Prøv avisen

Modstandere af omskæring vil bruge Danmark som isbryder for forbud i flere lande

I dag skal borgerforslaget om 18-års aldersgrænse for omskæring førstebehandles i Folketinget, men det ser ikke ud til at få flertal, da Venstre, Socialdemokratiet og regeringens ministre ikke vil stemme for. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Amerikanske modstandere af omskæring af drenge beskriver Danmark som centrum i international kamp for forbud. I dag skal Folketinget behandle borgerforslag om aldersgrænse, og Danmark er netop et barometer for omskæringsdebatten, påpeger amerikansk professor

Selvom borgerforslaget om en 18-års aldersgrænse for omskæring formentlig ikke får flertal, når det i dag skal førstebehandles i Folketinget, kan det alligevel få stor betydning internationalt.

Det er Intact Denmark, der står bag borgerforslaget, og de danske omskæringsmodstandere har en amerikansk søsterorganisation, Intact America, som følger ivrigt med i den aktuelle politiske debat herhjemme. Intact America, der har cirka 50.000 følgere, har skrevet flere Facebook-opslag om det danske borgerforslag og beskrevet Danmark som et foregangsland på området. Det samme har de kontroversielle omskæringsmodstandere i foreningen Bloodstained Men & Their Friends – Blodige mænd og deres venner – som er en af de mest aktive grupper af omskæringsmodstandere, såkaldte intaktivister, i USA og har cirka 25.000 Facebook-følgere. Foreningens ansvarlige direktør, der går under navnet Brother K, har tidligere mødtes med Lena Nyhus, forkvinde i Intact Denmark, hvor han beskrev Danmark som et slags ”ground zero” for den omskæringsdiskussion, der finder sted rundt om i verden.

Danmark bliver altså set som en mulig isbryder hos internationale omskæringsmodstandere, siger den amerikanske professor i medicinsk sociologi Lisa Jean Moore, der følger omskæringsdebatten i USA, og som arbejder ved State University i New York.

”Det er ingen tvivl om, at det danske forslag, uanset om det bliver vedtaget eller ej, bliver set som et slags barometer for intaktivister i USA, men også i Frankrig eller andre lande. Danmark bliver af intaktivister og liberale akademikere set som et progressivt land, hvor det muligvis kan lade sig gøre med en 18-års aldersgrænse, og det vil også blive brugt som eksempel i den amerikanske omskæringsdebat,” siger Lisa Jean Moore og fortsætter:

”Med sine sædbanker er Danmark allerede internationalt kendt som et liberalt land, og derfor ser man naturligvis også mod Danmark for at få en idé om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at vedtage et forbud, hvordan det kan udformes, og hvad resultaterne kan blive af et sådant,” siger Lisa Jean Moore.

Også politisk er amerikanerne optaget af det aktuelle borgerforslag. Tidligere i år mødtes ledende personer fra Intact Denmark med den politiske rapportør fra den amerikanske ambassade i København Kelley Whitson.

Ønsket om et møde kom fra ambassaden, som blandt andet gerne ville have svar på, om man kunne nå frem til et kompromis, så borgerforslaget ikke, som det er fremlagt, legaliserer kvindeomskæring. Dernæst ønskede den politiske rapportør svar på den videre udvikling i sagen, hvis borgerforslaget blev afvist af Folketinget.

Tanken om at dansk praksis kan blive en inspiration i udlandet er ikke fremmed for Intact Denmark. I organisationens vedtægter fremgår det blandt andet, at man har som formål, at omskæring ”forbydes ved lov i Danmark såvel som i udlandet”.

Hos Intact Denmark håber forkvinde Lena Nyhus, at Danmark kan blive en slags isbryder i forhold til politiske indgreb imod drengeomskæring.

”Vi har fra begyndelsen sagt, at det syn, som Danmark og skandinaviske lande i øvrigt har på børns rettigheder, gør det naturligt, at det var et af de nordiske lande, der først lovgav på det område. Jeg tror også, at mange internationalt, som er optaget af børns autonomi, ser på Danmark og Skandinavien som foregangslande på det område,” siger Lena Nyhus.

Der er både forhold, der peger for og imod at se Danmark som et muligt foregangsland i forhold til et forbud imod drengeomskæring, siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. På den ene side har Danmark en statskirke, og trossamfund uden for folkekirken har visse særlige rettigheder i Danmark, og på den anden side er vi på mange områder et sekulært samfund, der værner om børns rettigheder.

”Men i lyset af, at vi har set en del lovgivning, der retter sig imod det religiøse liv, kan man også sige, at det er logisk at se imod Danmark for et omskæringsforbud: Vi har set indskrænkning af muligheden for rituel slagtning, tildækningsforbud og opstramninger på godkendelser af trossamfund. Men alligevel tror jeg ikke, at det er realistisk med et forbud lige nu. Det skyldes både de udenrigspolitiske interesser og Danmarks syn på jøder. Der tror jeg hellere, at man skal se mod lande i Baltikum, hvor man er endnu mere sekulær, og hvor der også traditionelt har været en større grobund for antisemitisme,” siger Brian Arly Jacobsen.

Hos Det Jødiske Samfund genkender man også billedet af Danmark som et oplagt internationalt afsæt for et omskæringsforbud. Formand Dan Rosenberg Asmussen udtrykker undren over Justitsministeriets vurdering op til borgerforslaget, hvor man fastslog, at en eventuel aldersgrænse kan besluttes politisk uden at være i strid med Grundlovens religionsfrihedsbestemmelser, selvom sundhedsmyndighederne ikke finder, at patientsikkerhedsmæssige forhold kan begrunde et forbud.

”Det syntes vi var en overraskende vurdering”, siger Dan Rosenberg Asmussen, som afventer dagens politiske debat med spænding.

”Hvis der kommer et forbud, er det i hvert fald et klart signal til danske jøder om, at man ikke længere vil tolerere de skikke, der knytter sig til religionsudøvelsen. Min bekymring er helt klart den, at et forbud, hvis det måtte komme, vil betyde, at større eller mindre grupper af jøder forlader landet til fordel for lande, hvor religionsfriheden respekteres. Det er en bekymring, jeg er nødt til at tage dybt alvorligt,” siger Dan Rosenberg Asmussen.