt af en kliché.

Men nye tal bekræfter, at det typisk er mænd, der skriver og læser historiebøger. 24 ud af de 30 mest solgte historiebøger i 2022 var skrevet af mænd. Det kan man se i en opgørelse fra Danmarks største onlineboghandel, Saxo, som Kristeligt Dagblad har fået udarbejdet.

Og mænd læser generelt flere historiebøger end kvinder, fortæller Jacob Ørmen, adjunkt ved institut for kommunikation ved Københavns Universitet og forfatter til en ny rapport om danskernes læsevaner.

Til udarbejdelsen af rapporten blev 3051 danskere spurgt om deres læsevaner, og deres svar afslører en lang række forskelle på mænds og kvinders præferencer:

“Undersøgelsen viser, at mænd generelt er en smule mere tilbøjelige til at læse faglitteratur, end kvinderne er. De læser helst mandlige forfattere og trækker oftere historiebøgerne ned fra bogreolen end kvinder," siger Jacob Ørmen.

39 procent af de adspurgte mænd angav således, at "historie og slægtsforskning" var blandt deres foretrukne genre, mens det kun gjaldt for 24 procent af de adspurgte kvinder.

For både mænd og kvinder gælder det, at lysten til at fordybe sig i historiebøger er langsomt stigende gennem livet. Men når mændene rammer 65 år, vokser deres interesse for emnet markant.

"Umiddelbart før mænd runder 65 år, har omkring 35 procent af dem historie og slægtsforskning som en foretrukken genre, og derefter stiger andelen til hele 45 procent. For kvinder over 65 år er det kun 28 procent," siger Jacob Ørmen.

Mænd og kvinder finder til gengæld lige stor glæde ved historiske romaner, hvor fortiden er ramme om en fiktiv handling, og ved biografier, som kan omhandle både historiske og samtidige personer.

Flere kvindelige forfattere på vej

At det ofte er mænd, der både skriver og læser historiebøger, ved man i forlagsbranchen, lyder det fra Henrik Sebro. Han er redaktionschef for fagbøger på Gads Forlag og har mange års erfaring fra branchen.

"Vi har også en opfattelse af, at mænd læser relativt flere historiebøger end kvinder. Men det handler nok både om udbud og interesse. Lidt skarpt formuleret er de fleste historiebøger på hylderne skrevet af modne mænd, der har interesse og ekspertise inden for områder, som mænd interesserer sig for," siger Henrik Sebro.

Han mener, at overvægten af modne mandlige forfattere blandt andet skyldes den måde, universitetsverdenen er skruet sammen.

"De yngre historikere og arkæologer bliver tilskyndet til at forske og skrive til det akademiske miljø. Det er typisk først, når de er blevet mere veletableret i deres forskningsliv, at de har tid og mulighed for at skrive historiebøger til det brede publikum. Og der er stadig flest mænd i gruppen af lidt ældre akademikere i historiefaget," siger Henrik Sebro.

Der er dog også andre grunde til, at netop kvindelige forskere sjældent kaster sig ud i at skrive historiebøger, mener Nina Javette Koefoed, der er historielektor og afdelingsleder ved Aarhus Universitet.

"Jeg siger selv nej tak stort set hver gang, jeg bliver tilbudt at skrive en mere bredt formidlet bog, fordi der simpelthen ikke er tid," siger Nina Javette Koefoed og peger på tre forhold, der kan forklare, hvorfor kvindelige universitetsansatte ikke i lige så høj grad byder ind med en historiebog til forlagene:

"Det hænger sammen med forhold, som allerede er velbelyste: Kvinder laver flere administrative opgaver på universiteterne, kvinder skal publicere mere, for at deres cv og deres publikationsliste regnes lige så tung som deres mandlige kollegers, og kvinder, uanset profession, laver mest husarbejde i hjemmet," siger Nina Javette Koefoed.

De få kvinder, der forfatter historiebøger, er sjældent fra den akademiske verden, pointerer hun.

Men der er stadig flere kvinder på vej til boghandlernes hylder, fortæller Henrik Sebro.

"Lige nu ser vi en bølge af yngre kvindelige forfattere på hylderne som Sara Alfort, Vibe Termansen, Gry Jexen og Jeanette Varberg. De er stærke formidlere, og de er friere stillet til at skrive til brede målgrupper," siger Henrik Sebro.

Han vurderer, at antallet af kvinder, der læser historiebøger, formentlig vil stige, i takt med at der kommer flere kvindelige forfattere på reolerne og flere historieformidlere på tv. 

"Også i medierne ser vi for tiden mange stærke kvindelige formidlere af historie som for eksempel Liv Thomsen, Dorthe Chakravarty og Cecilie Nielsen," siger Henrik Sebro.

Krudt og kugler

Men indtil videre er det stadig mænd, der i høj grad læser og skriver historiebøgerne, og det afspejler sig tilsyneladende i emnerne.

Over halvdelen af de bedst sælgende historiebøger skrevet af mænd handler om krige, konflikter og mænds kamp mod elementerne. Derudover spænder emnerne over civilisations-, værtshus- og cykelhistorie.

På Gads Forlag udgiver man også mange historiebøger om krig og konflikt.

"Vi er opmærksomme på, at der er mange læsere til krigshistorie, men det er ikke den eneste grund til, at vi udgiver den slags. Det er lige så meget, fordi der er historikere, som skriver gode bøger på det område," siger Henrik Sebro.

Mændenes interesse for krudt og kugler er også tydelig i museumsverdenen, hvor mænd ellers er underrepræsenterede blandt besøgende.

En national undersøgelse fra 2021 viste, at kun 37 procent af de besøgende på danske museer er mænd, men på Frihedsmuseet, der formidler historien om besættelsestiden, udgør mænd 51 procent af de besøgende, og på Krigsmuseet, der fortæller historien om Danmarks krige, udgør mænd 74 procent af de besøgende – heraf flest i alderen 61 til 70 år.

Filosof og forfatter Anders Fogh Jensen er ikke overrasket over, at især mænd fordyber sig i fortidens slagmarker på museumsbesøg eller i lænestolen.

"Jeg tror, det har noget at gøre med, at vold er så undertrykt i vores samfund. Vi mænd har bare en mere aggressiv og konkurrerende side, som vi ikke rigtig kan få afløb for. Derfor ser vi sport, hvor vi håber, at modstanderne bliver besejret, eller fordyber os i film og bøger, hvor vi på en legitim måde kan udleve volden og dyrke blodbadet," siger Anders Fogh Jensen.

Hvorfor mændenes interesse for historie stiger med alderen, har han også et bud på. 

"Som ung tænker man, at man skaber sig selv, og tingene er, som de er. Jo ældre man bliver, des mere bevidst bliver man om, at alt er formet af historien. Historiebevidstheden stiger altså med alderen," siger Anders Fogh Jensen.

Historiefestival skruer ned for krig

Hovednavnene på historiefestivalen Historiske Dage, der foregår i denne weekend, er heller ikke til at tage fejl af.

Øverst på programmet på festivalens hjemmeside figurerer modne og mandlige forfattere som Ian Kershaw, Sinclair McKay, Antony Beevor, Roger Moorhouse og Tom Buk-Swienty, der alle kendes for deres bøger om verdenshistoriens store krige.

Under de mandlige navne står de tre kvindelige forfattere Gry Jexen, Vibe Termansen og Maria Helleberg, som på hver sin måde har beskæftiget sig med kvindernes rolle i historien.

Spørger man festivalleder Henrik Thorvald Rasmussen, er der en god grund til, at mændene og krigshistorie udgør en markant del på den historiske festival.

“Hvis vi kigger på, hvad der generelt udgives af historiebøger og historiske film, så er der ingen tvivl om, at storpolitik, konflikter og krige udgør en meget stor del. Og det skyldes formentlig, at det sælger,” siger Henrik Thorvald Rasmussen.

På festivalen har man lige dele mandlige og kvindelige besøgende, og gennemsnitsalderen er på omkring 55 år.

Men arrangørerne gør ikke noget særligt for at appellere til det ene eller det andet køn, når man lægger festivalprogram eller vælger udstillere.

“Vi har selvfølgelig formodninger om, hvad der interesserer de to køn, men vi arbejder ikke efter dem. I stedet sørger vi for at have et bredt udsnit af emner, så der er noget for enhver smag. Og så er vi selvfølgelig meget opmærksomme på ikke at lade krig, og særligt Anden Verdenskrig, fylde det hele,” siger Henrik Thorvald Rasmussen.